fbpx
 

SoMe Up – Shopify og Snapchat i et nyt samarbejde

SoMe Up – Shopify og Snapchat i et nyt samarbejde

Har du hørt det?

E-commerce platformen Shopify gør det nu lettere for webshop-ejere at annoncere på Snapchat. Det betyder, at du kan oprette og administrere dine annoncer på Snapchat Stories direkte fra Shopify-platformen.


Promovér dine produkter på Snapchat


Er du en webshop-ejer, der benytter Shopify? Så kender du formentlig til den travle hverdag, hvor oprettelse og løbende optimering af annoncekampagner kan virke forvirrende og tidskrævende.

Det bliver dog nu meget nemmere for dig. Shopify har nemlig valgt at samarbejde med Snapchat ved at integrere en helt ny ‘Snapchat Ads App’ i deres interface.

Så hvad mener vi med det? Det betyder, at du nu kan skabe og styre dine annoncer på Snapchat Stories direkte i Shopify.

Når du installerer ‘Snapchat Ads App’ kan du altså automatisk synkronisere dit produktkatalog med Shopify og hertil skabe din helt egen indholdsoplevelse for dine kunder.

Med denne nye funktion, som du finder i Snapchats Discover-sektion, kan brugerne altså åbne en større samling af Snaps (mellem 3 og 20 Snaps), der indeholder lige netop dine produkter.

Og som du også kender det fra andre steder, har du mulighed for at benytte både geografiske, demografiske og interessebaseret målsætninger, når du opretter dine annoncer til Snapchats Stories.


Et interessant move


Denne integration mellem Shopify og Snapchat er uden tvivl et interessant skridt for Snapchat. Men faktisk også den tredje af sin slags.

Snapchat tilslutter sig nemlig Facebook og Google, der i forvejen har en direkte integration med Shopify.

Det betyder, at integrationen har givet de to store internetgiganter direkte adgang til Shopify’s mange købere.

Og nu vil Snapchat naturligvis også være med på bølgen, hvilket formentlig kan give det sociale medie et ordentligt boost i deres Ad Spend.


Få fat i det yngre segment


Snapchat fylder naturligvis en betydelig mindre del i danskernes hverdag, når man sammenligner med internetgiganten Facebook.

Mere præcist er der altså tale om 63 procent i 2018, der dagligt benytter Facebook, hvor Snapchat kun formår at trække 23 procent af de daglige brugere.

Men når det er sagt, så er Snapchat stadig en yderst populær platform hos det yngre segment, hvor helt op til 65 procent af de unge i alderen 16-24 år dagligt benytter platformen i 2018.

Så hvad betyder det for din virksomhed?

Hvis du er på udkig efter det yngre segment, og du ofte finder oprettelse og optimering af annoncekampagner forvirrende, så er denne nye integration en glimrende mulighed.

For der er ingen tvivl om, at integrationen vil appellere til de mange webshop-ejere, der benytter Shopify. Og særligt dem, der ofte målretter sig det yngre segment.

Med denne nye integration er det nu meget lettere og enklere at skabe kreative annoncer på Snapchat end det har været tidligere. Og takket være denne integration skal du ikke bevæge dig frem og tilbage mellem platformene, da du kan styre din markedsføring bare ét sted – nemlig i Shopify.