Du kender helt sikkert til det populære medie Instagram.
Siden Instagrams begyndelse i 2010, og især efter 2012, hvor det blev købt af Facebook, er mediet vokset helt utroligt hurtigt.
I 2018 kunne mediet prale af at have over 1 milliard månedlige brugere.
Instagram er et visuelt medie, hvor brugerne kan dele billeder og videoer med deres følgere.
Opslagene kan ses i brugerens nyhedsfeed, hvor de kan likes og kommenteres.
Siden 2016 blev det også muligt at uploade Instagram Stories, der er billeder og videoer, der automatisk forsvinder efter 24 timer.
Den feature blev kopieret af Snapchats yderst populære MyStory og er nu en fast del af Instagram.
I 2016 kom der også Live-stories til Instagram, der også er blevet en populær del af platformen.
I de senere år er Instagram blevet en legeplads for influencere.
Influencere er personer med stor indflydelse på deres følgere, og deres arbejde består i at indgå aftaler med brands, lave sponsorater og andet, der gør at de faktisk kan leve af deres profiler på de sociale medier.
Indholdsfortegnelse
Hvad er Instagram annoncering?
Instagram annoncering er kort fortalt de annoncer, der vises til brugerne på Instagram.
For at annoncører kan komme i gang med at annoncere på Instagram, skal de også oprette en Facebook Business Manager.
Eftersom Facebook ejer Instagram, er Instagram en del af Facebooks annonceplaceringer, der kan vælges på lige fod med Facebooks mange andre placeringer. Det vil sige, hvis du kører Facebook annoncering, vil du typisk også vælge at annoncere på Instagram.
Så selvom du udelukkende vil annoncere på Instagram, skal det altså gøres gennem Facebook Business Manager.
Dog kan du udelukke alle andre placeringer, hvis du ønsker det og kun fokusere på din Instagram annoncering.
Instagram annoncering er et godt værktøj til at nå ud til potentielle kunder, på den platform hvor de befinder sig mest.
Instagram er bestemt ikke kun for de unge og annonceringen kan bruges af mange forskellige virksomheder.
Det er ikke kun annoncer med mode og makeup, der fungerer på platformen, det er alt lige fra restauranter til webshops, frisører, boligindretning til forskellige B2B cases. Så er det B2B markedsføring det handler om, behøves du ikke holde dig tilbage.
Derfor skal du annoncere på Instagram
Instagram er en utroligt populær platform, både for brugerne, men også for brands.
Den visuelle platform er oplagt til at gå på opdagelse i et brandunivers og blive inspireret til at shoppe.
Brands kan udnytte platformens mange gode muligheder for e-commerce ved at bruge Instagram Shopping, der giver brands mulighed for at tagge produkter i deres opslag, og dermed kan sende folk direkte ind på de produkter som de er interesserede i.
Instagram arbejder også på at lave en checkout-funktion, hvor du skal kunne shoppe direkte i appen, uden at forlade den for at gå ind på brandets hjemmeside for at betale.
Det viser, at Instagram har tænkt sig at blive en rigtig stor spiller inden for e-commerce, og at det derfor godt kan betale sig at komme i gang med at annoncere på platformen.
Du kan hente din pris på Instagram annoncering her: Instagram annoncering pris
Virksomheder på Instagram
Virksomheder er begyndt at bruge deres tilstedeværelse på Instagram til at opbygge et community.
Ved at få deres følgere og evt. kunder til at dele billeder, historier og kommentere på deres opslag skaber de et lille community af “fans”.
De meget dygtige virksomheder deler ikke kun produktbilleder, men deltager aktivt i kommentarfeltet, er med i aktuelle debatter og deler deres følgeres billeder på deres egen side.
Mange poster også inspirerende billeder, der ikke nødvendigvis inkluderer deres egne produkter, men for udelukkende at inspirere følgerne.
Sådan kommer du i gang
For at annoncere på Instagram skal du have en virksomhedsprofil på Instagram, en Facebookside, en Business Manager og en annoncekonto.
De skal alle knyttes sammen, så din annoncering kan fungere på tværs af de to platforme.
Derefter skal du have styr på dine kreativer. Altså hvilke billeder, videoer og hvilken tekst der skal bruges til annoncerne.
Det er vigtigt, at de er skarpe og tydeligt kommunikerer det budskab, som I gerne vil have fokus på i annonceringen.
Hvis du gerne vil bruge Instagram shopping som et supplement til din annoncering, skal du også have et produktkatalog, der er tilknyttet både din Facebook- og Instagramside. Når det er opsat og din virksomhedsprofil er godkendt, kan du begynde at tagge dine produkter i dine opslag.
Start med at oprette din kampagne i Facebook Business Manager.
Du skal beslutte hvilken målsætning, altså hvad kampagnens formål er, og hvad den skal optimere mod, som det allerførste.
Vil du gerne have salg, skal du vælge målsætningen “Konverteringer”. Vil du derimod sprede et budskab bredt ud, skal du vælge “Rækkevidde” eller måske “Kendskab til brand”, vælger du den forkerte målsætning i forhold til dit formål med kampagnen, kommer du ikke til at se de bedste resultater.
For målsætningen betyder, at Facebook ved, hvad den skal optimere imod og hvilke personer, den skal målrette med annoncerne.
Annonceplaceringer på Instagram
På Instagram er der tre forskellige annonceplaceringer; Nyhedsfeedet, Stories og Udforsk-feedet.
Der er fordele og ulemper ved dem alle tre, men det er som altid en god idé at lade dine annoncer køre på alle tre placeringer, for at finde frem til den der klarer sig bedst.
Inde i Annonceadministratoren kan du vælge mellem “Automatiske placeringer” og “Manuelle placeringer”, hvor du kan beslutte på hvilke placeringer dine annoncer skal vises.
Hvis du udelukkende vil have dem til at blive vist på Instagram, skal du fjerne alle andre placeringer end de tre på Instagram.
Som en generel regel er det dog en god idé at teste flere annonceplaceringer af, inden du lægger dig fast på en enkelt.
Det er langt fra alle der reagerer på de samme annoncer eller besøger de samme steder på Facebook og Instagram.
Nyhedsfeed
Instagrams nyhedsfeed er den startside, du møder når appen åbnes.
Det er her, du ser opslag fra alle dem du følger, og ind i blandt de opslag, bliver der også vist annoncer.
De bedste annoncer skiller sig ud fra de andre opslag med et stærkt budskab og et flot kreativ, der passer til.
Nyhedsfeedet på Instagram er en god placering for annoncer, men den er også relativt dyr, da der er høj konkurrence på placeringen.
I nyhedsfeedet er det godt at bruge videoer og karusseller, så brugernes opmærksomhed kan blive fanget mens de scroller gennem alle opslagene.
Blikfang er noget af det vigtigste ved annoncer, da de skal være gode nok til at få brugernes øjne væk fra alt det andet indhold de kan kigge på i nyhedsfeedet.
Men det betyder ikke at et godt billede ikke kan skabe gode resultater i nyhedsfeedet – hvis det er velvalgt og også har blikfang.
Det anbefales at der testes flere forskellige annonceformater af, da det er meget forskelligt hvilke formater der virker bedst for den enkelte virksomhed.
Stories
Stories-funktionen blev originalt kopieret fra Snapchat, men den blev lynhurtigt en af de mest populære features på Instagram.
Så populær at den ret hurtigt også blev en annonceplacering, eftersom annoncerne altid følger med hvor brugerne befinder sig.
Stories er i deres natur korte videoer eller billeder, som brugeren kan klikke sig igennem.
De forsvinder helt automatisk efter 24 timer, så de bliver ofte brugt til de korte og aktuelle budskaber, der skal deles her og nu.
Annoncer på Stories-placeringen minder meget om de organiske stories i deres udformning og længde, bortset fra at de har en Call to action, og en mulighed for at brugeren kan komme videre til for eksempel en hjemmeside fra annoncen.
Det vigtigste at huske på er at Stories er i højformat.
Derfor virker annoncerne allerbedst hvis de er tilpasset til det høje Stories-format.
Hvis ikke de er det, bliver kreativet vist i bredformat og med sorte bjælker omkring.
Her vil teksten også placere sig underligt og noget af den vil blive skåret fra i processen. Sørg derfor for altid at tilpasse annoncerne til placeringerne, da det giver de bedste resultater.
Selvom Facebook kan være streng med hensyn til brug af tekst på annoncebilleder, kan det være en fordel at skrive en kort, men præcis sætning med dit budskab henover et billede eller video i højformat.
Så trænger budskabet igennem, selv om kunden hurtigt trykker forbi annoncen og videre til næste story i rækken.
Udforsk
Udforsk-feedet er en rigtig spændende placering.
Det er her, at brugerne går ind for at finde inspiration fra profiler og brands, som de ikke følger, og måske ikke kender til i forvejen.
I Udforsk-feedet kan din annonce blive set af brugere, der gerne vil blive inspireret og som måske er et skridt længere i købsprocessen, end hvis de er i gang med at se deres venners Stories og synes annoncerne er irriterende.
Med det in mente er Stories placeringen faktisk ret effektiv, så det handler om at ramme de rigtige personer, på det rigtige tidspunkt.
Det er derfor det anbefales at benytte flere annonceplaceringer, og ikke lægge sig fast på en enkelt.
Salg fra katalog på Instagram
Salg fra katalog er en målsætning, når du opretter en kampagne i Facebook Business Manager.
Her vises de produkter i dit katalog, som Facebook vurderer, at den enkelte bruger vil være mest interesseret i.
Har brugeren besøgt din hjemmeside og interageret med nogle produkter, vil de også blive vist til brugeren i denne dynamiske annonce.
Salg fra katalog er en effektiv målsætning, da annoncerne vil vise de rette produkter til den enkelte bruger, og dermed øge chancen for at brugeren foretager et køb på baggrund af annoncen.
Den virker godt både på Facebook og på Instagram, hvor brugerne selv kan klikke sig igennem produkterne og blive sendt direkte videre til hjemmesiden, hvor de kan købe dem.
Evaluering af resultaterne fra din Instagram annoncering
Nu har din kampagne været i gang i et stykke tid, og det er på tide at du kigger på resultaterne.
Det skal ikke være for tidligt i processen, da kampagnerne skal have tid til at skabe et datagrundlag og der skal være tid til at kampagnerne kan komme ordentligt i gang.
Nøgletal
Facebook giver dig enormt meget feedback på dine annoncer.
Efter noget tid kan Facebook fortælle dig præcis hvilke annoncer, der klarer sig bedst og dårligst på et utal af parametre.
Alt efter hvad din målsætning og formålet med din annoncering er, er der nogle forskellige nøgletal/KPI’er som du skal kigge efter.
CTR – Click through rate
Click through rate er antallet af personer, der er eksponeret for annoncen, og som samtidig har klikket på den. CTR udregnes ved at dividere antal klik med antal eksponeringer og gange med 100.
ROAS – Return on ad spend
ROAS er en vigtig KPI for dig der annoncerer for en webshop.
Return on ad spend er en vigtig indikator for om din annoncering tjener dine penge hjem igen.
Er din ROAS på 5 har du tjent dine annoncekroner 5 gange igen.
Det er svært at sige, hvad der er en god ROAS for netop dig, da det kommer an på den enkelte virksomhed.
CPC – Cost per click
Cost per click siger lidt sig selv. Det er, hvad det koster dig at opnå ét klik på din annonce.
Det er meget forskelligt, hvad virksomheder synes er en god CPC, da det for nogle kan være godt med 5 kr., mens den for andre helst skal under 1 kr.
CPA – Cost per action
CPA står for pris per handling, og her giver Facebook dig prisen for, hvad det koster at opnå hver handling.
Det er altså den handling som du optimerer imod.
Det kan for eksempel være Tilføjelser til indkøbskurven, og her vil CPA give dig, hvad det koster at opnå 1 Tilføj til kurv gennem annonceringen.
CPM – Cost per mille
Cost per mille betyder, hvad det koster at opnå 1000 eksponeringer. Mille er latin for 1000. Da prisen for en enkelt eksponering er så lav, er det bedre at kigge på prisen for 1000 eksponeringer.
Placeringer
Du kan se hvilke placeringer, der har skaffet dig resultaterne ved at gå ind i annonceadministratoren og klikke på Udspecificering.
Her skal du vælge Efter levering og vælge enten Placering eller Placering og enhed.
Her kan du så se, hvordan dine resultater fordeler sig.
Er det Stories, nyhedsfeed eller udforsk, der giver de bedste resultater? Er målgruppen på en iPhone, Android, tablet eller computer?
Du kan bruge dataen til at forbedre dine annoncer endnu mere.
Måske performer Stories slet ikke som den skal. Så skal du måske skræddersy dine annoncer på anden måde, ændre kreativet eller CTA-knappen til noget andet.
Hvis store dele af dine resultater kommer fra Nyhedsfeedet, kan du være ekstra opmærksom på det, når du laver dine annoncer.
Mange virksomheder har forskellige forventninger til, hvor deres Instagram annoncering vil klare sig bedst.
Langt de fleste bliver overraskede over, at så mange danskere faktisk er villige til at foretage et køb fra en annonce, som de har set i forbifarten på Stories.
Alternativer til annoncering på Instagram
Der er flere gode alternativer til Instagram annoncering. Først og fremmest vil vi gerne pointere at Facebook annoncering som sådan ikke er et reelt alternativ til annoncering på Instagram. Det skyldes, som vi også har været inde på tidligere, at de to platforme i vores øjne hænger sammen.
Hvis vi skal holde os inden for SoMe universet, vil det være oplagt at du kigge nærmere på følgende ultimative guides:
Skal vi kigge et andet sted end de sociale medier, vil e-mail markedsføring bestemt være en oplagt mulighed. E-mail markedsføring kræver naturligvis du har en mailliste, som du kan tage udgangspunkt i. Hvis det ikke er tilfældet, kan du bruge leadgenerering på Facebook og Instagram til at opbygge din mailliste. En god segmenteret mailliste med permissions af høj kvalitet, er et værdifuldt aktiv i din virksomhed.
Skal vi bevæge os i retning af Googles univers, vil jeg anbefale dig at læse vores guides omkring SEO, Linkbuilding og Google Ads.
Afslutning
Nu skulle du gerne føle dig mere klar til at annoncere på Instagram.
Husk at skræddersy dine annoncer til de enkelte placeringer og at evaluere resultaterne løbende med henblik på at optimere.
Det er sådan, at din Instagram annoncering bliver bedre og bedre.
God fornøjelse!
Skal vi tage en snak?
Er du ikke til formularer?
Så giv os et kald på 30 55 56 11
Eller skriv til info@makeitmedia.dk