fbpx
 

Marketing Guide Få inspiration fra de bedste – Sociale medier og e-mail markedsføring

Marketing Guide Få inspiration fra de bedste – Sociale medier og e-mail markedsføring

22. november 2019


Uanset hvilken branche du er i, er det en god idé at hente inspiration hos de dygtige på jeres felt. Det kan være en direkte konkurrent eller bare nogen der er virkelig gode til det de laver. Herunder har vi samlet nogle kategorier, der kan være rigtig gode at bruge som inspiration til forskellige dele af din markedsføring.

Og husk, det er ikke at stjæle at lade sig inspirere!

Content creation

Opslag på de sociale medier, flotte Instagram Stories eller professionelle videoer. Mange virksomheder bruger meget tid og mange kræfter på at producere rigtig lækkert content til de sociale medier. Og det kan virkelig betale sig at bruge ressourcer på det. Flot indhold giver nemlig virksomheden et stærkt visuelt udtryk, der udstråler professionalisme og autoritet på deres felt. Kig derfor på hvilke virkemidler de bruger – ofte er det relativt nemt at efterligne på jeres egen måde. 

Det kan også være en god idé at kigge på den måde, hvorpå de laver indhold. Bruges de sociale medier til at fortælle en historie? Korte eller lange captions? Poster de hver dag eller sjældnere? 

Kig på hvordan indhold kan skaleres. Kan det samme indhold med modifikationer bruges på tværs af medier og platforme? Det sparer både tid og rigtig godt content kan strækkes lidt længere.

Et par eksempler:

All_thats_interesting er god til at bruge storytelling både i stories og opslag.

Gary Vaynerchuk laver utroligt mange stykker content hver dag.

E-mail markedsføring 

Skriv jer op til jeres konkurrenters nyhedsbrev. Se hvordan de bruger platformen til at kommunikere deres budskab ud. Bruger de video eller billeder? Hvordan er deres overskrifter og brug af virkemidler? 

Ved at kigge på hvordan de sælger og gøre opmærksom på nye tiltag og produkter, kan man virkelig lære meget. 

Et eksempel:

Skriv dig op til nyhedsbrevet på en webshop du ofte har handlet ved. Hvis du har en profil hos dem, og har handlet der, ved de ofte hvilke brands du foretrækker og hvilke produkter du har lagt i kurven.

Se om de ikke sender dig noget skræddersyet indhold om netop de brands og måske endda en rabatkode. Er det ikke sjovere at få noget der rent faktisk passer til dine præferencer?

Begynd at læg mærke til de virkemidler der bruges i e-mail marketing. Ofte bruges dit fornavn for at gøre mailen personlig, og så ved de hvad du tidligere har købt hos dem og dermed hvad du er interesseret i. Ofte bruges der sjove GIF’s for blikfang, stærke CTA’er og virkemidler som tidsbegrænsede tilbud, rabatkoder og meget andet.

Just-eat sender ofte mails ud torsdag eller fredag eftermiddag – så de kan ligge top of mind når der skal bestilles takeaway til weekenden. Deres mails er ofte fulde af lækre madbilleder og en rabatkode. De ved nemlig lige hvad der virker.

Matas lokker deres medlemmer med rabatkoder, nye varer og tilbud på særlige mærkedage. De viser altid dine seneste køb og favoritmærker i deres mails, for at sikre at de får din opmærksomhed.

Duolingo motiverer sine medlemmer til at fortsætte med at lære nye sprog med reweards og streaks. Og så er de dygtige til at bruge gamification i alle aspekter af deres markedsføring.

Disse typer virksomheder kan du hente inspiration hos: 

  • Webshops

Inden for e-handel er det smart både at kigge på de helt store webshops, men samtidig også på de lidt mindre. De store webshops har ofte et større budget og mange markedsføringsfolk til at eksekvere deres ideer, mens de mindre ofte er mere kreative og en gang imellem prøver nye ting af. Kig på den måde de reklamerer for deres butik på de sociale medier, og deres forhold til kunderne og dem der interagerer med opslagene.

Der er god inspiration at hente hos begge typer webshops, uanset hvilken type du selv har.  

Et par eksempler:

Asos reposter brugernes billeder af tøjet, og viser dermed tøjet på andre end bare modeller og stylet på nye og anderledes måder.

H&M er super dygtige til at bruge Instagrams shopping funktion, hvor alle produkter er tagget og klar til at blive købt.

  • B2B

B2B markedsføring har en tendens til at være lidt til den tørre side. Hvis I er en B2B virksomhed, kan I nemt skille jer ud ved at have lidt kant og måske fokusere på at være mere farverig og frisk end de andre i branchen. Hos makeitmedia prøver vi at give eksisterende og potentielle kunder en masse værdi ved at udsende blogindlæg og forskelligt content, samt at dele ud af vores viden gennem vores nyhedsbrevsliste. 

Vi synes at det er vigtigt at vidensdele, og derfor bruger vi både tid og kræfter på at fortælle jer, hvad vi ved og har lært gennem vores erfaringer.

Et eksempel:

Maersk bruger deres kanaler til information, engagement og storytelling – ikke salg.

  • Restauranter og caféer

Nogle restauranter og caféer er sindssygt gode til at skabe lækkert indhold til de sociale medier, og dermed engagere deres kunder i forretningen. Det kan være lækre billeder af mad, god stemning, forslag til menukortet, profiler af medarbejderne, præsentation af særlige råvarer eller andet.

Følg gerne nogle gode profiler, både inden og uden for dit lokalområde, for at se hvordan andre restauranter og caféer markedsfører sig. Der vil altid være inspiration at hente.

Et eksempel:

Café Unika kører en stilsikker strategi og det samme farvetema hele vejen igennem deres feed.

  • Webbureauer

Vi kigger naturligvis altid med hos konkurrenten, for at se hvad de har gang i. Der kan være enormt meget inspiration at hente, da mange gør rigtig meget ud af deres sociale medier, annoncering og online identitet.

De fleste ideer er ikke originale, og mange henter inspiration hos andre i branchen. 

Et eksempel:

Oribi laver nogle sjove, men irriterende videoer på deres hjemmeside. Dog husker man dem for det!