SEO, hvad er det? Læs den store guide til korrekt søgemaskineoptimering

Overvejer du at starte din egen hjemmeside? Har du hørt om SEO og søgemaskineoptimering, men du er ikke helt sikker på, hvad det er, og hvad det indebærer? Kommer din side ikke frem på Google, når du søger efter den? Så har du brug for den ultimative guide til SEO! 

SEO, eller søgemaskineoptimering, er kunsten at optimerer din hjemmeside, så den står højest på listen ved de forskellige søgemaskiner. I denne guide fokuserer vi på Google, da det er den, flest folk bruger. Det skal dog siges, at der begyndt en bevægelse, som søger væk fra Google. Blandt de søgemaskiner, der bliver brugt som alternativ, er Bing (Microsoft), DuckDuckGO og Ecosia.

I den her guide hjælper vi dig med, hvordan du søgemaskineoptimerer, både i form af de tekniske elementer på din hjemmeside, via indholdet på din hjemmeside og linkbuilding

Under Teknisk SEO kigger vi på, hvordan du opsætter dine sider, så Googles algoritme elsker dem. Det gør vi ved at kigge på dit CMS (Content Management System), SSL certificering, sidestruktur, noindex, nofollow, og canonical, robots.txt, paginering, omdirigeringer, filtyper, sitemaps og hastighedsoptimering

Under indholdsoptimering kigger vi på, hvordan du med indholdet skaber det bedste fundament for at komme højere op i søgeresultaterne. Til det kommer vi bl.a. omkring søgeordsanalyse, titler og sidebeskrivelser på Google  resultater, forskellige typer af tekster, billeder, brødkrummer og featured snippets

Til sidst kommer vi omkring linkbuilding, så du kan opbygge din hjemmesides omdømme over for Google , og lærer, hvordan du finder ødelagte links på din egen og andres sider, samt hvad for links hos dig selv og dine konkurrenter, som andre linker mest til.

Når du begynder at læse det første afsnit, kan det måske virke en anelse langhåret, specielt hvis det tekniske aspekt slet ikke er dig. Men hold ved! For det er super vigtigt, og lige bagefter kommer vi til de lidt blødere emner.

Google og E-A-T

I 2016 blev de guidelines Google vurderer sider efter opdateret, og i den sammenhæng introducerede de “E-A-T”. 

E-A-T står for:

  • Expertise
  • Authority
  • Trustworthiness

Eller på dansk: Ekspertise, autoritet og troværdighed. 

De her parametre bruges til at vurdere din SEO i forhold til, hvor god din hjemmeside er, både på indhold og på brugeroplevelse. Men, det er også vigtigt, hvor mange der synes, din side er god nok til at fortælle andre om den. 

Derfor måles der også på, hvor mange indgående links din side har, og på troværdigheden af de sider, som linker til dig. Derfor har det betydning, om der linkes til dig fra en casino-hjemmeside eller en side fra et ministerium eller et stort respekteret nyhedsmedie.

Vi kommer heri ind på, hvad du skal gøre for at opbygge de forskellige dele af din SEO på din hjemmeside, så du kan E-A-T kagen, der er toppen af søgeresultaterne.

 

Teknisk SEO

Når Google indekserer, og vurderer sider, så bruger de en SEO crawler til at gennemgå strukturen og indholdet på siden. De her crawlere har præferencer og specielle ting, de kigger efter, og derfor kan du aktivt hjælpe dem på vej og dermed gøre det lettere for dem at indeksere din side korrekt.

 

Content Management System (CMS)

Det første du skal tænke over, når det kommer til teknisk SEO, er dit Content Management System, også kendt som CMS. Hvis du allerede har opbygget din hjemmeside, så har du også allerede et CMS, og hvis du kun lige er begyndt, så overvej om du har det rigtige.

CMS har betydning for, hvad du vil opnå med din side. Vil du lave en webshop, så skal dit CMS kunne håndtere transaktioner, opstille produktsider m.m., og hvis du vil lave en blog, så skal dit CMS kunne håndtere artikler, have kommentarfelter osv. 

Der er mange CMS systemer på markedet, som lover guld og grønne skove. Men pas på. Undersøg, om de kan præcis de ting, du vil, også hvad du eventuelt vil med din side i fremtiden, for når du først har valgt en CMS og opbygget en stor hjemmeside med det, så er meget besværligt at flytte over til et nyt system.

Det er derfor, vi taler for WordPress. 38% af alle de hjemmesider der er i verden, anvender WordPress som CMS. WordPress er gratis, perfekt i forhold til søgemaskineoptimering, har massere af muligheder, og der er et hav af udviklere til det, så der er mulighed for at købe et tilpasset system bagefter, som opfylder alle dine krav. Blandt andet det, at din side er mobilvenlig, hvilket er et parameter, Google går meget op i, når de vurderer din SEO. Det skyldes, at over 50% af internettrafikken foregår på mobile enheder.

Derudover findes der også en masse plugins, som kan hjælpe med alt fra indlejring af gallerier til hastighedsoptimering i form af cache plugins. WordPress kan være lidt sværere at komme ind i end mange af de “fuldt færdige” systemer, men det giver pote i sidste ende.

 

SSL certificering (HTTPS)

Noget, som er yderst vigtigt for optimering af din hjemmeside i relation til SEO, er, om din side betragtes som sikker. Det betyder dit domæne skal have et SSL certifikat. Et SSL certifikat er en garanti for Google om, at din hjemmeside er sikker for brugere, og at de data, som udveksles mellem din hjemmeside og de besøgende, er sikker. 

Hvis din hjemmeside ikke har et SSL certifikat, så er det ikke kun Googles søgemaskine, som ikke kan lide dit domæne, men de fleste browsere (Google Chrome, Mozilla Firefox m.fl.) vil advare brugere, før de besøger din side, hvilket vil skræmme størstedelen af dem væk. Det er ikke til gavn for din SEO.

Du skal dog ikke lade dig skræmme, for et SSL certifikat er ikke svært at få fat i og implementere. Du kan få et gratis et på Let’s Encrypt, hvor du også kan finde hjælp til at sætte det ind på sin side. Hvis du har en udvikler, som klarer det tekniske på din side, så ved de helt sikkert, hvordan det fungerer.

 

Sidestruktur

Du har nu udvalgt dit CMS og er parat til at opbygge strukturen på din hjemmeside, som en del af din SEO strategi. Et god start er at visualisere det på en tavle eller papir med et trædiagram. Et træ-diagram hjælper med at se ulogiske strukturer og gør det nemmere at lave ændringer senere, fordi du har et nemt overblik. Det kan f.eks. være, du begynder at have mange undersider af en bestemt type, måske sko, og kan dermed kategorisere derefter. 

Så i stedet for:
www.[domæne].dk/Sko1

www.[domæne].dk/Sko2

www.[domæne].dk/Sko3

Så bliver det:

www.[domæne].dk/Løbesko/Sko1

www.[domæne].dk/Løbesko/Sko2

www.[domæne].dk/Gummistøvle/Sko3

Det at have et godt overblik over din side hjælper dig samtidig med en af de ting som Google hader, når det kommer til SEO: Duplicate content. Duplicate content er, når du har flere sider på dit domæne, som minder om hinanden eller er direkte identiske. I nogle tilfælde kan det ikke undgås, som ved produktkataloger med flere sider. Men frygt ikke! Det kommer vi ind på længere nede i guiden.

Strukturen på dit domæne gør det nemmere for både brugere og crawlere at finde rundt på din side, brug derfor noget ekstra tid her, så din Google SEO bliver rigtigt god.

 

Responsivitet

Kort sagt er responsivitet, hvordan din side ser ud på forskellige enheder. Det er vigtigt, din side er brugervenlig på både computere, telefoner og tablet, for at du rangerer højt med SEO på Google. For de tester din side efter det, og hvis de ikke kan lide hvad de ser, bliver vejen til tops meget sværere.

Når vi snakker om responsivitet på din hjemmeside, handler det om de elementer, der er på din side. Et element er ikke de ting du kan se på din hjemmeside, men tværtimod de (ofte) usynlige bokse, som det du kan, er i.

Men for at sætte de her elementer i relation til idéen om responsivitet skal vi først se på, hvad responsivitet er; Responsivitet er hvordan hvert element på din side reagerer på de omgivelser, som de befinder sig i. 

Det kan eksempelvis være forskellen mellem, at elementerne skal vises på en computer, en smartphone eller en tablet. Det kan også være en responsiv forandring i funktionalitet, eksempelvis at udnytte “sliders” på enheder med trykfølsomme skærme, frem for knapper på enheder, hvor en computermus er det typiske pegeredskab.

Typisk bliver responsivitet benævnt som “mobil-venlighed”. Det er eksempelvis hvis du bruger WordPress som dit CMS, og du skal bruge et tema, uanset om det er gratis eller betalt. Her er det en god ide at tjekke udviklerens noter omkring temaet for at se, om det er opdateret til at understøtte de nyeste enheder på markedet. Det ville da være ærgerligt at bruge flere hundrede kroner på et tema, og det så kun fungerer godt på iPhones og Andriod telefoner, der mindst er 5 år gamle. Det er også en god ide at tjekke, om det lever op til de nyeste SEO regler, som Google har implementeret.

Nogle af de typiske ting man ser på hjemmesider, som ikke er responsive, er fejl-skalerede elementer: 

  • Billeder der er for små/store 
  • Knapper der befinder sig uden for skærmen 
  • Elementer der går ind over hinanden
  • Lister hvor man ikke kan se det hele m.m. 

Responsivt design er essentielt for brugeroplevelsen, og dermed din SEO.

Det mest basale, man kan gøre i HTML, er at tilføje den her streng til header, på alle siderne på dit domæne:

<meta name=”viewport” content=”width=device-width, initial-scale=1.0″>

Med den gør du browseren og Google opmærksom på, at elementerne på din side skal skaleres. Der også mere avancerede ting, som man kan gøre i HTML, hvilket du kan læse mere om her.

 

Noindex, Nofollow og Canonical

Når du har opbygget en side med undersider og kategorier, skal du til at tænke på, hvilke sider der evt. kan skade din pageranking, og dermed din SEO, på Google. Om det handler om duplicate content, redundant indhold, eller ting, som ikke kan crawles (f.eks. visse filtyper), så skal de her værdier bruges til at fortælle, hvad Google skal gøre med din specifikke side. 

De her tre værdier ligger i <header> af din hjemmeside. Det betyder, at noindex, nofollow og canonical ikke kan ligge i <body> af din hjemmeside. Header er en del af HTML koden på din hjemmeside, noget du ikke typisk ser, hvis du sidder med sin hjemmeside i wordpress direkte. WordPress har dog et plugin der hedder yoast SEO, så det nemt kan sættes under den enkelte side du laver. 

Hvis du vil have en af de her på et bestemt link, så skal du i stedet bruge HTML på det enkelte link i teksten: 

<link rel=”[værdi]” href=”www.eksempel.dk“>

 

Noindex

Noindex skal bruges, når der er en side, der ikke skal indekseres. Som en del af din SEO, er det i din interesse, at kun de sider med relevant og fyldestgørende indhold kommer frem. En side, der bruges til at takke en kunde for købet, en admin login side, indkøbskurv, intranet m.m., bør ikke indekseres, da det kan skade din SEO. 

Det er samtidig en god idé ikke at indeksere produktsider, hvis de alle har samme tekst. Det bedste er at give en unik side til hvert produkt, så produktsiderne ikke registreres som duplicate content, men ellers så noindex dem.

I HTML ser det sådan ud:
<meta name=”robots” content=”noindex”>

Noget, som også er meget vigtigt at putte Noindex på, er interne søgeresultater. Hvis Google indekserer de URLs, der er relateret til en evt. intern søgefunktion på din hjemmeside, så bliver det set som dårligt content, og det påvirker SEO’en, og dermed din pagerank

Det skyldes, at Google crawler dit site for forskellige URLs, og hvis du eksempelvis har en søgning på træningssko, og også en på fitnesssko, som giver samme resultater, så vil Google se søgningerne og kigge på indholdet. Google vil dér se, at det er det samme, som kommer frem, men at URL’en er anderledes, hvilket giver duplicate content, og dermed dårlig SEO. 

Samtidig vil Google også se, at siden er “indholdstom” i relation til eksempelvis en produktside eller et blogindlæg, hvilket have en negativ effekt på din pagerank. Derfor skal du Noindex den. Du vil dog gerne have, at linkene følges af crawleren. Put derfor “follow” på dem. 

Det ser sådan ud:

<meta name=”robots” content=”noindex, follow”>

 

Nofollow

Nofollow henviser til, at en crawler, ikke skal følge de links, der er på din side. Det gælder eksempelvis partnerprogrammer (affiliate links), hvor du tjener penge ved salg via det link, du har lagt på siden. Den her type links er dårlig for din SEO, fordi Google ikke kan lide dem. 

Du kan enten ligge Nofollow på hele siden ved at putte det i header, eller på det enkelte link i teksten på siden. 

Det kan føles nemt at putte Nofollow på hele sider, men hvis du har flere links på siden, og kun én af dem er af partnerprogram-typen, så udelukker du en masse links, der kan hjælpe din placering på Google.

Nofollow i header ser sådan ud:

<meta name=”robots” content=”nofollow”>

Nofollow i links ser sådan ud: 

<rel=”Nofollow” href=”www.eksempel.dk”>

 

Canonical

Canonical værdien bruges, når du har to sider, der ligner hinanden. At have to sider, der ligner hinanden, som begge indekseres som hver sin side, er meget skidt for din SEO. Derfor er det vigtigt at fortælle Googles crawler, hvilken af de to sider der er den “bedste” eller “første”. 

Ligeledes har Google sagt, at alle sider bør have en selvrefererende canonical. Altså at “side 1” har en canonical til “side 1”. Det betyder, at folk, der finder din side som “http://www.eksempel.dk”, “www.eksempel.dk” eller “eksempel.dk”, alle sendes til din designerede destination, og at den side ikke ved en fejl, kommer til at blive indekseret tre gange af Google, hvilket kan føre til dårlig SEO, i form af duplicate content.

Canonical ser sådan ud:

<link rel=”canonical” href=”eksempel.dk” />

 

Robots.txt

Robots.txt er en tekstfil, der ligger i /root af din hjemmeside. /root er det øverste lag af databasen for din hjemmeside, og lige præcis den her tekstfil fortæller SEO robotter (crawlere), hvad de må og ikke må på din side. Robots.txt’s funktion i SEO er typisk at aflukke dele af din database for at blive crawlet for at spare på dit webhotels ressourcer. 

Hvis du har et intranet, er der ikke grund til, at crawleren går ind på alle sider, for at få at vide den ikke må indeksere den. Så kan du skrive i robot.txt, med “disallow:”. Disallow: fortæller crawlere hvad for sider på dit domæne, der ikke er adgang til, så de kan udelukket fra din SEO vurdering. 

Så hvis du har et subdomæne, der hedder “intra.eksempel.dk”, så kan du blokere adgangen til crawleren, og intet på det subdomæne eksistere i Google. Heller ikke links. Med undtagelse af det her eksempel og brugen af disallow:, anbefales det dog at bruge noindex, nofollow og canonical i <header>.

 

Paginering – Next/Prev

Paginering er vigtig for sin SEO, hvis du gør brug af flere sider under forskellige kategorier. Det kan være en kategorisering af produkter i et produktkatalog, billedgallerier m.fl. Dét, at du har flere sider, hvor det kun er noget af indholdet på siden, som ændre sig, er også duplicate content. Og derfor er prev/next blevet udviklet for at hjælpe crawlere med at forstå, hvad der foregår på siden, så de ikke bliver læst som flere sider med det samme indhold. For som vi har været inde på før, så er duplicate content dårligt for din SEO.

Når du bruger paginering, kan den enkelte side du er på ikke, fortælle om, hvem den er. Den kan derimod fortælle, hvilken side der kom før den, og hvilken side der kommer efter.

Derfor kommer det i HTML eksempelvis til at se sådan ud, hvis der er tre sider:

Side 1 – <link rel=”next” href=”eksempel.dk/side/2/>

Side 2 – <link rel=”prev” href=”eksempel.dk/side/1/>
<link rel=”next” href=”eksempel.dk/side/3/>

Side 3 – <link rel=”prev” href=”eksempel.dk/side/2/>

Samtidig skal hver enkelt side have selvrefererende canonical implementeret, som vist her:

Du kan også bruge canonical på en måde, så alle de enkelte sider peger hen på en side, hvor alt indholdet er samlet på én side. På den måde sikre du også din side mod duplicate content.

 

Omdirigering – 301 og 302

Når det kommer til omdirigering af links på din hjemmeside, er der to måder at gøre det på. Den ene er 301, og den anden er 302. Det virker måske helt ude i hampen, men de her tal er HTTP koder, som også er med til, at guide Googles crawlere, når de indekserer din side i relation til SEO.

Kode 301 er her et signal om, at der skal omdirigeres fra én URL til en anden, og at den ændring er permanent. Kode 302 er et signal om det samme, men at den ændring er midlertidig. Googles indeks forventer altså ved en 302, at omdirigeringen fjernes igen. 

En redirect kan give mening at lave, hvis du vil ændre på strukturen af din side. Et eksempel er at lave en 301 omdirigering fra “www.eksempel.dk/løbesko” til “www.eksempel.dk/sko/løbesko”. Det, du fortæller browseren, er, at den side, der kigges efter, nu ligger derovre i stedet. Det er en god måde at bevare eksterne og interne links på, så du ikke mister pageranking grundet døde links i din SEO.

Klik her for en guide til, hvordan du laver redirects i WordPress.

 

Filtyper

Når det kommer til SEO, så er filtyper sjældent en positiv ting. Med filtyper menes der her:

  • .pdf
  • Word dokumenter
    • .doc, .docx, .docm
  • Excel dokumenter
    • .xls, .xlsx, .xlsm
  • Powerpoint dokumenter
    • .ppt, .pptx, .pptm
  • Tekstfiler
    • .rtf, .txt
  • Videofiler
    • .flv, .swf, .mpeg2, .webm, .mov, .mp4, .mkv

 

De her filtyper er dem, du typisk ser omkring på nettet, og de kan ikke crawles af Google, da de ikke anvender HTML, og de ikke har <header> og <body>. Det gør at de betragtes som sider, med en lille mængde af indhold, som er en dårlig ting med SEO.

Derfor er det en god ide, at placere alle af de her filtyper i en database på din hjemmeside, og derefter disallow den i robots.txt. Det gør, at Google ikke kan se filerne direkte, og de bør derfor ikke blive indekseret. 

Hvis du linker til en pdf på en side f.eks. en manual til et produkt på en produktside, så bør du nofollow det enkelte link, så Googles crawler ikke indekserer linket til filen.

 

Sitemap

Et sitemap er en oversigt over dit domæne, som bots bruger, når de crawler din side. Sitemaps er hurtige at lave, og de fantastiske for din SEO. 

Sitemaps kan fortælle crawlere, hvornår du har tilføjet sider, hvornår du har ændret på sider, hvor ofte de opdateres, så crawleren vender tilbage, når det er relevant for din SEO. Hvis dine interne links ikke er stærke, så hjælper et sitemap med det. Der er faktisk kun ting at vinde i SEO ved at have et sitemap, så derfor skal du selvfølgelig have et.

Et sitemap laves i et .xml format, og med et program som ScreamingFrog SEO Spider er det nemt at lave. I gratisversionen af ScreamingFrog SEO Spider kan den crawle op til 500 sider. Hvis du har mere end det, så har du brug for betalingsversionen. 

Men i ScreamingFrog SEO Spider sætter du den til at crawle din side ved at taste dit domæne ind i søgefeltet i toppen og trykke “start”. Derefter trykker du “sitemaps” oppe i menulinjen, hvor du vælger “Create XML sitemap”. Nu kan du konfigurere filen, inden den laves, så du kan vælge, om du vil inkludere noindex, canonical, billeder og meget mere. Derefter skal filen uploades ved brug af FTP til den udbyder, der har din hjemmeside.

Derefter skal du sende det ind til Google, så de ved, hvad de skal crawle efter, når den kigger på din SEO. Det gør du inde i Google search console, hvor du går ind under “Crawl” og derunder “Sitemaps”. Her trykker du på “Add/Test sitemap” og taster adressen ind som dit sitemap har på din hjemmeside. Det kan eksempelvis være “www.hjemmeside.dk/sitemap/sitemap.xml” og klik så “Test”. Tjek, om der er fejl i dit sitemap. Hvis der ikke er det så tryk “Add/Test” igen, og derefter “Submit”.

Hvis du bruger wordpress, kan du lave dit sitemap med det plugin, der hedder Yoast SEO. Se, hvordan du gør her.

 

Hastighedsoptimering

Hastigheden af din hjemmeside er ufatteligt vigtig for, din SEO får dig højt på SERP (Search Engine Result Page). Hvis Googles crawler ikke mener din side giver en god oplevelse, så skubber den andre sider op over dig. 

Vær derfor sikker på, at din side loader hurtigt. Det gør du ved at være opmærksom på størrelsen af elementer, du bruger, og at du bruger forskellige værktøjer, som hjælper med at få dit indhold ud til dine besøgende. Billedstørrelse kommer vi ind på under Indholdsoptimering. Kort sagt handler det om, hvor mange bytes din side fylder. Jo flere bytes des længere tid tager siden at loade.

Andre måder at optimere din SEO på dit domæne er ved brug af cache. Cache er en type hukommelse, som der typisk ikke er meget af, men som loader hurtigt. Cache i relation til din hjemmeside gemmer de mest efterspurgte sider i en statisk HTML version, som loader væsentligt hurtigere, end de enkelte elementer. På den måde bliver eksempelvis din startside meget hurtigere at komme ind på, og det vil stoppe folk fra at gå tilbage og gå ind på et andet domæne.

En generel huskeregel er, at det ikke må tage din side mere end 1,5 sekunder at loade. Alt derover gør, at folk bliver utålmodige og søger andre steder hen. Det skader din SEO.

Når du skal se, hvor hurtigt din side loades, kan du bruge et gratis-værktøj som Google PageSpeed Insights. Den analyserer den side du skriver ind, og giver den side en score fra 1-100. Den analyserer altså ikke hele din hjemmeside, men kun den enkelte adresse. 

Vær også opmærksom på, at den analysere både desktop version og mobil version af hjemmesiden, hvilket du kan skifte mellem i toppen af siden under adressefeltet. 

Den analyserer hvor lang tid siden tager at indlæse, og hvor lang tid der går, før det første element vises, og hvornår den interaktive funktion er fuldt indlæst. Den analyserer også, hvor lang tid det tager for det største element at blive indlæst.

Nu har du nogenlunde styr på opsætningen af din hjemmeside, og hvad ting du skal være opmærksom på ved det tekniske aspekt af SEO til Googles søgemaskine. Vær dog opmærksom på, at det som nævnt ikke kun er Google, som crawler hjemmesider. Af andre store indekseringssider findes nemlig også bing, yahoo, duckduckgo, ask.com, AOL m.fl.

Google er dog den største, så fokuser på den først, og når du sidder på tronen dér, så kig eventuelt på de andre sider.

Som hjælp til at opsætte din tekniske SEO har Merkle lavet en række gratis værktøjer, som kan bruges til opsætning af din hjemmeside.

 

Indholdsoptimering

Det er nu tid til at kigge på det indhold, du har på din side, så du kan ligge øverst på søgeresultaterne. 

Først skal vi ind på, hvordan du finder det søgeord, der giver de bedste SEO resultater for dig. Det skyldes, at nogle søgeord er mere efterspurgt, end andre, og det kan dermed være både sværere og dyrere at komme i top 3 af søgeresultaterne. Når vi snakker om søgemaskineoptimering, er det kun interessant at opnå topplaceringer på side 1. Det skyldes at størstedelen af alle klik, går til de øverste søgeresultater.

Bagefter kigger vi på, hvordan du skriver titler og beskrivende tekst til dine søgeresultater på Google, så du optimerer chancen for at den pågældende side bliver indekseret på det søgeord, som du ønsker, samt fanger de søgendes opmærksomhed og får dem til at klikke på lige netop dit link.

Inde på din side er det også vigtigt, at indholdet spiller og hjælper dine kunder på vej, såvel som din SEO. Vi gennemgår, hvad for ting, der hjælper dig frem, og giver værdi for dine besøgende, og hvordan du strukturerer det, så din side bliver den ultimative one-stop-all-you-could-want plads, for lige netop dit område. Uanset om du skriver en blog, har en webshop, eller måske begge dele.

Bagefter kigger vi på, hvad billeder og video kan gøre for din SEO, både på godt og ondt. Der er mange muligheder med billeder og video, men der er også nogle ting, som kan skade din SEO, når det kommer til de her medier. Det er derfor vigtigt at have et fokus på de visuelle elementer i dit indhold.

Til sidst kigger vi på, hvordan du kan kombinere det ovenstående i et forsøg på at få en af bedste SERP resultater, som Google tilbyder: Featured snippets. Det er de bokse, der kommer oppe i toppen af søgeresultaterne, der både kan indeholder længere tekstbidder, billeder, tabeller, videoer m.m. 

Featured snippets optager en stor af del af siden på Googles søgeresultater. Det er derfor ofte, det første du ser, hvilket gør, at mange personer klikker på dem først. Og det bedste er, at du ikke nødvendigvis skal ligge nummer ét på søgeresultaterne for at få en featured snippet. Og featured snippet ligger altid i toppen af de organiske søgeresultater. Men for at få dem, er SEO optimering af enkelte sider specielt vigtigt.

 

Søgeordsanalyse

Det første du gør, når du skal planlægge, hvad du vil rangere på i din SEO, er at lave en søgeordsanalyse. For at se hvilke søgeord der er meget efterspurgte i forhold til reklamer, kan du bruge Google ads’ søgeordsplanlægger. Her kan du se, hvad det koster at byde ind på et søgeord, og jo højere prisen er, jo mere efterspurgt er det generelt set. 

Det kan du også se under feltet “konkurrence”, som netop angiver, hvor meget et søgeord er efterspurgt. Det er afgørende at du kigger på søgevolumen i relation til SEO. Er der ingen søgevolume på et søgeord eller søgefrase, giver det naturligvis ikke mening at lave det til en underside på din hjemmeside, der skal rangere på søgeordet/søgefrase, da det ikke vil skabe trafik til din hjemmeside.

Google analytics og Google search console er to andre værktøjer fra Google, som giver et godt indblik. Med Analytics får du blandt andet indsigt i, hvordan brugere på din hjemmeside opfører sig, og hvilke sider de er mest på, og med Search Console får du bl.a. indblik i, hvilke søgetermer, der er blevet brugt, hvor din side blev vist for andre. 

Med de her to værktøjer kan du dermed planlægge, hvilke områder, du bør prioritere i forhold til din indholdsmæssige SEO strategi for din hjemmeside. 

Når du har fundet ud af, hvilke område du vil lave en SEO strategi for, er det en god idé at lave brainstorm på søgeord, og “long tail”. Long tail kaldes på dansk også for søgefraser, og det er en strategi, hvor du i høj grad specificere søgetermen, du vil rangeree på. I stedet for at rangere højt på “løbesko”, som sandsynligvis også har en del konkurrence, så kan du rangere på “Løbesko til asfalt” eller “Løbesko til grus”. 

Du kan også gøre det endnu længere med “Gode løbesko til hårdt underlag”. Generelt set er der typisk færre søgninger på long tail søgeord, men til gengæld er det typisk lettere at opnå en god SEO rangering på et long tail søgeord. Og i og med at en søgefrase er mere konkret end et søgeord, vil den søgende opleve at dit indhold er mere relevant.

Til at finde keywords, der relaterer sig til dem, du selv har fundet, kan du bruge nogle forskellige SEO værktøjer. Der er Keywordtool.io, Ubersuggest, Keywordshitter og Ahrefs Keyword Generator. De fleste af de her er begrænsede i deres gratis version uden bruger, men de er stadigt hurtige og nemme værktøjer til at give overblik over, hvor svært det er at rangere på bestemte SEO ord.

 

Titler

Titlerne er de links, du klikker på inde på Googles søgeresultater. De her links skal skrives, så du fanger folk på indholdet af din side, og ikke på dit brand. Med undtagelse af et link til forsiden, som typisk kommer frem, fordi folk søger direkte efter dig.

Du kan typisk kategorisere brugere i to forskellig kasser: DUS og DVS. DUS står for “den uvidende søgende”, og DVS står for “Den vidende søgende”. De uvidende brugere står typisk med nogle spørgsmål, som de søger svar på, og derfor søger de også i spørgsmål. På dansk bliver det typisk udformet med HV-ord i fronten af en sætning: Hvordan, hvorfor, hvad, hvilke osv.

Til denne type søgninger er det ideelt at udforme SEO titlerne på Google som svar på spørgsmålene. En søgning kan være “Hvad for løbesko er bedst til udendørs om vinteren”, hvortil du kan have skrevet en artikel/blogindlæg om, hvilke sko der er bedst til de forskellige årstider. 

Du har derfor lavet en side med “De bedste udendørs løbesko til vinter”, der samtidig har canonical til en side, der indeholder alle de fire årstider. På den måde kan det være personen, vender tilbage, når sæsonen skifter, eller deler siden med venner og bekendte, fordi du pludseligt er den bedste side med samlet viden på lige dét emne. Plus, så er dét, der refereres til én side med alt informationen i form af canonical, med at at gøre den side til et powerhouse, for din SEO.

DVS brugere søger i højere grad efter mere specifikke og tekniske ting, fordi de ved, hvad de kigger efter. Det betyder de ikke kigger efter det samme som DUS brugerne, og en DVSer vil i højere grad gerne se et produktkatalog eller en produktside. Derfor skal det første i teksten, når det kommer til SEO, være direkte målrettet den enkelte søgendes interesse. 

Så en kategoriside, der viser løbesko til bestemt terræn, hedder “De bedste løbesko til asfalt og fliser | Gratis dag-til-dag levering”, eller hvad du ellers kan tilbyde ud over produkterne for at skille dig ud fra konkurrenterne og gøre dig selv mere interessant for potentielle købere. Et andet eksempel kan være “Nike løbesko – Alle modeller og farver”.

I relation til søgeordsanalysen er det vigtigt, din titel er baseret derpå. Du har fundet ud af, hvad for ord/fraser, du vil rangere på i din SEO, og derfor skal de være en del af din titel. Put det også meget gerne i starten af din titel. Så ved Google, at lige netop din side handler om dét. En kategoriside for løbesko kan derfor eksempelvis hedde “Løbesko – De bedste af alle slags”. Som bonus markerer Google relevante ord for søgningen i titler og sidebeskrivelser med fed skrift, så dine links kan stå mere ud end dine konkurrenters.

Den generelle regel for længden på titler er, at de skal være mellem 50-65 tegn. Der er derfor ikke meget plads at gøre godt med, så vær præcis! Brug mest titler som blikfang, da du også har mulighed for at uddybe kort i sidebeskrivelsen, som vi kommer ind på, herunder.

Titler ligger i header og ser sådan ud:

<title>Her er titlen, som Google viser i deres søgeresultater</title>

Tænk over, hvad folk er interesseret i, når de søger efter det nøgleord eller den frase, som de søger på, så du bliver det link, der kommer frem først.

 

Sidebeskrivelser

Sidebeskrivelser er den tekst, som står under et link på Googles søgeresultater. Teksten er vigtig, fordi den udover at fange opmærksomheden hos folk, også hjælper Google med at kategorisere din side på søgninger. 

Derudover er det vigtigt at tilføje din egen tekst, fordi Google ellers vil forsøge at generere en tekst baseret på de elementer og tekst-felter, som er på den side, som linkes til. Google gør ikke altid et godt stykke arbejde. Grib derfor muligheden, og fortæl selv Google, hvad siden handler om.

Du kan bruge pladsen til at slå fast over for crawleren, at din side handler om det, du også har skrevet i din titel. Brug derfor dit søgeord/frase i starten af sidebeskrivelsen, som det er beskrevet oppe under underafsnittet “Titler”, så du rangerer højere, og dit link står mere ud, end de andre ved, at ordene står med fed.

En sidebeskrivelse skal helst være mellem 50-160 tegn (inkl. mellemrum), så du har ikke meget plads at gøre godt med. Din tekst skal derfor være direkte fortælle, hvad du vil sige uden for mange fyldord.

I HTML ligger det i headeren, og det ser sådan her ud:

<head>  

<meta name=”description” 

content=”Det her er teksten, som vises under titlen i Googles søgeresultater”>

</head>

 

Tekster

Som beskrevet ovenover, så skal teksterne på din side passe til det indhold, som du gerne vil rangere på, og være interessant for dem, der søger efter det, du tilbyder, så du kommer højest op på Google. Vi kommer ind på tre forskellige typer af tekster, der hver har forskellige elementer, der kendetegner den genre, som de befinder sig i. 

Fælles for dem alle er, at de skal struktureres, så de er scanbare for læseren, og du nemt kan finde præcis den information du skal bruge, og at tingene derfor også er opdelt ved brug af headings. Headings i “kroppen” (<body>) af din side er forskellig fra header, som brugen i toppen af HTML opsætningen på din side. Heading fungerer som overskrifter ligesom i denne artikel, og som du sandsynligvis også bruger i tekstprogrammer som word.

Heading i teksten hjælper ligeledes crawlere med at sektionsopdele indholdet på din side, så de kan se, det er en dybdegående side med massere af information omkring et specifikt emne, og der er dermed større chance for, at du ifølge Google er en ekspert på det område. 

Heading i HTML med tre lag, er vist sådan:

  • <H1>Det her er typisk overskriften på din side</H1>
  • <H2>Her har du det første niveau af underoverskrifter</H2>
  • <H3>Her er underoverskriften, som er under H2</H3>

Herunder er nogle forskellige genre for tekster beskrevet, og for brugeroplevelsen er det en god ide at tænke over, hvordan du skriver, men det skal dertil også siges, at Google elsker langt indhold. Tag derfor et kig på, hvor langt indholdet er hos dem, du gerne vil rangere over på Googles søgeresultater. 

Husk også at gøre det relevant, så indholdet ikke kun er fluff for tekstmængdens skyld. Det har den positive sideeffekt, at Googles crawlere også bedre ved, hvad din side handler om, og det effektiviserer din søgemaskineoptimering.

 

Produktsider

Produktsider er kendetegnet ved, at de forsøger at fremvise et produkt og få folk til at købe det produkt, der vises. Der er derfor typisk billeder af produktet, en deskription af produktet, en specifikationsliste og en “læg i kurven” knap.

Billedet af produktet skal være tydeligt, og du kan også tilføje billeder af produktet i brug. Det er vigtigt, at billederne er store nok til at vise detaljerne, så dine besøgende virkeligt kan trækkes ind i et tankeunivers, hvor de ejer det produkt, du tilbyder. Hvis der på siden ikke er plads til store billeder så give brugeren mulighed for at zoome ind på billedet eller billederne. 

Når du laver en beskrivelse af produktet, så anvend den omvendte nyhedstrekant. Den omvendte nyhedstrekant taler for, at de vigtigste informationer ligger i toppen, og de mindre vigtige oplysninger i bunden. Du skal altså ikke i beskrivelsen først skrive om producenten af produktet, for selvom den besøgende nok kan være interesseret i, hvilket firma der har lavet produktet, og hvad de står for, så er de der først og fremmest på grund af selve produktet.

Specifikationslister er mest til for DVS brugerne. De ved, hvad de kigger efter, og de har brug for en hurtig og nem måde at se, hvad produktet tilbyder rent teknisk. Derfor er det en god idé at opstille de her oplysninger i enten bulletpoints, eller hvis der er mange, kan du bruge tabeller. Det skal siges, at tabeller ikke kun er gode til produktspecifikationer, men også featured snippets, hvilket er noget, vi kommer ind på lidt senere.

Som du ved, så er en “læg i kurven” knap essentiel for en produktside, og den her knap skal være til at se. Så put funktionen i et billede, som skiller sig ud på siden, så folk på ingen måde er i tvivl om, hvor den er, og hvad den gør. Anvend også en piktogram af en kurv, da det er noget folk kigger efter, når de shopper online. 

På den tekniske SEO side af sådanne funktioner, så skal du være opmærksom på, at knapperne har nofollow, og at kurv-siden har noindex. Du har nemlig ikke lyst til, at linket og siden med kurven er en del af Googles søgeindeks. Det skyldes siden med kurven tekstmæssigt, er indholdstom og personspecifik, og der er derfor ingen grund til folk kan komme direkte fra Google og ind i indkøbskurven.

 

Artikler

Artikler på din side kan virkeligt være med til at booste din SEO i form af Googles parameter “expertise” i E-A-T. Lange artikler, der samler viden, som er relevant for interessenter af din side, er guld værd for søgeoptimeringen af din side.

Noget, du dog skal være opmærksom på, er forskellen mellem artikler og blogindlæg. Artikler er typisk længere end blogindlæg, fokuserer typisk på specifikt indhold uden at inddrage for mange personlige holdninger til temaet. Det er vidensformidling og og videndeling, der er fokus.

Fordi du søger at vise dig selv som eksperten på et område, er der derfor også forskellige parametre, som er ekstra vigtige. Et par af dem er:

  • Indholdet
  • Strukturering
  • Stavning og grammatik

Indholdet i dine artikler skal være korrekt, og der må ikke være tvivl om, hvorvidt det du skriver, er sandt eller falskt. Det betyder også, at hvis der er noget, som ikke er sikkert, så skal det ikke fremsættes som sådan. Ikke at du dermed skal lade alle udsagn med usikkerhed, i form af en overdreven brug af modalverber. Du skal derimod blot søge at være transparent i din tekst.

For at tage afsæt i vores eksempel med løbesko: Der er kommet et nyt materiale på markedet, og der er en større diskussion om, hvorvidt materiale “A” er bedre end materiale “B”, da der er fordele og ulemper ved begge. I din artikel skal du derfor ikke definitivt skrive, at den ene er bedre end den anden, men kondensér diskussionen, så den bliver mere forståelig, og give et indblik i de forskellige fordele og ulemper. 

Hvis der på et tidspunkt bliver et definitivt svar på, om den ene er bedre end den anden, så opdater din artikel. Opdaterede artikler er nemlig endnu en ting som Google elsker i forhold til SEO.

 

Blogs

Blogs, sat i kontrast til artikler, er typisk kortere og meget mere personlige. De startede som en måde, hvorpå folk kunne fortælle om deres liv til andre på en dagbogsagtig manér. Typisk tager blogs udgangspunkt i bestemte emner, hvor forfatteren tager sit personlige take på det udvalgte emne. Der findes dog også blogs, hvor det tager udgangspunkt i personer, og emnet kommer bagefter. Den type er dog mere sjældne. 

Så en blog kan handle om løbesko fra perspektivet af en løbeentusiast. Her skrives der om alt mellem himmel og jord: Atletik løb, løb i skov, løbeudstyr, løbetræning, løb om vinteren, løbekonkurrencer osv. Bare det har en relation til løb.

Det, at en blog tager det personlige perspektiv, gør også, at du ikke i lige så høj grad er hængt op på formaliteter, som du er i artikler. Det er også mere acceptabelt at vælge “A”, eller “B”, på trods af den ene ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Her handler det nemlig ikke om den “universelle” sandhed, men om din sandhed. Din sandhed kan sagtens også være den universelle sandhed, men det handler i højere grad om holdninger.

Andre formaliteter, som der ikke er lige så høje krav til, er stavning og grammatik. Du skal selvfølgelig stadig have en tekst, der giver mening, og som ikke er fyldt med stavefejl, men det er mere acceptabelt have have enkelte stavefejl og grammatiske fejl i et blogindlæg, end det er i en artikel.

En rent teknisk ting, som du også typisk finder på blogs, er muligheden for, at læsere kan kommentere på de enkelte indlæg. Det giver mulighed for, at folk kan være enige eller uenige med dig og komme med rettelser og give sine egne holdninger til kende, direkte på din side. Det kan være en rigtigt god måde at skabe en dialog på din side, og dermed også skabe værdi for læserne. Den værdi kan blive fanget af Googles bots, og dermed bliver andres indhold, som er en del af din side, til værdi i din SEO.

Du skal dog også være opmærksom på bots og spammere af links til sider, som søger at snyde folk. Det reflekterer dårligt på sin SEO, og du kan risikere at blive straffet for det. Du skal derfor såvidt muligt blokere for kommentare lavet af robotter, og fjerne de kommentare der linker til dårlige sider. Det kan du eventuelt gøre ved at putte nofollow på kommentare, men det vil også sortere alle gode links fra.

 

Den tekstuelle smeltedigel – Blogtikler?

En type af tekst, du ser mere og mere, er en blanding mellem de to genre. Det er længere “artikler”, og som tager et mere personligt synspunkt, som du ser i blogs. Der er ofte kommentarfelter i bunden, også selvom det er en tekst på over 500 ord, og du tages i hånden gennem teksten, hvilket heller ikke er en vant ting fra det klassiske artikel format. 

Det handler ikke kun om at formidle viden, men også om at forbedre din SEO ved brug af links til andre sider i forhåbning om, at andre synes kvaliteten af din tekst, er så høj, den bliver refereret til fra andre artikler og blogs.

Kort sagt udvælger du de elementer fra de to genre, som passer ens indhold og situation bedst. Og hvorfor skulle du ikke gøre det når det typisk kun forbedre din SEO.

 

Intern linkbuilding

Når du har skrevet dine tekster til det publikum, du søger at ramme, så skal du endelig ikke glemme at fortælle dem om de andre ting, du har på din side, som de kunne være interesseret i.

Ved at vise læserne rundt på din side til andre ting, som de kan være interesserede i, gør, at de er længere på din side, hvilket styrker din SEO. Det er noget, som Google holder øje med, da en høj bounce-rate (hvis en person klikker ind på din side, og klikker væk igen lige bagefter), medvirker til, at Google ikke tror, din side er relevant. Ved at få dine besøgende til at blive længere på siden og klikke rundt til andre undersider, øger du markant relevansen af din side. Det er virkeligt noget, der skyder dig til tops på Googles søgeresultater.

Det kan gøre på forskellige måder, men den mest anvendte er indlejring af links i din tekst (ankertekst). Hvis du eksempelvis skriver om ting, du skal kigge efter ved udendørs løbesko, og du har lavet en artikel, der omtaler de bedste sko til indendørs løb, så link til den.

Det hjælper ikke kun dine læsere, men også crawlere, hvilket i henhold til SEO yderligere hjælper med at etablere dig og din side som en kilde til relevant og udtømmende information.

Det betyder dog ikke, at du skal linke til så meget, du kan på din side, bare for at linke. Tværtimod handler det om kvalitet frem for kvantitet, og du bør kun linke til det, der er relevant for teksten.

En ankertekst i HTML ser sådan ud:
<a href=”www.hjemmeside.dk/relevantside”>Det her link er relevant for det du læser</a>

Men de fleste tekstværktøjer inklusiv Google docs har funktionen indbygget (hyperlinks), så du ikke skal skrive HTML koden hver gang.

Du kan læse mere på HTML.com

Ud over tekstlinks på din side skal du også anvende billedlinks. Billedlinks er helt naturlige på din side, og derfor forventer dine besøgende også i visse tilfælde, at de er der. Det gælder specielt for logoet på din siden, som på vestlige sider typisk befinder dig i top-venstre hjørne, eller top-midt på siden. 

Det er en almenhed, at du ved at trykke på logoet, kommer ud på forsiden af hjemmesiden. Hvis logoet dermed ikke gør det, bliver brugerne i bedste tilfælde forundret, og i værste tilfælde irriteret. Så gør det, det er godt for din SEO.

Det samme gælder for katalogsider over produktkategorier. Her er det almindeligt, at der er billeder, der står i relation til de enkelte kategorier, og de har sandsynligvis også tekst, som direkte beskriver kategorien. Her bør både tekst og billede linke til den omtalte kategori, da brugeren forventer det.

 

Billeder

Billederne på din hjemmeside har mange funktioner, og giver en fantastisk mulighed for at forbedre din SEO. Det, du skal være mest opmærksom på, når du sætter billeder ind på sine sider, er størrelsen af billedet. Her menes der både størrelsen, du ser (højden og bredden i pixels), men også hvor meget det fylder i kilobytes.

Når du ser filer på din computer, er du sandsynligvis vant til at se ting i MB (1 megabyte = 1000 kilobyte) eller GB (1 gigabytes = 1.000.000 kilobytes), men på hjemmesider er filer i de størrelser typisk for store. Derfor skal de være så små, at vi måler dem i kilobytes. Som nævnt skal din hjemmeside nemlig indlæses hurtigt, for din SEO er i top. 

Det typiske og mest kendte værktøj til billedredigering er Adobe Photoshop, men der findes også andre værktøjer, som kan gøre de mest basale ting, og hvis du ikke har brug for mere, så er der mange penge at spare. Af større pakker med lidt flere muligheder kan nævnes GIMP og pixlr. De er begge gratis og kan en del forskellige ting. GIMP er dog den største af de to, hvor fordelen med pixlr er, at den kører i din browser, så den skal ikke installeres.

Hvis du kun skal have komprimeret dit billede, så det fylder mindre, kan du bruge en side som TinyPNG. TinyPNG kan på trods af navnet også bruges til .jpg filer og virker fremragende, hvis det kun er et eller flere af billedernes størrelse (kb), som skal ændres. Vær dog opmærksom på kvaliteten af billederne, når de komprimeres. Når du komprimerer et billede, så fjerner du information. 

Det munder nogle gange ud i, at billeder begynder at se grynede ud, eller at de får artefakter, hvilket ikke er i nogens interesse. Komprimering er godt, men tjek altid den fil, der kommer ud i den anden ende.

Derudover kan du tilføje tekst til billedet via alt-attribut, hvilket også læses af crawlere. Derfor kan du tilføje en masse tekst til den enkelte side, uden det fremgår i den tekst, som brugerne kan se. Du kan dermed tilføje tekst til billeder, så du i din SEO også rangerer på eventuelle stavefejl af dit keyword (eks. “læbesko” frem for “løbesko”), eller du kan tilføje en masse detaljer til et billede på en produktside, som du dermed rangerer på, men som brugerne ikke kan se, eks. med det formål at holde siden fri for informations forvirring.

 

Video

Video på din side kan være fantastisk for både dine besøgende og din SEO. Hvis du eksempelvis laver produkt anmeldelser, så kan du lave en video, hvor du viser de ting, du snakker om, omkring produktet, og præsentere de forskellige funktioner samtidig med, du fortæller om det på samme tid. Det er derfor et informationstæt medie, som også er forholdsvis nemt at opfatte.

Af andre muligheder med video, så kan du også bruge det til at linke andres videoer, som er relevante for din side. Eksempelvis instruktionsvideoer på en produktside, eller en guide, som en anden har lavet, men som stadig er relevant. De videoer indlejre du på din hjemmeside og ved, at de besøgende ser videoen dér, så holder du folk på din side, hvilket er med til at forbedre din SEO.

Ved at bruge en service som YouTube, som ejes af Google, og bruge deres embed værktøj, hvilket kan findes under de enkelte videoer på siden, kan du nemt vise videoer direkte på din side ved at inkludere det i <body> af din hjemmeside. Dette garanterer også, at Googles crawlere kan “se” videoen, da det hele er integreret. Et embed af en YouTube video kan se sådan ud:

<iframe width=”560″ height=”315″ src=”https://www.youtube.com/embed/yx6zOmnVbXU” frameborder=”0″ allow=”autoplay; encrypted-media; picture-in-picture” allowfullscreen></iframe>

 

Det vil på din side vil det komme til at se sådan her ud:

<iframe width=”560″ height=”315″ src=”https://www.youtube.com/embed/yx6zOmnVbXU” frameborder=”0″ allow=”autoplay; encrypted-media; picture-in-picture” allowfullscreen></iframe>

 

Brødkrummer – Teknisk strukturering af dit indhold

Brødkrummer som en del af din søgemaskineoptimering er egentligt en ret teknisk ting, når du opdeler efter teknisk SEO og indholdsoptimering, som vi har gjort heri. Men funktionen af brødkrummer er at facilitere informationen i dit indhold til crawlere, der besøger din hjemmeside.

Det betyder også, det er noget, du typisk skal gøre til hver enkelt side på dit domæne, efter du har skrevet indholdet, som siden skal vise. Derfor er brødkrummer (eng. breadcrumbs) lagt under indholdsoptimering.

Brødkrummer strukturerer dataene i dit indhold til SEO. Det betyder, at du direkte kan fortælle Google, hvem der er forfatter på en artikel, hvornår artiklen er fra m.m. Det kan dog også bruges til andet end artikler, eksempelvis opskrifter, specificere billeder, fortælle hvad for et billede på din side der er et logo, og meget mere.

Via brødkrummer og struktureret data kan du altså putte mere information om din side sammen med resultaterne, der kommer ud på Google og dermed optimere din SEO og mindske din bounce rate.

Tilføjelse af brødkrummer ligger ligesom flere andre funktioner nævnt heri, i headeren af din hjemmeside. For et resultat som ovenover med kagerne, vil du eksempelvis skrive noget lignende det her:

<html>

  <head>

    <title>Æblekage</title>

    <script type=”application/ld+json”>

    {

      “@context”: “https://schema.org/”,

      “@type”: “Recipe”,

      “name”: “Æblekage”,

      “author”: “Elaine Smith”,

      “image”: “http://www.hjemmeside.dk/billede.jpg”,

      “description”: “Klassisk dansk æblekage”,

      “aggregateRating”: {

        “@type”: “AggregateRating”,

        “ratingValue”: “4.8”,

        “reviewCount”: “7462”,

        “bestRating”: “5”,

        “worstRating”: “1”

      },

      “prepTime”: “PT30M”,

      “totalTime”: “PT1H30M”,

      “recipeYield”: “8”,

      “nutrition”: {

        “@type”: “NutritionInformation”,

        “calories”: “512 calories”

      },

      “recipeIngredient”: [

        “Tærtedej,

        “6 æbler”

      ]

    }

    </script>

  </head>

  <body>

  </body>

</html>

 

For mere information om brugen af brødkrummer og struktureret data af Google kan du klikke her, og for information omkring, hvilke ting du kan strukturere efter, kan du gå ind på schema.org. Det er SEO lækkerier.

Hvis du bruger WordPress, så er der en langt mere simpel måde at lave brødkrummer på. Flere gange i den her artikel har vi nævnt Yoast, som er et plug-in til at hjælpe dig med SEO på din side, og her kan det også hjælpe. Du skal først starte med at putte den her kode ind i enten “single.php” (for at tilføje på hele siden) eller “page.php” (for at tilføje på de enkelte sider): 

<?php

if ( function_exists(‘yoast_breadcrumb’) ) {

  yoast_breadcrumb( ‘</p><p id=”breadcrumbs”>’,'</p><p>’ );

}

?>

Herefter kan du inde under “SEO” → “Search appearance” →  “Breadcrumbs” finde de forskellige indstillinger for breadcrumbs til din hjemmeside.

 

Featured snippets

Featured snippets, også kaldt fremhævede uddrag, på Google er fantastiske, hvis du altså kan få dem. Featured snippets er bokse i toppen af SERP (søgeresultat listen), der typisk indeholder et billede, en tekstbid fra en hjemmeside, og et link til siden. Og en af de rigtigt gode ting ved featured snippets er, at de SEO mæssigt ikke hænger sammen med resultatsiden på Google. Du skal altså ikke være nummer 1 på søgeresultaterne for at få en. I nogle tilfælde er featured snippet ikke engang i top 5 over organiske resultater.

Featured snippets har hovedsageligt ét mål for den søgende, og det er at besvare det spørgsmål, der bliver spurgt om, eller vise det data, der søges. Søger du derfor efter “Ernæring i æble”, kommer der en boks frem, der fortæller dig de ernæringsfakta, der er omkring æbler. De data, der bliver vist, kan både være hele tekstbidder og tabeller. Det kommer an på, hvordan det præsenteres bedst, for den søgende.

For du kan optimere chancen for din side kommer frem som en featured snippet, skal du målrettet gå efter at præsentere din information så målrettet og brugervenligt som muligt på alle fronter. Det gælder altså Titler, sidebeskrivelser, tekstuelt indhold og billeder med alt-text. Alt skal spille i din SEO, for at Google ser din side som værdig til så stor en fremhævelse.

 

Dine tekster og SEO

Uanset hvilken af de ovenstående du skriver ud fra, eller om du vælger en helt anden vej, så husk på, at du bør skrive dine tekster med SEO og rangering i tankerner. Hvad der menes med det, er, at du skal overveje, hvor du sætter dine keywords, hvordan du bruger dem, at du ikke bruger dem for meget osv.

En generelt god huskeregel er at bruge dine udvalgte SEO keywords, som noget af det første i din tekst. På den måde fortæller du både Google og læsere, hvad dit indhold handler om. Det samme gælder på overskrifter (<h1>), underoverskrifter (<h2>), og afsnit (<h3> … <h6>).

Når du gør brug af dit nøgleord, synonymer eller relaterede termer i disse, fortæller du crawlere direkte, hvad der er hvorhenne på din side, og du fortæller dermed, hvad ordene i teksten relaterer til, i stedet for at Googles crawlere selv prøver at finde relevans i teksten, når det kommer til de forskellige emner, du skriver om.

Her er en liste over andre ting, som er godt at have med, når man skriver tekster i relation til SEO:

  • Opdel din tekst i særskilte paragraffer.
    • Øger læsbarhed og skanbarhed.
  • Brug punktopstillinger.
    • Øger læsbarhed og skanbarhed.
    • Strukturerer information.
  • Skriv i letlæseligt sprog.
  • Brug helst du, jeg, vi, din, dit osv. frem for ubestemte pronomener, som man og nogen.
  • Hoved-nøgleord skal være i URL’en.
  • Skriv dit eget indhold, kopier aldrig andres direkte.
    • bliv dog meget gerne inspireret af andres indhold.
  • Skriv længere og bedre indhold end dine konkurrenter, så du er eksperten, når google SEO crawler din side
  • Undersøg din målgruppe, inden du skriver. 
    • Det nytter ikke at skrive en artikel til nybegyndere, der antager de har en masse baggrundsviden.

Off-site SEO

Off-site SEO er alt, hvad der foregår omkring din hjemmeside, og en stor del af det er linkbuilding. Hvor mange linker ind til din hjemmeside? Hvem linker ind til din hjemmeside? Hvilket type link er det? Er de troværdige? Hvad skriver de? Hvilke kredse befinder din side sig i selskab med?

Det her er kun nogle af de spørgsmål, som Google stiller, når de skal vurdere SEO’en på din side til placeringen i søgeresultaterne, og derfor er det i din interesse, at svarene er gode. Så her er hjælp til, hvordan du kan opbygge din off-site SEO, så du kommer højere op på Googles SERP.

 

Ekstern linkbuilding

Når Google kigger på din eksterne linkbuilding (de links, der linker ind til dig), er der to typer af links:

  • Acquired links
  • Earned links

Acquired links er dem, du selv har lagt ud. Det er eksempelvis ved at kommentere på fora, lagt din side i linkkataloger, links fra dine egne profiler på internettet, links, du har betalt for (ved f.eks. annoncering) m.m. Altså backlinks du selv har stået for, at sende ud.

Earned links er de links, som andre lægger ud på nettet. Det er de links, som andre bruger, når de vil fortælle om din side. Det kan være en anden blog om at løbe, der linker til din side omkring de bedste sko til indendørs løb.

Der er tre ting, Google kigger på ved de enkelte links, som linker ind til dig, når de vurderer SEO:

  • Popularitet
  • Trust (Troværdighed)
  • Relevans

Vurderingen af de her tre værdier kommer til udtryk på forskellige måder. Popularitet er måske lidt ligetil, men de to andre har flere forskellige facetter, som kommer i spil.

Popularitet handler ganske enkelt om, hvor mange der taler om din side ved at linke ind til den. Vigtigheden af den her værdi er primært baseret på Pagerank, og dermed er en side på plads nummer 1 bedre end et backlink fra en hjemmeside, der ligger på side 8 af Google søgeresultatside.

Troværdighed er et spørgsmål om, hvorvidt siden der linker, også er en god side med massere af dybdegående information, som samtidig også loader hurtig, er struktureret, har god intern linkbuilding, og at den bliver linket til af andre troværdige sider. Der er altså tale om en spiral af gode backlinks, hvor du gerne vil have din side med ind. Det er en plads omkring det runde SEO bord.

Relevans handler om, hvor relevant den side der linker til dig, er. Er din side på dansk, og der er japansk side, der linker til dig, så kan den japanske side være nok så troværdig, men chancen for din side er relevant for de japanske brugere er lav, og Google vurderer derfor det backlink som mindre relevant, end et link fra en dansk side. Et andet element, der spiller ind i forhold til relevans, er hvorvidt den side der linker til dig, kan defineres som værende i samme kategori som din hjemmeside. Hvis du eksempelvis har en webshop, der sælger løbesko, vil det være mere relevant for dig, at få et stærkt link fra en hjemmeside, der handler om sport/løb end et stærkt link fra en side, der handler om bygningskonstruktion. 

Google har gjort meget for, at deres crawlere vurderer SEO ud fra et “menneskeligt” syn, hvilket kommer til udtryk i den måde, som man skal arbejde med linkbuilding på.

 

Opbyg backlinks

Selvom earned links er de bedste af få, så er det svært at opnå dem uden at gøre folk opmærksom på din side til at starte med. Derfor er acquired links et godt sted for at opnå earned links.

Hvordan opbygger du så acquired backlinks? Jo, én af de ting, du kan gøre, er at anvende linkkataloger. Linkkataloger er hjemmesider, der fungerer som et samlingssted for forskellige typer af links. De her typer links har ikke meget troværdighed, og nødvendigvis heller ikke specielt meget relevans i forhold til din SEO, men du skal have nogle til at snakke om dig, og det her er en let måde at få nogle backlinks på.

Den her måde at opbygge links på skal fungere som supplement, og du skal derfor ikke kun bruge linkkataloger. Brug derfor også de her metoder: Kommentér på fora, kommentér på social medie opslag, associering og broken links.

 

Kommentare

For at komme ud med din side på en måde, der virker naturlig, er en strategi at gå ind i debatten. Alt efter indholdet af din hjemmeside, så har du allerede gjort det, og du skal nu ud og fortælle folk, hvad du synes om de emner, du har skrevet om, eller fortælle folk om de produkter, du sælger.

Word-of-mouth marketing er et vigtigt og populært redskab, da folk i højere grad stoler på enkeltpersoner, end organisationer, specielt hvis de, der fortælles til, har et positivt forhold til dig i forvejen. Når du kommenterer, skal du derfor ikke kommentere som din butik, men som en person, der har oplevet din hjemmeside/ dit produkt, og nu vil fortælle andre om det. Det er vigtigt, at der ikke presses for meget på, da det så lyder, som om du forsøger at sælge, hvilket du jo gør, men det skal de der læser ikke vide. Her kan der tales om en form for inkognito SEO.

 

Associering

Associering går ud på, at din side skal stå på andres sider, sammen med dine konkurrenter. Her tænker du måske “hvorfor i alverden skulle jeg være interesseret i at stå sammen med mine konkurrenter?”, men det skal jeg fortælle dig. Fordi Google elsker det, og når Google elsker det, så er det godt for din SEO.

Når du står sammen med dine konkurrenter, så associeres du med dem, og det hjælper dig til at komme nærmere på dem, der bruger mange penge på at ligge højt i søgeresultaterne. Derudover er det nemt for brugere, der kommer forbi den side, hvor du står sammen med konkurrenterne at klikke på lige netop din side, fordi relevansen for brugeren er meget høj.

Den sidste pointe er samme grund til forskellige dagligvareforretninger, ofte ligger ved siden af hinanden, og at detailforretninger ofte samler sig på de samme gader. Hvis en kunde først er taget hen for at bruge penge ét sted, er chancen også større for, at den kunde bruge penge et andet sted. Det kan derfor som webshop give god mening at være tilstede på sider som “Black Friday 2020” eller “Cyber monday”, der samler de butikker og webshops, der deltager i de events.

 

Footer links

Værdien af forskellige links er i nogle tilfælde også vurderet ud fra, hvor de er placeret. De links, der er næst-mindst værd, er dem, der er i footeren af en side. Det skyldes, at folk typisk ikke udsøger de links direkte, og de fleste kommer ikke ned til dem. Det er også derfor, at links i footer typisk fungerer som navigation internt på siden, og traditionelt ikke til eksterne backlinks. Det gør også, at man typisk ikke får backlinks fra andre i footeren.

De er altså ikke værdiløse, men de har ikke nødvendigvis høj værdi, når man indtænker, hvor svære de kan være at få. Specielt ikke, når man indtænker deres værdi, i relation til din SEO på Google.

 

Broken links

Broken links er, som navnet antyder links, der er i stykker. De her links findes overalt på nettet, og du har mulighed for at drage nytte af dem. For hvad hvis der er en side (blog om løbesko), som tidligere har linket til en anden side (webshop med løbesko), og linket er i stykker? Så får dem der kommer ind på bloggen og klikker på linket, en dårlig oplevelse, og det er da en skam, både for ejeren af siden og for de besøgende. Hvad med det link bliver erstattet af et der virker? Hvad hvis det link går hen til din side? Det lyder som noget alle vinder på. Det er ikke bare win-win, men win-win-win. Specielt når det kommer til din SEO.

For at finde de her links kan du bruge Googles egen søgemaskine. Google har forskellige søgeoperatorer, som hjælper dig med at specificere din søgning. En af de vigtige i den her kontekst er “inurl:”, “intitle:”, “incontent” og “inanchor:”. De søger i henholdsvis indekserede siders adresse, titel, indhold og ankertekst.

Når du har fundet en side, og du vil undersøge, om den har links, der ikke virker, så kan bruge et værktøj som ahrefs site explorer. Det er ikke gratis, men det er godt. Ellers er der sider som dead link checker, der er mere primitivt, men som også fungerer til lige det her formål.

Når du har fundet en side med links, der ikke virker, så tag kontakt til ejeren af siden, og skriv, du har fundet et dødt link, om de kunne være interesseret i at opdatere det med et link, der virker. Ofte er de glade for henvendelsen, og tager gerne imod et nyt link da det forbedre deres SEO (ligesom det forbedre din).

 

Link typer – En sund profil

For at opbygge en sund linkprofil til din SEO, er der forskellige typer af links, du bør have på din side, og til din side. Det handler om, at det skal se naturligt ud, da for meget af én type links virker konstrueret.

De forskellige typer af links, du bør anvende er:

  • Henvisninger
  • Infosider
  • Blogs
  • Linkkataloger
  • Infografik-sider
  • Fora
  • Social bookmarking
  • Aviser/ magasiner

Nogle af de her er nemmere at få end andre. Linkkatalog links er meget nemmere at få end et link fra en avis, men det fra avisen er meget mere værd end det fra linkkataloger.

 

Linkvækst

Nu ved du, hvad for typer links, der er, og nogle af de måder, man kan opbygge backlinks på. Er det så ikke et spørgsmål om at få en masse backlinks så hurtigt, som muligt? Nej. For hvis din side pludseligt har en vækst fra 2 backlinks til 45 fra den ene dag til den anden, så tror Google, der er ugler i mosen, eller at din side pludseligt er gået “viral”.

Når det kommer til SEO, så har Google det med at nedprioritere vigtigheden af backlinks til din side, der trækker mange ind på én gang, da de ikke mener, det er et udtryk for din sides generelle relevans og autoritet.

Derfor handler i stedet om at have en jævn vækst hele tiden, så din vækst på en graf har en naturlig udvikling. Det er derfor en god ide at planlægge din backlink strategi, så du kan fordele din indsats og se mere effekt af den over tid.

 

Se, hvem der linker til dig

Et gratis værktøj, der virker godt for de fleste, er Google Search Console. Gå ind i Search Console → Choose your property → Links → External links → Top linking sites for at se de sider, der linker til dig.

På den her liste kan du undersøge, hvilke sider der linker til dig, og om du kan få mere ud af det, eksempelvis ved også at linke til dem på et tidspunkt. Du kan såmænd også kigge deres interne SEO linkbuilding igennem netop for at se, om der er døde links, som kan erstattes med din side.

Dem, der linker til dig, er nemlig angiveligvis allerede interesseret i dig. Derfor kan det også give mening at opbygge et forhold til dem, så I sammen kan styrke jeres SEO. Det at se, hvad der bliver linket til, kan også give dig indsigt i det, der virker, og det, der ikke virker. Hvorfor bruge tid på indhold, som folk ikke er interesseret i?

Hvad hvis du vil finde ud af, hvad der linkes mest til for dine konkurrenters sider? Det kan Google search console ikke hjælpe dig med, der skal du bruge et betalingsprogram som det førnævnte betalingsprogram “ahrefs site explorer”, med det kan du se, hvad dine konkurrenter har success med, eller hvad de ikke får links på, og dermed forbedre dit eget indhold, både i kvaliteten af indholdet, men også i forhold til de områder, folk søger informationer på.

 

Dårlige backlinks

Når det kommer til backlinks, så har vi været inde på, at ikke alle er skabt lige. Nogle er bare mere værd end andre. Men, der er til gengæld også nogle backlinks, der er decideret dårlige for din SEO. Links, der er dårlige for din SEO, inkluderer backlinks fra sider med “voksent” materiale, casino hjemmesider, sider for kviklån osv. De her links er ifølge Google ikke godt for brugerne, og links fra dem skader din troværdighed (trustworthiness).

For at komme af med de dårlige links er der ikke så meget andet at gøre end at skrive til dem, der linker, om de ikke vil fjerne linket eller sætte “nofollow” på det. Generelt set behøver du dog ikke at tage så drastiske midler i brug. Google kan nemlig ofte kende forskel på links fra sider i relation til andre sider.

Det betyder, at hvis du har en masse gode backlinks fra troværdige sider, så bliver din SEO ikke ødelagt af et par backlinks fra casino sider, da de så vil blive set som “abnormaliteter” i det samlede billede Google skaber af din side.

Skulle det gå helt galt, kan du vælge at afvise backlinks direkte ved Google. Det er dog et stort skridt, som kun skal tages, hvis du mener, din SEO og rangering er skadet af de backlinks, det kunne dreje sig om. Hvis det er tilfældet, kan du lave en liste over de domæner/sider, det drejer sig om, og uploade den til Google search console, så tages backlinks fra de steder ikke med, når din side crawles næste gang.

Her er en guide fra Google, der beskriver, hvordan du gør, og hvor du uploader listen henne.

 

Analyse af backlinks

For at få et godt overblik over din SEO i relation til: Hvem der linker til din side, hvor de gør det fra, og om der er links, du ikke vil have, kan man bruge forskellige værktøjer. Et af de værktøjer, som klarer opgaven rigtigt godt, er Ahrefs.

Ahrefs har verdens største index af live backlinks, og de leverer derfor et godt værktøj til at tjekke backlinks på din side. Ahrefs har lavet en guide til, hvordan du foretager en basal backlink analyse med deres værktøj, som vi klart kan foreslå. De har også en masse andre værktøjer, samt en del, som er gratis.

 

Opsummering

Når du skal opbygge din hjemmeside skrive indhold, og dele den med verden, så er der en del ting, du kan kigge på, når du tænker søgemaskineoptimering ind i processen. SEO er ikke altid ligetil, og det kræver en næse for både den tekniske del, og den tekstuelle del. Vi håber derfor, den her guide har hjulpet dig på vej, til toppen af Googles søgeresultater. Til sidst har vi inkluderet en liste over nogle af de største SEO værktøjer, som der bruges. Listen er ikke udtømmende, men hér finder du mest nødvendige.

God arbejdslyst!

 

Links til brugbare SEO værktøjer:

Gratis værktøjer

 

Betalings-værktøjer

 

Se flere værktøjer på vores liste over 42 SEO værktøjer.

Skal vi samarbejde?

    Skal vi tage en snak?

      Er du ikke til formularer?

      Så giv os et kald på 30 55 56 11
      Eller skriv til info@makeitmedia.dk