fbpx
 

SoMe Up – Ny funktion – LinkedIn tilføjer nye CTA-knapper

SoMe Up – Ny funktion – LinkedIn tilføjer nye CTA-knapper

LinkedIn har i den seneste tid arbejdet hårdt på at tilføje nye funktioner og værktøjer med henblik på at hjælpe de mange virksomheder der benytter deres platform.

Og nu har de altså valgt at tilføje en yderligere funktion.

Mere præcist er der tale om en brugerdefinerede CTA-knap på virksomhedens side, der kan hjælpe dem med at få deres besøgende til at udføre mere specifikke handlinger.


Tilpas måden du engagerer med dine besøgende på


LinkedIn har tilføjet en række nye muligheder i form af en brugerdefinerede call-to-action-knap (CTA) på virksomhedssider som potentielt kan hjælpe de besøgende med at udløse mere specifikke handlinger.

Såfremt du er sideadministrator kan du altså tilføje en brugerdefineret CTA-knap og herefter vælge mellem fem valgmuligheder:

  • Kontakt os
  • Læs mere
  • Registrer
  • Tilmeld dig
  • Besøg websted


Det betyder at ud over den primære “Følg”-knap, har du altså muligheden for at vælge en brugerdefinerede CTA-knap til din LinkedIn-side på platformen som kan føre de besøgende hen til en specifik landingsside.

Dette bringer uden tvivl en række nye muligheder med sig.

Om den ønskede handling er at drive mere trafik til hjemmesiden, skaffe flere leads eller flere tilmeldinger til nyhedsbrevet, så har du muligheden for at tilpasse måden, hvorpå du engagerer dine følgere og besøgende på din LinkedIn-siden.


Analysér din brugerdefinerede CTA-knap


Det er ingen hemmelighed at LinkedIn i mange år har haltet betydeligt efter de konkurrerende medier såsom Facebook og Instagram, når det kommer til annoncering.

Men heldigvis er LinkedIn efterhånden kommet godt efter det.

Og med den nye funktion har virksomheder altså mulighed for at drive trafik direkte fra deres LinkedIn-side, hvilket kan vise sig at blive en utrolig vigtig funktion.

For ikke nok med at du kan tilpasse din brugerdefinerede CTA-knap, så kan du også se al data på knappen.

Det kan du gøre ved at kigge på dit dashboard, som du finder i venstre side af din LinkedIn-side eller under Nøgletal og dernæst Besøgende.

Det betyder altså at du kan analysere på og holde øje med, hvor mange af de besøgende der rent faktisk klikker på din brugerdefinerede knap.


Derfor er det en nyttig funktion for mange virksomheder


Denne nye funktion kan uden tvivl vise sig at blive et nyttigt værktøj for de mange virksomheder på LinkedIn, da den netop tilbyder muligheden for at lede de besøgende til en mere specifik landingsside end den klassiske re-direct som ofte er forsiden på et websted.

Med over 630 millioner medlemmer og en enorm vækst i engagement er LinkedIn en utrolig populær platform, når det kommer til annoncering på sociale medier.

Og nu hvor platformen har valgt at fokusere på at drive mere direkte trafik, kan det formentlig gå hen og blive en endnu mere ideal platform for virksomheder at annoncere på.

Skal du ind og tilpasse handlinger til din virksomhedsside på LinkedIn?