lokale forretning

Lokale forretninger skal markedsføres anderledes end landsdækkende virksomheder. Og igen helt forskelligt ud fra hvilken branche forretningen befinder sig inden for.

Det der fungerer for en lokalfrisør i Herning, fungerer ikke for en webshop eller for en kursusudbyder. Har du en restaurant eller en tøjbutik, og vil du gerne nå ud til lokale kunder, samt personer der besøger din by, er der nogle specifikke råd, der er gode at tage til efterretning, når du skal markedsføre din forretning.

 

1. Målret din markedsføring – brug de rigtige målgrupper

Geografi er et af de vigtigste parametre at segmentere din målgruppe efter, hvis du skal markedsføre en lokal forretning. Dog er der væsentlige forskelle at være opmærksom på, når du vælger din målgruppe, alt efter hvilken type forretning du har. 

Nogle gange kan det give stor værdi at inkludere pendlere, eller folk der har besøgt din by for nyligt, mens det andre gange slet ikke er nødvendigt. Det er særligt smart at gøre som restaurant, der naturligvis gerne vil tiltrække turister og besøgende. Derimod er en mekaniker mindre afhængig af turister der kort besøger byen, og har mere gavn af at nå ud til lokalbefolkningen og forhåbentlig få fat i nogle faste kunder. 

Sørg derfor for at understrege at det kun er folk der bor i lokalområdet og inde for en specifik radius, der skal med i målgruppen, når i segmenterer på Facebook.

 

2. Post på jeres profiler

Der er gode muligheder for at nå organisk (altså ikke betalt) ud til mange potentielle kunder, når man har en lokal forretning. Ved at opretholde en stærk tilstedeværelse på sine profiler på de sociale medier, er det muligt at lave konkurrencer, fortælle om tilbud, events og meget mere. Brug funktionerne i Stories til at fortælle om særlige tilbud, ledige tider, nye medarbejdere, mærkedage eller andet, der skaber en god fortælling om jeres forretning. 

På den måde bliver folk mere engagerede i jer som brand, og får mere lyst til at besøge butikken. Det hele handler om storytelling og community, når der skal lokkes flere kunder ned i en lokalforretning. 

Det kan være svært at måle om det lige er den online markedsføring, der lokker folk ned i en fysisk butik. Facebook har dog den målsætning i sine kampagner, der hedder “promovering af lokal virksomhed”. Den har til formål at få folk til at kontakte virksomheden, og i selve annoncen står adressen tydeligt, så alle kan se at det altså er en lokal virksomhed de kigger på. 

Mange mindre virksomheder tror ikke på effekten af LinkedIn annoncering eller Facebook annoncering. Men det er vigtigt at være tilstede hvor de potentielle kunder er, og det er på Facebook. 

 

3. Tilmeld virksomheden til Google My Business

Hvis virksomheden ikke allerede er tilmeldt Google My Business, skal det gøres nu. Det hjælper kunderne med at finde frem til virksomheden, hvis de googler navnet. På Google My Business kan du tilføje en masse praktisk information som telefonnummer, åbningstider, hjemmesideadresse og et kort over virksomhedens placering. 

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at lave lokal søgemaskineoptimering. På den måde kan lokalbefolkningen hurtigt finde dig, når de søger efter noget specifikt. Det kan være gennem indhold på en blog eller hjemmeside, der så skal optimeres efter de rette keywords, der passer til din specifikke branche. 

Et ekstra tip er at sørge for at bruge lokale søgeord. På den måde får du ikke den bedste placering på “personlig træner”, og får beskeder fra kunder i København, når du faktisk befinder dig i Herning. Så er det bedre at ligge nr. 1 på søgeordet “personlig træner Herning”, så du bliver fundet af dem der er interesseret i en Herningbaseret personlig træner.  

 

4. Bliv venner med Google og Facebook

Er man på god fod med Google og Facebook, bliver man belønnet med højere placeringer i søgeresultaterne. Du bliver også fundet på de rigtige søgeord, og dine annoncer når ud til de helt rigtige Facebook-brugere.

For at opnå det, skal virksomheder dog spille efter nogle specifikke regler. Det betyder både at der konstant skal optimeres på indsatsen online, der skal laves SEO, herunder Linkbuilding og annoncerne skal effektiviseres, og der skal produceres indhold. Gør du det, er der en stor chance for at lokalbefolkningen lægger mærke til dig og har nemt ved at finde frem til dig.  

Husk at din hjemmeside skal være optimeret til en mobilskærm, da det er her at de fleste leder efter lokale virksomheder, rutevejledninger eller anmeldelser.  

Skal vi samarbejde?

    Skal vi tage en snak?

      Er du ikke til formularer?

      Så giv os et kald på 30 55 56 11
      Eller skriv til info@makeitmedia.dk