Når man starter en virksomhed, er et af de første og vigtigste valg man skal tage, hvad ens domænenavn skal være.

Et domænenavn er svært at skifte, når man først er godt i gang, og derfor er det vigtigt at vælge noget, man er tilfreds med nu og i fremtiden.

I denne guide ser vi derfor på, hvordan du vælger det helt rigtige domæne fra start!

 

Kort er godt

Et domæne skal være til at huske, og det går ikke, at du vælger et så langt domænenavn, at folk hverken kan huske eller stave til det.

Hold det derfor så kort som muligt, så det er nemt at huske og ikke mindst indtaste i en browser-adresselinje.

Hvis muligt, kan du med fordel forsøge at finde et domænenavn i to stavelser. Kigger man på mange store brands, så bruger de sjældent ret meget mere end 2-3 stavelser. Her er et par eksempler:

• Sony
• Samsung
• Fiat
• Volvo
• Google
• Paypal
• Arla

Man kunne blive ved…

 

Det bør du undgå

Der er visse ting du bør undgå, når du vælger dit domæne.

F.eks. bør du undgå de danske bogstaver æ, ø og å, af den simple grund, at internettet simpelthen ikke er bygget til at håndtere dem særlig pænt.

F.eks. bliver sørenssækkebutik.dk til xn--srensskkebutik-5ib6z.dk, når man besøger siden i en browser.

Deler nogen et link til sørenssækkebutik.dk på Facebook eller andre steder, vil det således blive vist som xn--srensskkebutik-5ib6z.dk, hvilket ikke ligefrem er noget, som nogen har lyst til at klikke på.

Skal du absolut bruge æ, ø eller å, så omdan det til ae, oe eller aa i domænenavnet. Du kan evt. både købe domænenavnet med og uden, og viderestille domænet med det/de danske specialtegn til det uden.

Forsøg desuden at undgå bindestreger. Folk husker aldrig bindestreger, og du risikerer derfor, at folk, der gerne vil finde dig, ender på domænet uden bindestreg.

Vælger du f.eks. billige-cykler.dk, vil rigtig mange der forsøger at finde dig ende på billigecykler.dk i stedet, fordi de glemmer bindestregen.

 

.dk eller .com?

Der er frit valg på alle hylder, når det kommer til endelsen (TLD) på dit domæne, altså om det skal være .com, .dk, .org eller måske .io.

Du skal dog vælge noget, der passer til indholdet på din hjemmeside og dit domænenavn i det hele taget.

F.eks. kan mekaniker-hansen.com virke lidt besynderligt, hvis hjemmesiden er på dansk og udelukkende henvendt til danskere.

Derimod ville en hjemmeside med internationalt indhold fint kunne bære en .com endelse. Det kunne også være, at du har planer om indhold på engelsk i fremtiden og selve domænenavnet ikke er pære dansk, og så kunne et .com også være fint at vælge fra start.

Nogle domæner bruges også typisk i specifikke brancher eller områder. F.eks. bruges .io ofte til it-virksomheder, mens .org typisk bruges til non-profit og offentlige organisationer.

 

Hvad med trademarks?

Du skal passe på med at bruge andre firmanavne i dit domænenavn.

Er du f.eks. et marketing-bureau, der sælger Google Ads ydelser, så bryder du Googles ophavsret ved f.eks. at vælge domænenavnet google-ads-specialisten.dk

Du må således ikke bruge andre brandnavne i dit domænenavn, specielt hvis du beskæftiger dig med noget, der lægger sig op ad det, som det andet brand laver.

Så undgå andre brands i dit navn, også selvom du ikke tilbyder det samme som dem – det vil kun give dig problemer senere hen.

 

Hvordan køber man så domænet?

I domæne-verdenen skelner man mellem to generelle spillere. Du har domæneforhandlerne og domæneadministratoren.

For danske .dk domæner er det dk-hostmaster, som er domæneadministratoren. Det er dem som administrerer alle .dk i verden og sørger for at de sælges, flyttes, byttes og behandles korrekt.

Alle TLD’er har deres egen domæneadministrator-organisation. For .com domæner er det f.eks. Verisign.

Du kan dog ikke købe domæner direkte hos dk-hostmaster. Her skal du i stedet henvende dig hos en af deres mange domæne-forhandlere, som sælger .dk domæner på vegne af dem.

Domæneforhandlerne er typisk webhotel-udbydere eller webbureauer, som køber domæner for deres kunder.

Prisen på domæner er dog ikke ens hos alle forhandlere, og faktisk så bestemmer forhandlerne selv, hvordan de vil sætte prisen på domæner købt igennem dem.

Et .dk domæne koster f.eks. 50 kr. at registrere hos dk-hostmaster i kostpris for en forhandler, men mange domæneforhandlere sælger registreringen til slutkunderne for en højere pris end det. På denne domæneoversigt kan du sammenligne og købe domæner det sted, hvor domænet pt. er billigst.

Du kan desuden se den fulde liste med dk-hostmaster domæneforhandlere her.

Når du køber domænet, skal du være opmærksom på, at du som sådan ikke kommer til at eje domænet. Du lejer det i stedet på ubestemt tid, og så længe du betaler det årlige gebyr, så er domænet dit.

 

Hvad gør man, hvis ens foretrukne domænenavn ikke er ledigt?

Hvis dit foretrukne domæne ikke er ledigt, kan du gøre to ting:

1. Kontakte den nuværende registrator med henblik på at overtage domænet.
2. Skrive dig op til domænet og vente på, at det bliver ledigt.

Inden du vælger at kontakte den nuværende registrator af domænet, skal du gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du vil gøre det.

Repræsenterer du en større virksomhed eller et startup, kan det i nogle tilfælde være en fordel IKKE at fortælle, hvem man repræsenterer, men i stedet blot skrive som om man er en privatperson, der godt kunne tænke sig domænet – måske ligefrem få det gratis.

Grunden til at du ikke skal sige, at du ønsker at købe domænet på vegne af din virksomhed er, at du risikerer, at den nuværende registrator sætter prisen derefter.

Kan den nuværende registrator f.eks. se, at den virksomhed der ønsker domænet har en egenkapital på 2 millioner, så kunne han/hun godt finde på at sætte en højere pris på domænet, hvorimod hvis du henvender dig som privatperson, så sættes prisen måske mere realistisk, forudsat at domænet overhoved er til salg.

Husk desuden på, at det i Danmark er ulovligt at købe .dk domæner med henblik på videresalg og kan den nuværende registrator ikke bevise, at han/hun bruger eller har tænkt sig at bruge domænet, så har vedkommende ikke ret til at sælge det med profit.

Er det tilfældet alligevel, kan du overveje at tage din sag til klagenævnet for domænenavne.

På danske domæner findes der desuden en mulighed for at skrive sig op til et domæne, så man får mulighed for at overtage det, hvis den nuværende registrator ikke vælger at forny det.

Denne løsning er dog ikke ideel, hvis man står og skal bruge domænet her og nu.