Etos, patos og logos

Etos, logos og patos er de tre primære appelformer, som er en del af Aristoteles retoriske værktøjskasse. Når man strategisk anvender dem, er det stærke værktøjer, som kan bruges til at få sin kommunikation til at blive bedre modtaget i målgruppen.

Når du bruger etos, så appellerer du til din troværdighed. Hvis en fodboldekspert går ud og taler om fodbold, så vil de fleste nok stole på at det han siger er sandt. Hvorimod hvis samme fodboldekspert udtaler sig om synkronsvømning, så er det ikke sikkert vi tager personen på ordet.

Troværdighed kan også komme fra andre steder af ens person. Eksempelvis hvis en person generelt er kendt for at tale sandt og ville folk det bedste, så er der i andres øjne en tendens til at tro mere på personen.

Logos appellerer til den logiske side. Det er altså en appel til den rationelle side, hvilket fungerer godt i kredse, som ved meget om et emne. En ingeniør vil i relation til et byggeprojekt typisk bruge logosappel, og tak skæbne for det. De fleste af os ville være utrygge, hvis vi fik at vide en bestemt bærende bjælke i et højhus hovedsageligt var valgt fordi ingeniøren følte den passede bedre i designet end de andre bjælker der kunne vælges i mellem.

Og lige præcis følelserne er hvad patos bygger på. Når man ser reklamer for red barnet eller unicef, så bliver der i høj grad anvendt patos, for at vi skal få medlidenhed med dem, som de samler penge ind til.

Man kan sagtens bruge de forskellige appelformer samtidig. Eksempelvis bruger man i sætningen “jeg synes du skal skrabe sneen på forfortover, for ellers falder jeg og slår mig” alle tre appelformer, specielt hvis man som person har autoritet over for den anden person.

« Tilbage til indeks