CPM (Cost Per Mille)

CPM står for ‘Cost Per Mille’, hvor Mille er det latinske ord for tallet 1000.

CPM anvendes ofte i forbindelse med annoncering, og er en måling, der bruges til afregning af annoncer. Den viser gennemsnitsprisen for hver 1.000 visning. Den måler altså det samlede beløb, der er brugt på din annoncekampagne, divideret med antallet af eksponeringer, ganget med 1000. 

Lad os tage et eksempel: Hvis du eksempelvis har brugt 100 kr. og fået 10.000 eksponeringer, har du en CPM på 10 kr.

CPM viser altså hvad det koster dig at få vist din annonce 1000 gange. Du betaler med andre ord her for antallet af visninger, hvilket betyder at denne form for annoncering i højere grad er egnet til større branding kampagner, hvor målet er at udvide dit brand og vise dine annoncer til folk, der med stor sandsynlighed vil huske dem.

« Tilbage til indeks