Kunne du tænke dig at blive ekspert i TikTok annoncering?
Så er du kommet til det helt rigtige sted! Vi tager dig fra A-Z og forklarer dig alt omkring TikTok markedsføring.
TikTok har taget verden med storm, og platformen kan ikke længere ignoreres. Antallet af brugere er eksploderet over de seneste par år, og der bliver dagligt vist over en milliard videoer på platformen! TikTok annoncering er det nyeste inden for annoncering på sociale medier, og du bør kraftigt overveje, om TikTok skal indgå i din markedsføringsstrategi.
For at kunne bruge TikTok markedsføring optimalt, så er det vigtigt at forstå hvordan TikTok virker, og hvordan du kan bruge deres annonceplatform til din fordel. Vi vil i denne guide komme omkring alle de tekniske elementer på TikToks annonceplatform, som er afgørende for at din markedsføringsindsats bliver en succes.
Indholdsfortegnelse
Hvad er TikTok?
TikTok er et socialt medie, som blev præsenteret for verden i 2016. TikTok kommer fra Kina, og det er kort fortalt et medie, hvor brugerne kan lave og dele korte videoer med hinanden.
Videoerne indeholder ofte lyd i form af tale eller musik, hvilket har medført mange trends, som går viralt blandt de mange brugere. TikTok er det hurtigst voksende sociale medie, og platformen har rundet 1 milliard brugere. Det er derfor svært at undlade TikTok, når vi snakker online annoncering.
Platformens Kinesiske baggrund har givet lidt udfordringer i implementeringen af mediet i USA. TikTok blev beskyldt for ikke at beskytte brugernes oplysninger ordentligt, men det ligner, at der er lys for enden af tunnelen. TikToks koncept minder på mange måder om den forhenværende app Vine, som ikke overlevede særlig længe på markedet.
Trods udfordringer med brugerne i USA, så har Tiktok oplevet en kæmpe vækst over de seneste par år. TikTok har fået styr på deres annonceringsplatform, som giver gode muligheder for at komme i kontakt med brugerne. TikTok toget kører videre trods bump på vejen, da antallet af brugere fortsat er opadgående.
TikTok annoncering er grunden til at det sociale medie fortsat vokser. Det giver nemlig mulighed for, at TikTok kan tjene penge på annoncørerne og på den måde udbyde et app, som er uden brugerbetaling.
De store sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, LinkedIn og Pinterest har alle en annonceringsplatform, som er den fundamentale grund til at disse platforme eksisterer uden brugerbetaling.
Hvem bruger TikTok?
Man skal være 13 år gammel for at kunne oprette en bruger på TikTok, hvilket er en regel for næsten alle sociale medier. Der er er mange forskellige aldersgrupper repræsenteret på TikTok, men det er dog stadig de unge som dominerer platformen.
Der er ifølge TikTok over 1 million aktive danske brugere på platformen i alle aldersgrupper, selvom platformen stadig er forholdsvis ny i Danmark.
TikTok har vist sig at være en stor succes i USA, hvor mediet har over 100 millioner brugere. Her har mediet også flest unge brugere, men der er faktisk også mange brugere i de købestærke aldersgrupper.
Der er ofte en sammenhæng mellem nye sociale medier og alder. Unge mennesker har oftest nemmere ved at omstille sig til nye ting, mens de lidt ældre mennesker ser tingene an og omstiller sig stille og roligt. Der skete det samme da Facebook og Instagram blev tilgængelige, og nu sker det også med TikTok.
TikTok bliver stille og rolig accepteret af flere aldersgrupper, hvilket man kan se på statistikker i USA. Der er en meget lige fordeling mellem aldersgrupperne indtil 50+.
Over 70% af TikTok brugerne i USA er mellem 20-50+ år gammel, hvilket betyder at der er mange købestærke brugere på mediet. Der vil med stor sandsynlighed ske det sammen i Danmark, når TikTok har fået lov at modne på markedet.
Sådan fungerer TikToks annoncesystem
Nu har vi været omkring hvordan TikTok fungerer som socialt medie, hvilke brugere der befinder sig på platformen og hvorfor virksomheder bør lave TikTok ads.
Men hvordan fungerer TikToks annonceplatform, og hvordan kommer du i gang med det?
TikTok- og Facebooks annonceplatform minder på mange måder om hinanden, hvilket vi kommer mere ind på senere. På TikTok betaler du nemlig også for eksponeringer og ikke for klik, som man gør på Google og Pinterest.
Når man kigger på prisen på eksponeringer, så tager man et kig på nøgletallet CPM (Cost Per Mile), som er et udtryk for hvor meget 1.000 eksponeringer af din annonce koster.
TikToks annonceplatform består af et Business Center og en TikTok Ads Manager. Business centret hjælper med at holde overblik over tilknyttet brugere og ad-accounts. TikTok Ads Manager er stedet hvor du laver dine kampagner og dine annoncesæt, og her kan du få et indblik i hvordan din annoncering performer. Senere i denne guide viser vi hvordan du opretter begge dele.
Når du betaler for eksponeringer af din annonce, så er det vigtigt, at du er skarp i din segmentering, da du ellers vi spilde penge på at eksponere din annonce for de forkerte brugere.
TikTok er ligesom andre sociale medier interesseret i at have tilfredse brugere, så derfor bliver brugerne ikke bombarderet med annoncer. TikToks annoncesystem er derfor auktionsbaseret, hvilket betyder, at du som annoncør kæmper mod andre annoncører om annonceplads.
Der er flere faktorer, som har betydning for hvem der vinder en auktion. Det handler bl.a. om hvem der vil give flest penge for annoncepladsen, men en faktor som kvaliteten af indholdet har også betydning for processen.
Når du har valgt en segmentering og fundet den rette målgruppe for dine annoncer, så kæmper du med alle former for virksomheder, der ønsker at nå samme målgruppe med deres TikTok annoncering.
Det kan f.eks. være at du sælger kvindetøj, og derfor er din målgruppe selvfølgelig kvinder. Her konkurrerer du også med smykkefirmaer, som ønsker at sælge smykker til den samme målgruppe..
Omkostningerne til annoncerne kan variere fra dag til dag, da der nogle gange ikke er særlig mange om buddet, mens der andre gange er mange om buddet. Det er forskelligt fra branche til branche hvad der skal til for at vinde auktionerne, og derfor kan man heller ikke sige, at TikTok annoncering har en fast pris.
Længere nede på siden går vi endnu mere i dybden med hvad annoncering på TikTok koster, og hvilke faktorer der har betydning for udfaldet af auktionerne.
Kampagnemålsætning
Når du skal søsætte en ny kampagne på TikToks annonceplatform, så kan du vælge mellem tre forskellige kampagnemålsætninger: Kendskab, Overvejelse og Konvertering.
Valget af målsætning har stor betydning for din succes med TikTok markedsføring. Kampagnemålsætningerne har forskellige formål, og der er forskellige omkostninger forbundet med dem.
Kendskab (Awareness)
- Reach
Under målsætningen kendskab finder du ‘reach’, der kan bruges som målsætning, hvis målet med din annonce er at nå ud til så mange brugere som muligt. Her vil du opleve CPM er meget billig, så hvis du ønsker at nå virkelig mange mennesker, så kan kendskab være interessant.
Overvejelse (Consideration)
Vi finder meget værdi i målsætningen ‘overvejelse’, da TikTok her går ind og bruger data om deres brugere, så dine annoncer rammer de mennesker, som er mest tilbøjelige til at udføre den ønskede handling. Her er det alfa omega at have styr på sin tracking vha. TikTok Pixel, da man ellers ikke kan se hvordan annoncerne performer. Længere nede på siden viser vi hvordan du opsætter din TikTok Pixel korrekt.
Under overvejelse kan du vælge forskellige målsætninger, som du ønsker at opnå med din TikTok annoncering:
- Traffic
Trafik kan bruges til at få brugerne ind på den ønskede destination. Det kan være en hvilken som helst URL til f.eks. forsiden på en hjemmeside, en anden underside, en blog osv. En trafikkampagne er super effektiv, når du gerne vil have brugerne til at vide endnu mere om din virksomhed.
- App Installs
App installs siger lidt sig selv, men handlingen kan bruges til at sende brugerne videre til en landingsside, hvor de kan downloade den ønskede app. Det kan være effektivt at vælge denne målsætning, hvis du ønsker at øge antal downloads af din app.
- Video views
Hvis du ønsker at maksimere antal afspilninger af dine annoncer, så kan du vælge video views. Hvis du vælger video views, så vil TikTok sørge for, at dine annoncer bliver vist til de brugere, som er mest tilbøjelige til at se dem og udføre en handling.
- Lead generation
Leadgenerering kan bruges til at indsamle leads til din virksomhed. Et lead er en person, som har udvist interesse for din virksomheds produkt eller service. Denne handling har til formål at konvertere trafikken til køb. Interessen i virksomheden skulle gerne komme til udtryk ved, at brugeren afgiver nogle informationer, som gør at du kan tage kontakt til brugeren. Du har på den måde skaffet et lead, som er en potentiel kunde.
- Community interaction
Der kommer løbende nye muligheder TikToks annonceringsplatfom, og nyeste mulighed er ‘community interaction’. Du kan med fordel bruge denne målsætning, hvis du ønsker at din side får flere følgere eller hvis du ønsker flere besøgende på din profil.
Konvertering (Conversion)
Den sidste kampagnemålsæting som du kan vælge er konvertering, som er en annoncetype, der har til formål at få brugeren til at foretage en bestemt handling på din hjemmeside. Det kan f.eks. være at brugerne foretager et køb på din hjemmeside eller skriver sig op til nyhedsbrevet osv. Når der bliver skabt en konvertering, så er det et udtryk for, at en handling er blevet gennemført.
Målretning
Målgruppevalg
Uanset hvilken form for markedsføring du ønsker at gøre brug af, så er det vigtigt, at du har styr på målgruppen. Der er mange faktorer i spil, når markedsføring på SoMe platforme bliver en succes.
Det er essentielt, at du har styr på hvilke kundesegmenter du retter din TikTok markedsføring mod, hvis du skal opnå succes med din markedsføringsindsats.
TikToks annonceringplatform giver dig mange muligheder for at segmentere din målgruppe. Nogle af de muligheder TikTok giver dig er Custom og Lookalike audience. Det giver dig gode muligheder for bl.a. at lave re-marketing.
Med Custom Audience har du mulighed for at målrette din markedsføring mod brugerne, som allerede har interageret med dit brand. TikTok giver dig mulighed for at lave custom audience på baggrund af 4 forskellige former for interaktioner:
- Customer File
TikTok giver dig muligheden for at uploade en fil som indeholder information om mennesker, som allerede er i dit CRM (Customer Relationship Management) database. Databasen indeholder information om nuværende og potentielle kunder, og du kan bruge den information til målrette din markedsføring.
- App Activity
Det er også muligt at lave custom audience på baggrund af aktivitet på din app. Du kan vælge at målrette din markedsføring mod brugere, som har udført nogle bestemte handlinger i din app. For at kunne lave denne form for målretning, så skal du have sat in-app event tracking op i din app.
- Engagement
Engagement er en af de mindre tekniske former custom audience. Du har mulighed for at målrette din markedsføring mod brugere, der allerede har interageret med dine annoncer på TikTok. Du vælger blot hvilken handling brugerne tidligere skal have udført på dine annoncer, og så vil dine nye annoncer ramme den målgruppe.
- Website Traffic
TikTok giver dig mulighed for at bruge trafik fra din hjemmeside til at lave custom audience. Denne funktion giver dig mulighed for at ramme brugere, som har udført nogle specifikke handlinger på din hjemmeside. For at gøre brug af denne mulighed, så skal du have opsat en TikTok Pixel på din hjemmeside. Vi guider dig i opsætningen af din TikTok pixel længere nede på siden.
- Lead generation
Sidste mulighed som TikTok giver dig for at lave custom audience er lead generation. Denne form for custom audience giver dig mulighed for, at målrette din markedsføring mod brugere som har udfyldt eller åbnet din tilmeldingsformular.
Lookalike Audience
Lookalike audience er en populær form for målretning, som er en funktion du også finder på Facebook annonceplatform. Lookalike audience er en målretning, hvor TikTok bruger information om eksisterende kunder til at finde nye kunder. Algoritmen finder nye kunder, som minder om (lookalike) de eksisterende kunder. Det kan f.eks. være at de har de samme interesser og adfærd, og så er de måske mere tilbøjelige til at udføre den ønskede handling. Lookalike kan være en god og effektiv måde at skaffe nye kunder på.
TikToks annonceplatform giver dig gode muligheder for at målrette din markedsføring på baggrund af demografiske forhold. Du kan enten gøre din målgruppe større eller mindre ved at ændre på de demografiske forhold. TikTok giver dig mulighed for at justere på: Lokation, Sprog, Køn og Alder.
Det giver dig gode muligheder for at lave en meget præcis målretning med din TikTok annoncering, så du rammer den ønskede målgruppe. Det kan f.eks. være at du sælger premium indendørs møbler. Så er du ikke interesseret i at dine annoncer bliver eksponeret for unge mennesker i alderen 18-25 år, da de oftest ikke er målgruppen for dette produkt. Her kan du effektivt justere på demografien, så det passer med din målgruppe.
Interesser og adfærd
Du kan gøre din kampagnemålretning endnu mere præcis ved at justere interesser og adfærd hos målgruppen. TikTok giver dig følgende muligheder:
- Tilføje interesser
- Tilføje adfærd: Video interaktioner
- Tilføje adfærd: Kreatør interaktioner
- Tilføje adfærd: Hashtag interaktioner
Interesse og adfærds segmenteringen giver dig en god mulighed for at lave gode resultater med din markedsføringsindsats på TikTok, da du kan få dine annoncer til at ramme brugere, som er mere tilbøjelig til at udføre en bestemt handling.
Det kan f.eks. være at du laver en Hashtag Challenge Ad i forbindelse med, at du gerne vil øge kendskabet til dit brand. Du kan med TikToks interesse og adfærds målretning vælge at ramme de brugere, som er tilbøjelige til at interagere med denne type annonce.
Enhed
TikTok giver dig også mulighed for at målrette dine annoncer mod bestemte enheder. Her har du bl.a. mulighed for at vælge enhedens operativsystem, model og pris.
Som du nok kan læse dig til, så er der rigtigt mange måder du kan målrette din TikTok annoncering på. De mange muligheder giver dig som annoncør de bedste forudsætninger for at lykkes med din annoncering. TikTok udvikler løbende deres annonceplatform, og der kommer ligeledes løbende nye funktioner til.
Annonceformater
Der er på nuværende tidspunkt fem forskellige annonceformater på TikTok, som på hver deres måde kan skabe værdi. Vi vil kort gennemgå de enkelte annonceformater, og hvordan de påvirker brugerne.
- Brand takeover
Brand takeover minder meget om YouTubes Masthead. Band Takeovers giver en bred og stærk eksponering af flere grunde. Første grund er at annoncen bliver vist til målgruppen, som det første når app’en bliver åbnet.
For det andet så er der kun en annoncør per. kategori per. dag, som kan gøre brug af den her annoncetype. Brand takeover er ligeledes med til at skabe en stærkt visuelt billede af dit brand, da de bliver vist vha. fullscreen-oplevelser, så brugeren kan ikke blive distraheret af andre elementer på skærmen.
- Hashtag Challenge
Hashtag challenge er et annonceformat, som skaber engagement hos brugerne. Hvis du vil prøve kræfter med en hashtag challenge, så skal du lægge en video op fra din TikTok virksomhedsprofil, og så giver du videoen et hashtag.
Det kan være en udfordring til brugerne, da det får folk til at involvere sig. Når de poster deres udførelse at din challenge, så skal de blot benytte sig af dit hashtag i beskrivelsen af videoen.
Når du har udført ovenstående, så skal du sponsorer du videoen og retter den mod den relevante målgruppe. Det vil nemlig betyde at din hashtag challenge får mange eksponeringer og synlighed blandt. TikTok brugerne. Denne type annonce kan være god, hvis du ønsker at skabe opmærksomhed omkring dit brand.
- Branded effects
TikTok giver dig som annoncør en sjov og kreativ måde at interagere med brugerne på, men det kræver dog en smule kreativitet fra din side. Branded effects handler nemlig om, at du skal skabe dine egne filtre, som brugerne kan gøre brug af på deres egne profiler.
Denne markedsføringsmetode er en meget diskret måde at skabe kontakt med brugerne, da det ikke er ligesom de typiske annoncer man møder på sociale medier.
Branded effects er en kreativ og stærk måde at øge kendskabet til dit brand. Flere brugere er blevet meget opmærksomme på mængden af annoncer der rammer dem. Branded effects bliver ikke opfattet på samme måde, da de ofte er sjove og involverende.
- TopView
TopView annoncer fungerer på samme måde som Brand Takeover, da der kun er en annoncør per kategori per dag. Forskellen på de to annonceformater er at TopView annoncer bliver vist 3 sekunder efter brugeren har åbnet appen, og at annoncen indgår i brugerens feed.
Denne type annoncer bliver vist med fullscreen, så du har brugerens fulde opmærksomhed. TikTok vurdere at det er den bedste placering, da brugerne ikke kan undgå at se en TopView annonce.
- In-feed ads
In-feed ads som man kender dem fra Facebook og Instagram. Det er annoncer som indgår i dit feed, altså annoncer som popper op på din startside ‘For You’. Det er annoncer, som brugere kan hoppe videre fra, når det passer dem. Det er derfor vigtigt, at du skaber kort og spændende annonce, så folk ikke skipper den.
Det er muligt at lave en Call to action-knap, som vil komme frem under afspilning af videoen. Gode In-feed ads er kreative og originale annoncer, som blender ind med det originale feed fra TikTok brugerne.
Kom i gang med TikTok annoncering (Step-by-Step Guide)
Nu har vi slået fast hvilken størrelse TikTok er og hvordan platformen fungerer, men hvordan kommer du i gang med annonceringen?
Du skal oprette et TikToks Business Center, som bl.a. skaber overblik over din annoncering. Fra dit Business Center kan du komme videre ind til din TikTok Ads Manager, hvor du kan udarbejde dine første TikTok annoncer. Hvis du har erfaring fra Facebooks annonceringsplatform, så vil du have let ved at dirigere rundt i TikToks annonceringsplatform.
For at du kan gøre brug af TikToks Business Center, så skal du oprette en TikTok For Business bruger. Du skal nemlig bruge denne bruger til at oprette dit Business Center og komme i gang med din første TikTok kampagne.
Step 1: Opret en TikTok for Business Account
Du opretter din TikTok for Business Account på www.tiktok.com.
Opret en TikTok For Business Account ved at indtaste dine informationer.
Du bliver sendt videre til denne side, hvor du skal indtaste virksomhedens informationer for at få dit Business center.
Nu kan du bruge dit login til at logge på TikTok Business Center og tilgå din Ads Manager.
Så enkelt er det få et TikTok Business Center. Du kan nu logge ind og skabe dig et overblik over TikToks annonceringsplatform.
Step 2: Opret kampagne
Øverst til venstre på siden finder du ‘Campaign’. Kampagner på TikToks annonceplatform er ligesom på andre SoMe annonceringsplatforme inddelt i tre niveauer: Kampagne, Annoncesæt og Annoncer.
Hvis du har læst med om kampagnemålsætningerne, så ved du at der er overordnet 3 forskellige målsætninger: Awareness, Consideration og Conversion. Du skal vælge den målsætning, som passer sammen med det du gerne vil opnå med din annoncering.
Du har forskellige muligheder under hver kampagnemålsætning. Du skal vælge den mulighed der giver mening i forhold til hvad du gerne vil opnå med din TikTok annoncering.
Du kan her se hvordan du opretter en ‘Consideration kampagne’ med henblik på at trække mere trafik til din hjemmeside. Vi trykker derfor på målsætningen ‘Traffic’.
Det første du skal tage stilling til er hvad din kampagne skal hedde, og om du vil have et kampagnebudget. Hvis du ikke ønsker at sætte et overordnet beløb for hele kampagnen, men gerne selv vil styre hvad de enkelte annoncesæt skal bruge af penge, så kan du se bort fra dette felt.
Ønsker du at have et kampagnebudget, så kan du med en Traffic kampagne vælge et dagligt beløb, som TikTok må bruge på annonceringen.
Step 3: Opret annoncesæt
Næste trin er at du skal give dit annoncesæt et navn, så du kan adskille den fra andre annoncesæt. Du skal ligeledes vælge ‘Promotion type’. Det er et udtryk for hvad du ønsker at promovere. Hvis formålet er at øge antal downloads af min app, så skal jeg vælge ‘App’. Formålet med denne ‘Consideration kampagne’ er at trække mere trafik til min hjemmeside, så derfor vælger jeg ‘Website’.
Her skal du også vælge den TikTok Pixel, som er sat op på din hjemmeside. Vi viser længere nede på siden hvordan du opsætter din TikTok Pixel korrekt.
Annonceplacering
Du skal nu vælge hvor du ønsker at dine annoncer bliver vist. Du kan enten vælge automatisk placering eller vælge manuel placering. Vælger du automatisk placering, så vil TikTok eksponere dine annoncer på følgende apps: TikTok, News feed app series og Pangle.
Den automatiske placering vil være et godt valg i dette tilfælde, da du ønsker at trække så meget trafik til din hjemmeside som muligt. TikToks algoritme vil hjælpe dig med at placere dine annoncer de steder hvor de trækker mest trafik. Det vil i nogle tilfælde give mest mening at vælge placering manuelt.
Målgruppevalg
Du skal nu lave en målrette din TikTok annoncering mod den ønskede målgruppe. Vi har tidligere i guiden fortalt om kampagnemålretning, og hvilke parametrer du kan justere på. Du kan hele tiden følge med i hvor stor målgruppen er i højre hjørne af skærmen.
Du skal vælge mellem ‘Custom targeting’ eller ‘Automatic targeting’. Vi anbefaler klart at du vælger ‘Custom targeting’, da denne målretning er mere præcis og effektiv.
Du kan under ‘Custom targeting’ segmentere på følgende parametre:
- Custom Audience
- Look-a-like Audience
- Lokation
- Sprog
- Køn
- Alder
- Interesser
- Adfærd
- Enhed
Du vil opleve at din målgruppe bliver mindre, desto mere du ændrer på ovenstående parametre.
Budget og Planlægning
Hvis du har valgt at sætte et kampagnebudget, så vil det fremgå på denne side. Hvis du ikke har valgt et kampagnebudget for din TikTok annoncering, så skal du vælge et budget for annoncesættet.
Du skal nu vælge om du vil sætte et sluttidspunkt for dine annoncer, eller om de skal vises kontinuerligt indtil du manuelt stopper dem igen. Du kan også vælge hvornår dine annoncer skal gå i gang, hvilket giver dig mulighed for at planlægge og producere annoncer til fremtiden. Du skal også tage stilling til om dine annoncer skal vises hele dagen, eller om de skal vises på udvalgte tidspunkter i løbet af dagen.
Budstrategi og optimering
Det næste du skal tage stilling til er din budstrategi, og her kan du vælge mellem 2 forskellige strategier. Vi har tidligere i guiden været omkring de 2 strategier, og vi anbefaler at man vælger ‘Lowest cost’. Denne strategi vil maksimere dit antal af resultater og sørge for, at du bruger dit fulde budget.
Step 4: Opret annonce
Du er nu nået til det sidste niveau i udarbejdelsen af din TikTok annoncering, hvor du skal oprette din TikTok annonce. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige annonceformater, som er tilgængelige for den valgte kampagnetype.
Det første du gør i udarbejdelsen af din annonce er at give den et navn. Du kan vælge at bruge din TikTok account som din identitet, hvilket vil gøre, at du kan bruge dine TikTok indlæg som dine kreativer i dine annoncer. Uanset hvad så skal du angive din identitet, så brugerne kan se hvor annoncerne kommer fra.
Det er nu du vælger dit annonceformat, og i dette tilfælde med en trafik kampagne, så kan du vælge mellem Single Video og Collection ads. Single Image annonceformat kan ikke promoveres på TikTok appen.
Du er nu kommet til at du skal uploade dit kreativ, som du ønsker skal bruges i din annonce. Der er 3 muligheder: Upload, From libary og Create.
Nu skal du udarbejde den tekst, som du ønsker skal fremgå på din annonce. Du har ligeledes mulighed for at lave og tilføje et add-on til din annonce, som vil kunne forbedre annoncens performance.
Det sidste du skal gøre er at vælge landingsside, som kan være dit website eller TikTok instant page. Du tilføjer en ‘Call to action’ knap, som passer til din annonce. Når brugerne trykker på knappen, så vil de blive sendt til den ønskede landingsside.
Hver gang du ændrer et element, så vil du kunne se hvordan annoncen ser ud til højre på siden. Når du er tilfreds med din annonce og det visuelle udtryk, så mangler du kun at trykke ‘Submit’.
Vi anbefaler altid, at du gør brug af de anbefalede formater på TikTok, da det giver de bedste forudsætninger for at skabe gode resultater. Hvis du har stiftet bekendskab med andre SoMe annonceringsplatforme, så vil udarbejdelsen af TikTok annoncer være meget ligetil at gå til.
I takt med at TikTok bliver mere populært, så udvikler deres annonceringsplatform sig også. Du kan derfor regne med at TikTok løbende tilføjer nye annonceringsmuligheder.
Du skal altid lave flere annoncer i dine annoncegrupper, så du kan finde ud af hvad der virker bedst for din virksomhed. Fordi at en strategi har virket for en anden virksomhed, så er det ikke sikkert at din virksomhed skal bruge samme opskrift. Inden du sætter dine annoncer i gang, så er det vigtigt at du opsætter din TikTok Pixel korrekt.
Opsæt din TikTok Pixel korrekt
Nogle kampagnemålsætninger indebærer at brugerne bliver sendt til en landingsside, hvor målsætning er at få dem til at udføre en bestemt handling. For at kunne vurdere hvorvidt disse TikTok ads performer, så er det vigtigt at vide om der faktisk er nogle der udfører den ønskede handling.
Det er derfor vigtigt at tracke trafikken til siden, og derfor skal du opsætte en TikTok Pixel, som fungerer på samme måde som f.eks. en Facebook Pixel. Med TikTok er det muligt at tracke handlinger fra apps og websites.
Hvis vi tager udgangspunkt i en webshop, som har lavet en konverterings kampagne. Webshoppen ønsker at kende effekten af deres TikTok marketing, og derfor sætter de en TikTok pixel op på deres website.
Webshoppen vil gerne tracke hvor mange køb der bliver foretaget, når brugerne bliver sendt fra annonce til landingssiden. En konvertering er i dette tilfælde et køb i webshoppen, så derfor vælger virksomheden at tracke på hvor mange der gennemfører et køb.
TikToks Pixel sender data videre til TikTok Ads Manager, hvor du bl.a. kan få nøgletal som ROAS (Return On Ad Spend). Det er meget relevant for webshoppen at få den data, da det fortæller dem om TikTok annonceringen rent faktisk er profitabel.
Sådan opsætter du din TikTok Pixel korrekt.
Du tilgår din TikTok Ads Manager, og så trykker du på fanen ‘Assets’. Under fanen trykker du på ‘Event’, og så bliver du sendt videre til denne side:
Du vælger nu om du vil opsætte din pixel på din app eller dit website. Du trykker på knappen ‘Manage’, som sender dig videre til en side, hvor du øverst i venstre side skal trykke på ‘Create Pixel’.
Du vil nu blive mødt at denne side, hvor du skal indtaste navn på din Pixel og vælge hvordan du vil installere den. Når du trykker ‘Next’, så vil TikTok vil guide dig gennem processen.
Husk at opsætte tracking på de ønskede events, så du får den data du har behov for. TikTok har sørget for at du kan tracke en lang række forskellige events som f.eks. ‘Tilføjelse til kurv’ og ‘Køb’, så du kan holde øje med hvordan din TikTok annoncering performer.
TikTok Pixel Helper – Værktøj til korrekt Pixel opsætning
TikTok Pixel Helper er en Chrome extension, som du kan installere direkte i din Google Chrome browser. Værktøjet kan være med til at sikre, at din TikTok Pixel er opsat og fungerer korrekt. TikTok Pixel Helper kan tjekke din Pixel for fejl og give anbefalinger til forbedringer.
Du kan installere TikTok Pixel Helper her.
Vurder effekten af din TikTok annoncering
Når du laver online markedsføring, så er det vigtigt at du kan måle og se effekten af dine annoncer. TikTok har ligesom Facebook gjort analysen meget overskuelig og ligetil at aflæse. TikTok Business Center giver dig et fint helhedsbillede, da du under ‘Overview’ kan aflæse grafen og se nøgletal for din ad account.
Ønsker du en mere detaljeret analyse af din performance, så skal du hoppe ind på din TikTok Ads Manager. Her kan du du få et noget mere detaljeret indblik i hvordan dine annoncer performer ved at klikke på ‘Dashboard’. Du kan bl.a. se hvad du har brugt på annoncering i dag, hvilke køn dine annoncer har ramt og få indsigt i performance for de forskellige kampagner.
Har du mange forskellige kampagner kørende på samme tid, så kan du gå ind under fanen ‘Campaign’ og få det helt store overblik over kampagnernes effektivitet. TikTok giver dig nøgletal for hvordan de forskellige kampagner performer, og det er f.eks. nøgletal som CPC (Cost Per Click) og CPM (Cost Per Mile).
Vælger du f.eks. at køre en konverterings kampagne, så er det vigtigt at vide hvor godt annoncen konverterer. For at få den data, så skal du opsætte en TikTok Pixel på din webshop, så du tracke når brugerne foretager et køb. Det er også under ‘Campaign’ du kan slukke og tænde de forskellige kampagner, annoncesæt og annoncer.
Hvad koster TikTok annoncering?
Det er ikke muligt at give en fast pris på hvad TikTok annoncering koster, da prisen er afhængig af flere forskellige variabler. Det skal dog siges, at du selv vælger budgettet, så TikTok bruger ikke bare uanede mængder af penge på at promovere dine annoncer.
Vi vil gerne gøre dig klogere og give dig en forståelse for hvordan dine penge bliver brugt. Den første pengemæssige problemstilling opstår, når du skal vælge mellem Livstids budget og Dagligt budget.
- Livstids budget
Hvis du vælger livstids budget, så skal du vælge en periode for hvor lang tid annoncen skal køre. Du giver så TikTok et livstids budget, som er den mængde penge TikTok må bruge på at promovere dine annoncer. Vælger du denne type budgettering, så fordeler TikTok selv pengene pr. dag, så du får maksimalt output for dine penge.
- Dagligt budget
Den anden mulighed er et dagligt budget. Vælger du denne type budget, så skal du ikke angive en slutdato for budgettet. Denne form for budgettering giver dig mulighed for at slukke og tænde for din annoncering, hvis du finder det nødvendigt. Fordelen ved et dagligt budget er, at du kan følge med i hvordan annonceringen performer og tage beslutnigner fra dag til dag.
Du har mulighed for at vælge budgettering for din overordnede kampagne eller du kan vælge budgettering for et specifikt annoncesæt. Dit valg har betydning for prisen og effektivitet forbundet med din TikTok marketing.
Nu har du hørt lidt om budgettering og hvordan de hver især fungerer, og hvis du har læst med fra starten, så ved du at TikToks annonceplatform er auktionsbaseret.
I forbindelse med opsætning af TikTok annoncering, så skal du vælge budstrategi.
For at dine annoncer bliver vist på TikTok, så skal du vinde en auktion, da andre annoncører også gerne vil eksponere deres annoncer for brugerne. Der er flere forskellige faktorer, der har betydning for auktionens udfald. Budstrategien som du nu skal høre lidt om, er bl.a. en af faktorerne.
Du kan vælge mellem 2 forskellige strategier:
- Lowest cost = Laveste pris vil maksimere dit antal af resultater og sørge for, at du bruger dit fulde budget.
- Bid Cap = Budloft vil holde din gennemsnitlige pris pr. resultat mindre end dit bud, hvilket kan betyde, at du ikke får brugt dit fulde budget.
For at du vinder flest auktioner og på den måde maksimerer dine muligheder for at skabe gode resultater, så anbefaler vi, at du gør brug af Lowest Cost strategien. Denne strategi sørger for at bruge dit fulde budget, hvilket giver de bedste forudsætninger for en succesfuld kampagne.
Hvorfor TikTok annoncering?
TikTok har de sidste mange år vokset i antal af brugere, og der er mange forskellige aldersgrupper på mediet. Du tænker måske at TikTok stadig er for de unge i Danmark, og derfor kan det ikke betale sig at annoncere på TikTok. Det er langt fra rigtigt.
Det kan nemlig godt betale sig at lave TikTok annoncering, og der er flere grunde til hvorfor du bør annoncere på TikTok. Vi kunne skrive flere sider om hvorfor TikTok annoncering skal være en del af din markedsføringsstrategi, men her kommer de fem vigtigste.
5 grunde til at annoncere på TikTok
-
TikTok har brugere i mange forskellige aldre
Vi har fortalt om hvem der bruger TikTok, og vi har slået fast, at det ikke kun er de unge mennesker. TikTok har brugere i mange forskellige aldre, og derfor er det også relevant for din virksomhed at have TikTok annoncering som en del af jeres markedsføringsstrategi.
Der kan trækkes paralleller fra USA, hvor de har mange af de samme værdier, som vi har i Danmark. Udviklingen har vist, at mange fra den lidt ældre generation stille og roligt kommer på TikTok. Det betyder at flere målgrupper bliver tilgængelige på platformen, og derfor bliver TikTok ads også relevante for mange virksomheder.
-
TikTok har alsidige annonceformater
TikToks annonceplatform tilbyder fem forskellige annonceformater, som hver især egner sig godt til specifikke formål. De fem forskellige formater giver dig mulighed for at promovere dine annoncer på mange forskellige måder. Vi gennemgår de forskellige annonceformater længere nede på siden, men vi præsenterer lige en enkelt for dig her.
En af annonceformaterne er Topview ads, som er en placering af annoncen, hvor brugeren ikke kan undgå at se den. Annoncen kommer frem som det første, når brugeren åbner appen. Det betyder at annoncen er det første brugeren ser, og derfor har man deres fulde opmærksomhed. Vi går dybere ind i annonceformater længere nede på siden.
-
TikTok gør dine annoncer autentiske
Med TikToks annonceplatform bliver dine annoncer meget autentiske, da de i mange tilfælde blender ind i brugernes feed. TikTok ads ligner mange gange originalt indhold, som kommer fra andre brugere. Det er bl.a. muligt med annonceformaterne hashtag challenge og branded effect at skabe engagement hos brugerne, hvilket kan være med til at skabe opmærksomhed omkring et brand.
TikTok er fyldt med originalt autentisk indhold, hvor brugerne er dynamiske ved f.eks. at danse til musik eller vise andre talenter. Brugerne er derfor mere tilbøjelige til at interagere med autentiske annoncer. Brugere på Instagram er f.eks. ikke lige så autentiske, da det medie mere handler om at vise sig selv fra den bedste og flotteste side.
-
TikToks videoannoncer er mere effektive
Nu tænker du nok, at man kan da bare lave videoannoncer på Facebook og Instagram?
Det kan man selvfølgelig godt, og de kan også skabe virkelig gode resultater. Men hele TikTok platformen er bygget på video og lyd, hvilket f.eks. Facebook og Instagram ikke er. Derfor har mange brugere slukket for deres lyd, når de er på disse medier.
Det er der ikke særlig mange der har på TikTok, og derfor kommer videoannoncer virkelig til sin ret her. Videoannoncer på TikTok giver ligeledes mulighed for at implementere populære sange i deres annoncer, hvilket gør at videoannoncer blender meget bedre ind på TikTok.
-
Vær foran dine konkurrenter med TikTok annoncering
Du bør annoncere på TikTok for at være foran dine konkurrenter. Der er intet der tyder på at TikTok lukker og slukker. De har været i en rivende udvikling over de seneste mange år, og der kommer flere brugere til hver dag. Størstedelen af brugerne er stadig unge mennesker, men sådan var det også med både Facebook, Instagram og Snapchat i starten.
Du opnår en klar konkurrencefordel ved at benytte TikTok annoncering før dine konkurrenter. Der er stadig ikke særlig mange annoncører på Tiktok, og derfor er konkurrencen lav sammenlignet med andre medier. Du kan på nuværende tidspunkt skabe nogle af de bedste SoMe markedsføringsresultater på TikTok.
Gode råd til din TikTok annoncering
Vi har samlet en række gode råd og eksempler på hvordan du kan lykkedes med TikTok annoncering. Der er selvfølgelig mange forskellige måder du kan lykkedes med dine TikTok ads, men vi vil gerne komme med nogle generelle råd til dig.
- Producer autentiske annoncer
Vi har tidligere nævnt vigtigheden omkring autencitet på platformen, da det stemmer overens med TikToks identitet og brugeradfærd. Det er derfor vigtigt, at du er kreativ i udarbejdelsen af dine annoncer, men de skal stemme overens med din brandidentitet.
Så når vi siger producer autentiske annoncer, så skal dine annoncer afspejle dit brandimage. Hvis kernen i dit brand er seriøst, så skal dine annoncer også være seriøse. Hvis kernen i dit brand er jordnært og humoristisk, så skal dine annoncer også være jordnære og humoristiske. Det er autencitet, og det noget af det vigtigste, når du skal annoncere på TikTok.
- Samarbejd med influencere
Influencer marketing er over de seneste mange år blevet et stærkt markedsføringsredskab, som mange virksomheder har skabt succes med. Influencer marketing kan bl.a. være med til at øge kendskabet til virksomhedens brand, og det kan hjælpe virksomheden med at nå ud til potentielle kunder.
Influencer marketing bliver brugt på de sociale medier, hvor man som privatperson har følgere, som man kan vise sit indhold til. Vælger du at arbejde med influencers, så er der nogle ting, som du skal være opmærksom på.
Influenceren skal være relevant for dit brand, da f.eks. et samarbejde med en mand ikke egner sig til at promovere kvindetøj. Det er også vigtigt at være opmærksom på om influencerens følgerne involverer sig med likes, delinger og kommentarer, da det har stor betydning for den mulige succes med samarbejdet.
- Gør brug af Smart Video Soundtrack
TikTok har mange fede funktioner, som kan hjælpe dig med at lave succesfulde annoncer. En af disse funktioner er ‘Smart Video Soundtrack’, som automatisk kan finde passende musik til din video. Du kan sammenligne denne funktion med annonceformatet hashtag challenge, da musiknumre på samme måde som hashtags kan øge antallet af eksponeringer.
Musik er en stor del af oplevelsen på TikTok, da meget indhold på platformen ikke giver mening uden lyd. Musikken gør det sjovere at se annoncen, og annoncen har også mulighed for en højere eksponering, hvis der er underlægningsmusik.
- Benyt annonceformatet hashtag challenge
TikTok er et kreativ platform, hvor brugerne i høj grad får lov til at udtrykke deres sande jeg. Her kan du med fordel gøre brug af annonceformatet hashtag challenge, som er et annonceformat der involverer TikTok brugerne. Med hashtag challenge er der mulighed for at din annonce går viralt, og derved bliver den set af rigtig mange mennesker.
Når du laver denne type annonce, så er det vigtigt, at brugerne får lyst til at involvere sig. Din hashtag challenge skal derfor være derfor være spændende for målgruppen, så de får lyst til involvere sig og tage udfordringen op.
TikTok annoncering og synergier med andre kanaler
- TikTok en del af din funnel
Det kan være en rigtig god ide at gøre TikTok annoncering en del af din marketing funnel, da TikTok annoncering kan være en af virksomhedens touchpoints. Det handler om at være ‘Top of Mind’, og det kan TikTok marketing bidrage positivt til. Omnipresence kan være en vigtig faktor, hvis du vil lykkedes med din online annoncering. Det betyder at du er aktivt til stede overalt, så brugerne genkender dit brand overalt.
- TikTok leadgenerering og e-mail marketing
Vi har gennemgået TikToks mange muligheder med deres annonceplatform, og en af mulighederne er at lave leadgenerering. Det er den proces hvor du indsamler informationer om brugere, som kan være potentielle kunder. Du kan benytte dig at TikToks leadgenereringskampagne, hvor du indsamler mails, som du kan bruge i din E-mail Marketing.
- TikTok og andre sociale medier
TikTok kan være en vigtig brik i puslespillet, når det handler om omnipresence. Det kan være en stærk markedsføringsstrategi at ramme målgruppen på så mange platforme som muligt. TikToks koncept adskiller sig fra andre sociale medier, da TikToks indhold er autentisk og underholdende. Det kan være yderst givende for din virksomhed at gøre TikTok en del af din funnel, så målgruppen også kan finde dig her.
Alternativer til TikTok annoncering
Facebook er den største SoMe platform, og der er dagligt 1.93 milliarder aktive brugere. Facebook bliver brugt af alle aldre, så du kan være sikker på, at din målgruppe også er tilstede på Facebooks platform. Deres annonceplatform er meget veludviklet, og den giver dig mulighed for at lave mange forskellige kampagnemålsætninger. Facebook annoncering bør være en del af din marketing funnel.
Instagram blev i 2012 købt af Facebook, og mediet har siden opkøbet vokset sig rigtig stort. Instagram er et visuelt medie, hvor brugerne deler billeder og videoer med deres følgere. Du finder mange forskellige funktioner på mediet, hvor du har mulighed for at placere din annoncering. Instagram indeholder bl.a. gode muligheder for e-commerce, da de har udviklet Instagram Shopping.
Snapchat har været tilgængeligt i mange år, og mediet har en varieret brugerbase. Der er derfor god mulighed for at ramme bredt med din annoncering på Snapchat. Snapchat er et socialt medie hvor man kan sende billeder og videoer til hinanden, som forsvinder x antal sekunder efter filen er blevet åbnet. Brugerne uploader også stories og går på opdagelse i appen. Snapchat er en god mulighed for at arbejde med videoannoncer, da billeder og videoer bliver vist fullscreen.
Pinterest er et visuelt medie, som består af billeder og videoer. Der er over 400 millioner aktive brugere på Pinterest, hvor folk deler billeder og videoer som inspiration til andre brugere. Pinterests format er ikke for alle virksomheder, men platformen kan være en effektiv funnel for nogle virksomheder. Pinterest er bl.a. et godt touchpoint, hvis du ønsker at skabe brand awareness.
LinkedIn adskiller sig fra de andre medier på denne liste, da denne platform i høj grad henvender sig til B2B. LinkedIn er kendt som et professionelt netværksmedier, hvor brugerne kan dele arbejdsrelaterede indhold. Der er over 2,6 millioner danske brugere på LinkedIn, hvilket udgør ca 73% af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Annonceringsplatformen giver dig bl.a. mulighed for at målrette din annoncering til personer i bestemte stillinger.
E-mail Marketing er stadig en af de mest indbringende marketing funnels, selvom mange har påstået at e-mail markedsføring er dødt. De må have misforstået noget. Langt de fleste virksomheder benytter sig af E-mail Marketing, og det er der flere gode grunde til. Du kan indsamle e-mails på mange forskellige måder, og en af dem kan være tilmeldinger til dit nyhedsbrev. Har du en stor nyhedsbrevsliste med e-mails, så er der faktisk ikke nogle annoncerings omkostninger forbundet med din E-mail Marketing.
- Hvad er influencer marketing?
Influencer marketing er over de seneste par år blevet en meget populær måde at markedsføre sin virksomhed på. Influencer marketing er en metode, hvor en virksomhed bruger en indflydelsesrig person med mange engagerede følgere til at markedsføre deres brand eller produkt. Det kan f.eks. være kendisser og bloggere, som bliver brugt som influencere. Strategien er blevet meget populær, fordi metoden bl.a. er med til at øge troværdigheden omkring et produkt eller brand..
- Influencer marketing med TikTok
Influencer marketing er mest kendt fra Instagram, hvor den er en del af mange virksomheders markedsføringsstrategi. Influencer marketing kan i høj grad også skabe resultater på TikTok, da man på samme måde har følgere der kan engagere sig med likes, delinger og kommentarer. TikToks platform er meget visuel og auditivt, da det meste indhold benytter sig af lyd og musik. Det gør platformen yderst velegnet til at influencer marketing.
- Hvorfor bruge influencere på TikTok?
Influencer marketing har vist sig at være en meget effektiv markedsføringskanal. Influenterne har en stor følgerskare, som stoler og spejler sig i influenten. Hvis du finder en relevant influencer som passer til dit brand, så har du en direkte kanal til en målgruppe, som kunne være tilbøjelig til at købe dit produkt eller service. Influencer marketing er en stærk strategi, da følgerne ikke på samme måde føler de bliver ramt af uønsket annoncering. Produktet eller servicen bliver præsenteret af en person, som de har tillid til, hvilket er afgørende for om brugerne bliver til kunder.
Skal vi tage en snak?
Er du ikke til formularer?
Så giv os et kald på 30 55 56 11
Eller skriv til info@makeitmedia.dk