fbpx
 

Marketing Guide: Brug Instagram Stories i din markedsføring

instagram stories

Marketing Guide: Brug Instagram Stories i din markedsføring

Instagram Stories er en funktion, der tillader brugerne at lægge videoer og billeder op, der forsvinder efter 24 timer.

Funktionen stammer oprindeligt fra Snapchat, der både havde en Stories-funktion og muligheden for at sende korte videoer eller billeder direkte til andre brugere. Facebook snuppede Snapchats gode idé, da Snapchat afslog at blive opkøbt af Facebook, og der er nu Stories på både Facebook og Instagram – til stor glæde for mange.

Mange benytter Stories funktionen til at lave små videoer og vise hurtige hverdagsbilleder. Mange ser også Stories som et perfekt sted til de billeder og videoer, de ikke mener er nødvendige, eller måske gode nok, til at lave til et almindeligt opslag. Men hvordan kan virksomheder udnytte denne funktion til at skabe mere værdi?

Hvad er fordelene ved at bruge Stories frem for et almindeligt opslag?

Stories er en god måde at komme bag om kulissen på. Hvis ens Instagramfeed er meget poleret og fyldt med flotte, sammenhængende billeder, kan Stories være en god måde at vise en mere afslappet side af virksomheden.

Optag små videoer fra hverdagen, reklamér for nye opslag, indhold på hjemmesiden eller særlige tilbud. Interagér med jeres følgere, lav afstemninger og vær mindre seriøs. Da Stories forsvinder igen, behøver de ikke være så perfekte som jeres almindelige feed.

Det er kun fantasien der sætter grænser i Stories. De kan personliggøres med skrifttyper, farver, og der kan vises lokaliteter, tagges brands, bruges GIFs eller andre sjove features. En af de absolutte største grunde til at bruge Stories er at du forbliver top of mind hos dine følgere. Jo oftere du poster, jo oftere vil du ligge i starten af Stories, hvor du er mest synlig.

Swipe up-funktionen: hvem kan få den?

Følger man en blogger på Instagram, har man helt sikkert stødt på Swipe Up funktionen. En smart funktion der giver brugere mulighed for at linke til et website i deres story. Desværre er det ikke alle der kan gøre brug af Swipe Up. Profiler skal faktisk have over 10.000 følgere eller være Verified før man har adgang til funktionen. Man kan godt blive Verified uden at være kendt eller have 10.000 følgere, men det er lidt besværligt. Læs mere om det her.

Swipe Up er utroligt smart, da funktionen gør det nemt at sende brugerne videre fra Instagram og til en blog eller website. Da der ikke kan linkes til websites i Stories, opslag eller andre steder på Instagram, bortset fra i profilteksten, er det meget nemt at kunne sende brugere videre med det samme. Så kan de læse artiklen eller blogindlægget med det samme, så snart deres interesse er blevet vakt.

Bliv verified eller skift til virksomhedsprofil

Verified profiler har adgang til en del ekstra funktioner, som almindelige profiler ikke har. Herunder især Swipe Up-funktionen i Stories. Det er dog også muligt at få adgang til en masse data og statistikker over hvordan ens indhold klarer sig og hvem ens følgere er. Hvis I ikke allerede har det, så skift til en virksomhedsprofil på Instagram med det samme. Det låser op for en masse data, der kan bruges til at forbedre jeres aktivitet på Instagram endnu mere.

Instagram Takeover

Mange virksomheder der benytter sig af influencere, bruger Instagram Takeovers som en del af pakken. Det fungerer sådan at influenceren “overtager” virksomhedens profil midlertidigt og dermed poster på deres konto, frem for sin egen. Det fungerer rigtig godt og skaber opmærksomhed omkring brandet, da influenceren kan trække nogle af personens egne følgere med sig over på virksomhedens konto. For det meste er det en win-win situation, da influenceren også får mulighed for at nå et nyt publikum.

Instagram Takeover kan fokusere udelukkende på Stories, på almindelige posts eller der kan sendes live. Der kan også laves en kombination af alle ting, så der skabes mest muligt content ud af samarbejdet.

Instagram Annoncering

Rigtig mange virksomheder vælger at annoncere på Instagram. En stor del af danskerne er der, og den visuelle funktion i mediet er god når der skal skabes en stærk visuel identitet. Instagram annoncering kan både placeres i Stories eller i brugernes Nyhedsfeed, så de ser opslaget mens de scroller igennem. Ligesom på Facebook kan der specifikt udvælges målgrupper efter interesser, alder, køn og bopæl, så dine annoncer bliver vist til de rigtige brugere. Selvom virksomheder skaber godt organisk content på Instagram, kan det også give ekstra værdi at annoncere, for at nå endnu bredere ud.

4 hurtige råd til brug af Instagram Stories

  • Lav afstemninger i dine Stories. Det er nemt og hurtigt og skaber god interaktion med dine følgere.
  • Brug din lokation som et tag i Stories. Dette er især interessant hvis du har en fysisk forretning eller er til et fedt event.
  • Post ofte. Især Stories kræver ikke så meget planlægning, og Instagram placerer de nyeste Stories i starten. Ved at poste ofte forbliver I top of mind hos jeres følgere.
  • Send live! Hvis du har mod på det, kan det være meget smart at sende live. Så kan dine følgere se med mens du sender, og de kan komme med bag om virksomheden.