fbpx
 

SoMe Up: Facebook introducerer nye interaktive annonceformater – Del 3

SoMe Up: Facebook introducerer nye interaktive annonceformater – Del 3

14. oktober 2019


Kan du lide spil? 

Snart kommer spilbare annoncer til Facebook, og så kan folk spille direkte i en annonce – sjovt, ikke? 

Spil er en fantastisk måde at engagere folk på. Sjove og iøjnefaldende spil i annoncer giver brugeren lyst til at spille med, når brugeren falder over det i deres nyhedsfeed. På webshops har der længe været brugt spil som lykkehjul og skrabelodder til at aktivere deres brugere, og dermed få flere til at skrive sig op til deres nyhedsbrev. 

Men nu kommer spil også til Facebook annoncer!

Facebook er i gang med at udrulle playable ads – eller spilbare annoncer – der vil kunne engagere brugere i betalt markedsføring som aldrig før. 

Tidligere har annoncer for spil udelukkende været en video af spillet der bliver spillet, men nu får brugerne selv mulighed for at spille spillet – direkte i annoncen.

Er du på farten? Lyt til vores SoMe Up podcast i stedet, hvor vi ligeledes gennemgår ugens emne.

Prøv spillet inden du downloader eller køber

Der er to mulige brug af spilbare annoncer. Den ene er en klassisk promovering af et spil, hvor man i annoncen kan “prøvespille” spillet for at friste brugerne til at downloade eller købe spillet.  

Det er også muligt for brands, der ikke sælger spil, at lave et mini-spil, der har til formål at skabe opmærksomhed omkring brandet eller nye produkter. Se nedenfor et eksempel fra skomærket Vans, der har lavet et skate-spil, hvor der skal hentes julegaver fra Vans. 

Spilbare annoncer er, som i Vans-eksemplet, en smart måde at engagere brugerne i nye produkter eller bruge det som et værktøj ved højtider og særlige anledninger. I annoncen er der også direkte links til de gaver, man henter i spillet og på den måde bliver spillet en interaktiv reklame. 

Det skaber engagement og forhåbentlig gode associationer til brandet bag annoncen – og muligvis også salg af de linkede produkter. Spil er i hvert fald en sjov måde at præsentere dem til brugeren på. 

Muligheder med spilbare annoncer

Som med Vans-eksemplet er der enormt mange muligheder inden for spilbare annoncer. Spilbare annoncer er bestemt ikke afgrænset til at være dem der laver spil i forvejen eller gerne vil annoncere for spil. 

Spil har længe været brugt til at skabe engagement hos brugere på de sociale medier. Som set på webshops, har det i et stykke tid været muligt at “dreje hjulet” og måske vinde en rabat på 20% på næste køb. Disse gamification-værktøjer er super populære hos e-commerce virksomheder, hvor julekalendre og lykkehjul bruges til at engagere brugerne med lovning på rabat eller præmier. 

Det er en ren win-win for virksomheder, der til gengæld for en sign-up til deres nyhedsbrev. Denne mulighed får ganske almindelige annoncører på Facebook nu også. 

Er spilbare annoncer relevante for alle virksomheder? 

Umiddelbart kan virkelig mange virksomheder bruge spilbare annoncer, da de kan lave deres egne spil for at promovere nye produkter, serier eller skabe opmærksomhed omkring et event eller sætte ekstra fokus på fx juleprodukter. 

Selv virksomheder der sælger ydelser, kan gøre brug af spil i deres annoncering. Håndværkere eller vinduespudsere kan sagtens lave et spil der handler om at bygge eller pudse vinduer på tid – i realiteten er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad der kan laves spil om. 

Dog kræver spil både programmeringsevner og budget. Især hvis spillet udelukkende er til annonceringsformål. Nogle virksomheder har dog specialiseret sig i at lave minispil for andre virksomheder, hvilket ville være en god løsning for nogle. 

Spilbare annoncer er allerede nu i gang med at blive udrullet til annoncører og brands, så der går nok ikke længe før de spilbare annoncer bliver tilgængelige for alle.

Hvorfor har Facebook gjort det muligt for brugere at interagere med spil?

Facebook ved hvor meget brugere elsker at spille spil. Platformen har tilbudt spil i flere år og har arbejdet med mange forskellige parametre vedrørende deres brugeres præferencer, interageren og handlinger. De ved hvad der fanger brugernes blikke og at muligheden for at prøve nye ting af (og evt. vinde noget) altid virker godt. 

Facebook går naturligvis meget op i brugeroplevelsen hos deres brugere, og på at der bliver skaffet resultater gennem deres platform. Jo mere effektive Facebook annoncer er for dem der annoncerer, jo flere penge tjener Facebook også på annonceringen. 

Derfor skal annoncerne være flotte og rent faktisk kunne sælge et produkt til brugerne. Teknologien udvikles konstant og det giver god mening for en virksomhed som Facebook, der lever af deres annoncører, at fokusere på at udvikle nye annonceformater med brug af den nyeste teknologi. 

Facebook tjener ikke penge på brugerne, men derimod på at flere og flere virksomheder gerne vil annoncere på platformen. Det vil flere når virksomheder får gode resultater gennem effektive annoncer, som spilbare annoncer tegner til at blive. 

Kunne du finde på at spille med i en annonce?