5 tips til at forbedre dine videoer på sociale medier

Tip til bedre video på Facebook

5 tips til at forbedre dine videoer på sociale medier

 

74% af al trafik på nettet i 2017 bliver video – sørg for at være med på bølgen!

 

Der er ingen tvivl om, at video er en af de klart mest effektive former for indhold på sociale medier. Faktisk er video ved at være så udbredt, at 74% af al trafik på nettet i 2017 bliver video. Potentialet og mulighederne med videoindhold er enorme, hvis man forstår at bruge værktøjet rigtigt, men det er langtfra alle, der rammer hovedet på sømmet hver gang. Det drejer sig dog ofte om nogle få, mindre justeringer, og vi har derfor lavet denne guide til dig, der gerne vil forbedre dit videoindhold.

 

1. Find den rigtige thumbnail

 

Nogle brugere på eks. Facebook deaktiverer automatisk afspilning af video, og her er din eneste mulighed for at fastholde opmærksomheden ved at have en god thumbnail/miniaturebillede. Når du uploader din video til diverse medier er det derfor vigtigt, at du finder den rigtige thumbnail, så videoen ser attraktiv ud for dem, der skal se den. Der skal naturligvis ikke være tale om decideret clickbait, men en god thumbnail kan være altafgørende for, om seeren klikker på din video eller ej.

Her kan det være en god idé at sætte sig selv i seerens sted. Ville du selv klikke på din egen video?

Vores attention span på sociale medier er ekstremt lav, og hvis du ikke fanger seeren i det første sekund, bliver der højst sandsynligt scrollet videre.

 

2. Del ud af din viden

 

Et enormt vigtigt aspekt i sin markedsføring, som mange glemmer, er at dele ud af sin viden. Det er (ofte) ikke længere nok at fortælle, at du sælger de bedste biler til de laveste priser. Du skal også overbevise kunden om, at du er den rette til at løse dennes behov. Udbuddet har langt overskredet efterspørgslen i 2017, så man skal adskille sig på andre parametre end blot pris og features. En af de letteste måder at gøre dette på er ved at dele viden, som skaber værdi for kunden, og derved opbygge autoritet og goodwill i kundens øjne.

Hvis du er ekspert inden for dit område, så vis det til dine kunder i stedet for blot at fortælle det.

 

3. Husk undertekster til dine videoer

 

Den del af brugerne på Facebook, som derimod har automatisk afspilning aktiveret, kommer uden tvivl til at se noget af dit indhold (hvis ikke alt) uden lyd, fordi seeren her selv skal slå lyden til. Hvis seeren så sidder i bussen, på jobbet, i skolen, eller af andre grunde ikke har mulighed for at høre lyden i videoen, vil en video uden undertekster hurtigt blive meget kedelig. Derfor er det altafgørende at have undertekster på dine videoer – hvis det er relevant, vel at mærke.

En af de letteste metoder at lave undertekster til sine videoer er ved blot at uploade den til YouTube og bruge YouTubes eget værktøj til at lave underteksterne. Det er super simpelt og nemt, og bagefter kan man downloade undertekstfilen ved hjælp af diverse hjemmesider som eks. downsub.com og herefter smide den ind på Facebook eller andre medier.

 

4. Tilpas dine videoer de forskellige platforme

 

Brugernes adfærd på diverse sociale medier eller sites er meget forskellig. Hvis det er muligt, kan det derfor være en god idé at tilpasse sine videoer og sit indhold til det enkelte medie for bedst at imødekomme brugeradfærden.

Hvis du selv bruger et medie som Snapchat, har du sikkert prøvet at få sendt en video eller et billede i horisontalt format – det fungerer bare ikke rigtigt. Folk bruger sine telefoner i vertikalt format, og i takt med, at trafikken flytter sig fra computere på skrivebordet til smartphones, kan det godt blive nødvendigt at tilpasse sit videoindhold denne tendens.

På eks. Facebook bliver vertikal video stadigt mere og mere fremtrædende pga. den store mængde af brugere, der benytter mediet fra telefonen frem for på computer. Understøttelse af vertikal video på mobil er desuden på vej til YouTube, så det er kun et spørgsmål om tid, før man for alvor begynder at se denne form for video blive mere udbredt.

 

5. Lav split testing med videoannoncer

 

Hvis dine videoer bliver inkorporeret i din Facebook annoncering kan det klart anbefales at lave A/B split tests for at optimere udbyttet af annoncerne. Her gælder det om at teste forskellige kombinationer af tekst, overskrifter, call-to-action knapper samt målgrupper for at finde frem til den bedste mulige annonce og derved få størst udbytte af dine annoncekroner.

Hvis du ikke føler, du har helt styr på mulighederne ift. betalt annoncering på Facebook, eller blot har brug for lidt hjælp eller sparring til at komme i gang, så tøv ikke med at smide en besked på kontaktformularen. Vi er altid friske på en uforpligtende snak om dine muligheder.

 

 

Tags:
,