fbpx
 

SoMe Up – Instagram-annoncer kommer til Udforsk-feedet

SoMe Up – Instagram-annoncer kommer til Udforsk-feedet

Nu er Instagram igen kommet på banen med en helt ny opdatering.

Mere præcist har Instagram meddelt, at de i de kommende måneder vil introducere annoncer i Udforsk-feedet. Det betyder altså at virksomheder fremover har en hel ekstra kanal til at nå ud til nye engagerende målgrupper.


Instagrams destination for opdagelse


Udforsk-feedet blev lanceret for første gang tilbage i 2012 med det formål at vise nyt og spændende indhold til brugerne baseret på deres interesser og aktivitet på platformen.

I dag er feedet blevet Instagrams destination for opdagelse, hvor brugerne kan gennemse indhold, opdage nye konti, shoppe og få kontakt med personer, virksomheder og andre kreatører.

Det giver med andre ord brugerne mulighed for at udforske og finde den næste virksomhed eller det næste produkt, som de måske vil elske.

Og da brugerne i dag aktivt opsøger brands på platformen, de godt kan lide, har Instagram i den forbindelse valgt at placere annoncer i Udforsk-feedet.


Hvordan kommer opdateringen til at fungere?


Så hvordan kommer opdateringen helt præcis til at fungere? Når en bruger trykker på et billede eller en video i Udforsk, vil han eller hun med tiden begynde at se annoncer som en del af deres browsingoplevelse – præcis som i det primære feed.

Det betyder altså at brugerne ikke vil blive bombarderet med sponsoreret indhold direkte i deres Udforsk-feed fra alle mulige virksomheder. 

I stedet får brugerne kun vist annoncer efter de har interageret med indholdet og herefter scroller videre igennem lignende indhold.

På den måde undgår virksomheder også at irritere platformens mange brugere. Alternativt kan annoncerne gå hen og blive ganske naturlige for brugerne, da de i forvejen benytter Udforsk med henblik på at opdage nyt indhold fra både personer og virksomheder.

Set fra et mere praktisk synspunkt kommer du til at administrere annoncerne igennem din Facebook Business Manager, hvor du i første omgang selv skal indstille dine annoncers placering til at blive vist i Udforsk-feedet. I sidste ende vil det dog gå hen og blive en standard-funktion, hvor du selv skal gå ind og fravælge placeringen.

Opdateringen skulle efter sigende blive tilgængelig for virksomheder i de kommende måneder. Men i første omgang vil Instagram altså selv teste placeringen med henblik på at fremme IGTV-funktionen inden det bliver tilgængeligt for en håndfuld virksomheder på platformen.


Sådan kan annoncer i Udforsk hjælpe din virksomhed


Med Instagrams stigende popularitet i både vækst og engagement er det ingen overraskelse, at virksomheden ønsker at finde nye måder til at generere annonceindtægter på. Og muligheden for at placere annoncer i Udforsk-feedet er trods alt en helt nyt mulighed for virksomheder til at nå ud til nye brugere, der i forvejen er på udkig efter at opdage noget nyt.

Det kan altså blive et værdifuldt sted for din virksomhed, hvis du ønsker, at få kontakt med brugere, der potentielt kan gå hen og blive en meningsfuld kunde.

For da halvdelen af Instagrams aktive brugere besøger Udforsk-feedet hver måned, er der helt sikkert mulighed for, at din virksomhed kan nå ud til personer som sandsynligvis vil være interesseret i dine ydelser eller produkter.

Skal din virksomhed gøre brug af annoncer i Udforsk-feedet på Instagram?