Brandet-indhold-på-Instagram

Nu har Instagram været på banen igen og offentliggjort en udvidelse til deres brandet indhold på platformen.

En udvidelse som giver dig, der bruger influencer marketing på Instagram, en hel del flere muligheder.


Promover dine influencers opslag og nå ud til mange flere

Du har formentlig hørt om influencer marketing før, da det efterhånden er blevet et populært buzzword i marketinguniverset – og ikke mindst en uundgåelig trend.

Særligt grundet effektiviteten bag er det blevet et fænomen, som mange virksomheder har valgt at implementere i deres strategi.

Og nu vil Instagram altså gerne hjælpe til.

I forvejen har virksomheder muligheden for at promovere deres produkter ved at populære Instagrammers på platformen omtaler dem i deres opslag.

Men disse opslag når naturligvis ikke længere ud end den givne influencers egne følgere.

Det laver Instagram dog om på.

Med den nye udvidelse har virksomheder nu mulighed for at promovere influencers opslag, som var det en ganske almindelig annonce. Det betyder altså udvidet muligheder for både rækkevidde og engagement.


Hvad kan du bruge det til?

Denne udvidelse bringer en række fordele med sig.

For det første giver det din virksomhed mulighed for at fortælle dit brands historie og promovere dine produkter gennem dine influencers stemmer. En undersøgelse peger nemlig på, at helt op til 68 procent benytter Instagram med henblik på at interagere med populære Instagrammers på platformen, hvilket giver en unik mulighed for at komme endnu tættere på kunderne.

For det andet kan din virksomhed målrette mod mere specifikke målgrupper og ikke kun nå ud til de brugere, der allerede følger din virksomhed og den givne influencer på platformen. Derudover får du adgang til en hel del flere målingsredskaber, der samtidig giver dig mulighed for at teste og optimere efter, hvad der fungerer bedst for netop din virksomhed.

Hvis din annonce klarer sig godt i en bredere målgruppe, er der naturligvis ikke noget at komme efter. Men hvis du til gengæld oplever en mindre god respons fra din nye målgruppe, kan det hjælpe dig med at revurdere og fastlægge dine potentielle forretningspartnere i fremtiden.

Men før du kan benytte denne nye funktion, kræver det at den givne influencer tilføjer din virksomhed som samarbejdspartner og samtidig giver dig tilladelse til at promovere deres opslag som annoncer på platformen.

Når de har gjort det, kan du nemlig se din influencers opslag under dine eksisterende opslag, hvilket giver dig mulighed for at køre den som en annonce i både nyhedsfeed og historie.


Et nyt skridt mod influencer marketing

Den nye udvidelse kan særligt siges at være et forsøg på yderligere at integrere influencer marketing som en del af Instagram-universet.

Især da influencer marketing i forvejen er et yderst populært fænomen på platformen, hvilket naturligvis ikke overrasker mange grundet platformens visuelle fokus og behovet for at kunne skille sig ud af mængden.

Og da Instagram er ejet af Facebook kan det samtidig siges, at udvidelsen bygger videre på hele deres strategiske plan om at fokusere mere på brugerne end virksomhederne.

Der går dog lidt tid endnu før alle virksomheder kan byde denne nye udvidelse velkommen. Funktionen bliver nemlig først tilgængelig for virksomheder i de kommende uger, hvilket betyder at nogle må vente lidt endnu.

Vil du lære mere om Instagram annoncering, Snapchat annoncering eller TikTok annoncering anbefaler vi, at du tager et guide p vores ultimative guides.

Skal vi samarbejde?

    Skal vi tage en snak?

      Er du ikke til formularer?

      Så giv os et kald på 30 55 56 11
      Eller skriv til info@makeitmedia.dk