DUS & DVS

DUS og DVS står for henholdsvis “Den Uvidende Søgende” og “Den Vidende Søgende”. Termer bruges til at beskrive to forskellige typer af forbrugere og deres mål med at søge på eksempelvis Google. Den uvidende søgende søger svar på spørgsmål, og vil derfor typisk formulere sin søgning med et HV-ord i starten. Dette kan komme til udtryk i søgningen “Hvad for en græsslåmaskine er den bedste?” eller “Hvordan fjerner jeg maling fra hvide sneakers?”.

For DVS søgeren kender de allerede svaret på deres eventuelle spørgsmål, og derfor er deres søgninger ikke opstillet som spørgsmål. Derimod er deres søgninger målrettede og tekniske. Et eksempel kan være på en computer, hvor man søger efter “all-in-one intel 10. gen 32GB DDR4 SO-dimm 3200hz Nvidia 300-series GPU”. Det er langt fra alle der forstår sådan en søgning, men dem der gør, får hvad de søger efter.

« Tilbage til indeks