Når det kommer til linkbuilding, så er det en meget stor del af SEO.
Linkbuilding er et meget stort område, og det krydser delvist ind over de andre SEO områder, som er teknisk SEO og Indholdsoptimering.
Men for du i særdeleshed kan få noget ud af de to førnævnte, så skal du arbejde på din linkbuilding.
I den her guide starter vi ud med en kort forklaring på, hvad de grundlæggende ting omkring linkbuilding er, bagefter går vi ind i det vigtigste område af linkbuilding: Ekstern linkbuilding.
Dernæst zoomer vi ind på din egen side og kigger på den interne linkbuilding, da der her også er mange muligheder for at styrke dit aftryk på Googles søgeresultater.
Derefter, i relation til den interne linkbuilding, kigger vi på udadgående links, og hvad de gør for dig.
Til sidst samler vi det hele og stiller spørgsmålet “Nu, ved jeg en hel masse, men hvad gør jeg nu?”, og med det giver vi dig en række strategier og metoder til, hvordan du opbygger din linkprofil, så du kan komme op og sidde på tronen af Googles søgeresultater.
Så gå ud og lav en god kop kaffe, eller te, for her er den ultimative guide til linkbuilding.
Indholdsfortegnelse
Hvad er…
Et link?
Links er hvad der forbinder de enkelte ting på internettet med hinanden.
Der ville ikke være noget samlet internet, hvis ikke du kunne gå fra den ene side til den anden.
Det ville i stedet være som at sidde med en telefonbog, hvor du selv skal indtaste hver enkelt adresse i URL-baren af ens browser, hvilket du jo gjorde engang.
Tænk at skulle gøre det i dag, med den uendelige mængde af indhold, som vi har adgang til.
Så links på internettet er kort sagt en forbindelse mellem ét sted på internettet og et andet.
Når det kommer til links, så er der forskellige ting, som er gældende i forhold til linkbuilding, for links er ikke bare links, og links har mange forskellige funktioner, når det kommer til linkbuilding.
Link på hjemmesider er i HTML kendetegnet ved: <a> [link] </a>
Ankertekst?
Ankertekst er den tekst, der er hægtet fast på et link.
Det er, hvad der gør, at et link kan se sådan her ud, så det kan klikkes, og du dermed fører dine besøgende ind på de sider, du vil referere til, eller at andre kan hjælpe dig videre rundt på nettet.
Ankerteksten hjælper også SEO crawlerer med at finde mening i de links, du har på din side, så hvis du ikke har et sitemap, noget, vi har skrevet om i vores [ultimative guide til SEO], så kan Google stadig finde rundt på din side.
Vi anbefaler dog, at du har et sitemap, så Googles indeksering af din side, ikke er op til tilfældighederne.
Det skyldes, at Googles indeksering uden et sitemap ikke altid er korrekt.
Hvorfor lade dele af din linkbuilding være op til tilfældighederne?
I HTML ser ankertekst sådan ud::
<a href=”http://eksempel.dk“>ankertekst</a>
Her er “ankertekst” det, der vil blive vist som et link i teksten.
Dofollow/Nofollow?
Dofollow og Nofollow er værdier, som du både kan putte på sider, men også på links.
Dofollow betyder, at crawlerer skal følge linket til linkbuilding, og nofollow betyder modsat, at crawlerer ikke skal følge linket.
På den måde kan du på din egen side styre, hvad for nogle links der skal inkluderes i din linkbuilding, og hvad for nogle links, der ikke skal.
Du skal samtidig være opmærksom på, hvad andre hjemmesider gør med dine links, når du vil opbygge din linkbuilding profil.
Nofollow betyder nemlig at Google, ikke kommer ind på din hjemmeside via links på andre sider, hvor nofollow er tilføjet.
Så undersøg, hvad for nogle værdier links har på en given hjemmeside, inden du bruger en masse tid på at få et link ind et sted.
Det ovenstående betyder dog ikke, at nofollow er dårlig, og dofollow er god, men det er variabler, som der skal indtænkes i ens strategi.
Det er noget, som er noget vi kommer ind på senere.
I HTML ser nofollow sådan her ud:
<a rel=”nofollow” href=”http://www.eksempel.dk/”>Ankertekst</a>
Billedlinks?
Links i billeder bliver mere og mere almindelige, eftersom moderne sider mere og mere anvender visuelle elementer.
Ikke at tekst bliver udfaset, det vil det aldrig blive.
Men! Billeder, visuelle elementer (f.eks. infografiker) og også i stigende grad video, bliver brugt til linkbuilding på og omkring din side, da det er noget, der kan deles ud, og der er derfor chance for, at andre bruger dine ting på deres side og linker ind til din hjemmeside.
Billedlinks er internt også en god måde at lede folk rundt på.
Det er eksempelvis ved et billedlink til indkøbskurven på en webshop.
Købe knappen på en produktside, eller visuelle repræsentationer af forskellige kategorier på din side.
Mulighederne er mange. Dog er vigtigst af alt i relation til den interne linkbuilding, at logoet i toppen af din side viser hen til forsiden af din hjemmeside.
Det skyldes, at det er blevet en norm, og folk forventer derfor den funktion på din side.
Hvis de derfor trykker på logoet, og der ikke sker noget, så kan det føre til irritation over funktionaliteten på din side.
Link indeksering?
Når du arbejder med linkbuilding, så vær opmærksom på der kan gå et godt stykke tid, inden du ser dit arbejde bære frugt.
Fra du har arbejdet med din linkbuilding, til crawleren ser det, kan der godt gå et godt stykke tid.
Generelt set tager det 2-3 måneder, for der kan ses en effekt af arbejdet, så du må væbne dig med tålmodighed.
Der går også noget snak om, hvorvidt du kan få Google til at indeksere sider hurtigere, men der er ikke nogen, der kan vise noget definitivt, når det kommer til linkbuilding og indeksering.
Men potentielt kan brugen af [struktureret data] være med til at fortælle Google, hvor ofte din side opdateres, eksempelvis hvis du fast skriver en ny artikel eller blog hver uge.
Google E-A-T?
Når du hører og læser om Google E-A-T, så kommer du måske til at tænke på Google som Pac-Man, der søger rundt på nettet efter links og information, som den kan spise, og den allegori er heller ikke helt ved siden af.
Men når du snakker om Google E-A-T, så tales der om de faktorer, som Google rangerer indhold og hjemmesider efter, noget, der skal indtænkes i din linkbuilding.
E-A-T står for:
- Ekspertise
- Autoritet
- Troværdighed
“Ekspertise” omhandler indholdet på din side.
Er det godt og omfattende? Er det, du fortæller om til gavn for andre, og er det så godt, at andre linker ind til det indhold, som du har lavet?
“Autoritet” handler om, som navnet antyder, hvor stærkt din hjemmeside står i relation til andre hjemmesider.
En side som den for Det Hvide Hus i USA har meget autoritet, da det er en officiel hjemmeside for en regering (hvilket blandt andet vises via .gov endelsen i deres URL, noget vi ikke på samme måde bruger i Danmark), hvilket giver den en høj rating, blandt andet fordi der også er mange, som linker ind til siden udefra. Det gør også, at de der får et link fra hjemmesiden til Det Hvide Hus, pludseligt kan få meget autoritet i Googles øjne, hvilket er noget der virkeligt styrker din linkbuilding.
At få links fra den type hjemmesider er dog typisk meget svært, og ikke altid tiden og kræfterne værd.
Via din linkbuilding kommer du til at fokusere på alle tre.
Ikke nødvendigvis samtidig, for det er ikke alt, du gør med din linkbuilding, der kan leve op til alle tre områder. Men via forskelligt indhold og brugen af forskellige strategier kan du ramme alle tre søjler effektivt.
Ekstern Linkbuilding
Hvad er det?
Ekstern linkbuilding handler kort sagt om de links, der kommer ind udefra.
Det gælder både de links, du selv får ud på andre sider, som der linker ind til dig, og de links som andre sender ud omkring, der linker ind til dig.
Den her type links kaldes også for backlinks, og det er den type links som linkbuilding primært handler om, og som er det mest omfattende område inden for linkbuilding.
Der er mange måder, du kan få backlinks på, og måder du kan arbejde med dem på.
Herunder vil vi komme nærmere ind på, hvordan du kan arbejde med ekstern linkbuilding i relation til analyse, eksempelvis søgeordsanalyse og Broken links analyse.
Søgeordsanalyse
Når du vil rangere på de forskellige søgemaskiner, der er derude, så er en søgeordsanalyse det første, du skal lave.
Det første, du skal gøre, er at brainstorme, hvad for nogle ord og sætninger (long tail), du vil rangere på.
Tænk dog også på, hvad andre vil søge efter.
Det betyder, at du skal lave søgeordsanalyser for din linkbuilding som helhed, men også dine undersider, da folk sjældent søger efter din side specifikt, men i stedet søger svar på spørgsmål, eller hjemmesider der direkte handler om noget meget specifikt.
Disse to typer af søgende er omtalt som “den vidende søgende” og “den uvidende søgende” [Link til DVS/DUS i SEO-guide blog].
Der er mange værktøjer, du kan bruge til søgeordsanalyse i sin linkbuilding [link til liste over SEO værktøjer], men et par af dem er beskrevet, herunder.
Analyse
Når du vil arbejde med linkbuilding for at rangere på Google, så giver det mening at bruge Googles værktøjer.
Google analytics er ét af de værktøjer, og det er supergodt til at finde ud af, hvilke undersider på dit domæne der trækker mange folk ind.
Dermed kan du også finde ud af, hvilke sider der ikke gør. Det klæder dig på med viden om, hvor du skal fokusere din linkbuilding.
Et andet værktøj fra Google er Google Trends. Google Trends kan bruges til at se, hvor meget et søgeord eller en søgefrase, er blevet søgt efter hvornår og hvorhenne.
Dermed undgår du at bruge tid, kræfter og penge, på et søgeord, der er lille chance for, at folk søger efter til at starte med.
Det tredje program, som vi vil nævne fra Google, er Google Search Console.
Google Search Console er et overblik over din side, der inkluderer, om du har områder af din side, som Google slår ned på i forhold til rangering.
Det kan være en side med handelsbetingelser, som typisk er kopieret ind fra andre sider, og det vil derfor ses som kopieret indhold.
Det er noget, Google slår hårdt ned på, og sådan en side, skal derfor have “Nofollow”, så den ikke ødelægger det hårde arbejde, du har brugt på din linkbuilding.
Ahrefs
Ahrefs er en af de mere kendte betalingsværktøjer til linkbuilding og SEO mere generelt.
Med Ahrefs kan du analysere din og andres hjemmesider i forhold til link-profil, nøgleordsrangering, og “SEO helbred”.
Det er dermed et super allround værktøj, som kan hjælpe dig med at fokusere på de rigtige ord og fraser i din linkbuilding.
Når du slår et ord eller søgefrase op med Ahrefs, så får du et overblik over, hvor mange der søger på det hvornår, hvor høj klikraten (Click-Through-Rate) er, og hvor svært det er at rangere på ordet eller frasen.
Hvis du bruger Ahrefs, er det derfor en god idé at bruge det meget, da mere data giver dig bedre muligheder for at finde lige det område af Google søgeresultat lister, hvor brugerne kan finde dig, så du kommer til at ligge nummer 1.
Accuranker
Accuranker er også et betalingsværktøj til SEO og linkbuilding, men det fungerer anderledes end Ahrefs.
Accuranker tracker de søgeord og søgefraser, du udvælger fra din søgeordsanalyse, og de gør det på alle de store søgemaskiner som Google, Bing, Yandex og YouTube.
Accuranker kan også udarbejde rapporter, der er lette at forstå, så du og dit team altid har overblikket over jeres søgeord, så I også ved, hvor og hvornår der skal fokuseres på bestemte områder.
Med Accuranker kan du ligeledes følge udviklingen på enkelte søgeord eller en gruppe af søgeord i realtid, så du nemt kan holde øje med rangeringen på Google.
Relevans
Når du skal finde hjemmesider, der er relevante for din linkbuilding, så kan det måske virke meget ligetil at se, hvorvidt en side er relevant for dig eller ej.
Hvis du har en side, der sælger computere, så er en blog om mode selvfølgelig ikke relevant for din linkbuilding, og selvfølgelig er en blog om forbrugerelektronik relevant.
Men hvad er mest relevant for dig mellem en blog om forbrugerelektronik og en side som computerworld.dk?
Jo ser du, når Google kigger efter relevans inden for specifikke områder, så kigger crawleren på, hvor meget af siden der omhandler et specifikt emne.
Det handler altså ikke nødvendigvis om mængden af undersider, men det handler mængden af indhold.
For at finde ud af, hvor relevant en side er for sig, kan du bruge site: operatoren i Googles søgemaskine for at låse søgningen fast på et bestemt domæne.
Når du har gjort det, for den side du vil undersøge, så notér, hvor mange resultater Google finder.
Det står under søgefeltet, og vi kalder det tal for tal A. Bagefter, sæt dit søgeord ind efter site: søgningen, tryk enter og notér også her resultaterne af søgningen, det er tal B. Sæt tallene i en lommeregner, og divider det første tal med det andet, gang så med 100.
Nu har du i procent, hvor relevant siden er for dig.
I excel ser ligningen sådan ud: =(A/B)*100
Broken links
Broken links i linkbuilding handler om links på både eksterne domæner og dit eget domæne, der ikke virker.
Nu tænker du måske “jeg har nok arbejde med min egen linkbuilding, hvorfor i alverden skal jeg også fokusere på andres linkbuilding?”, og til det er der kun ét svar, og det er: Andres linkbuilding kan også blive din linkbuilding.
Det er selvfølgeligt vigtigt, at de links, du har internt på din side, og dine udadgående links fungerer.
Hvis folk klikker på et link i en af dine tekster, og det ikke virker, så føles din side pludseligt meget mindre autoritær og troværdig, både for besøgende og for de crawlere der vurderer din SEO og linkbuilding.
Men når det kommer til andres sider, så deres broken links, en mulighed for, du kan få et link ind til din egen side.
Mere herom længere nede.
RSS
RSS står for Really Simple Syndication, og funktionen med det er, at folk nemt bliver opdaterede på nyhedsstrømme, som de vælger at følge.
Det er derfor et feed, der typisk indeholder links til mange forskellige hjemmesider, som passer på den gældende kategori. RSS er lidt en gammel version af pinterest.
Grunden til jeg skriver “gammel version”, er, fordi det som udviklingen for konsumering af informationer er blevet mere visuelt, er RSS trukket lidt i baggrunden, da det primært er tekstbaseret.
Men derfor kan det sagtens stadig bruges til din linkbuilding.
Det sker, fordi de RSS feeds du tilmelder dig, automatisk bliver opdateret med et link til din side og en kort beskrivelse af indholdet, og på den måde bliver din side nemt kategoriseret og sendt ud, så kvantiteten af dine links vokser.
Det skal dog dertil siges, at links på visse RSS-feeds er “Nofollow”, så crawlere kommer ikke ind på din side ved at se de links, men nofollow links er også en del af en sund linkprofil, så de kan stadig bruges.
Co-citation
Inden for linkbuilding snakkes der til tider om noget, der kaldes for “Co-citation”.
Co-citation handler om, at du blive sidestillet med dine konkurrenter og andre aktører inde for samme område som dig selv.
Hele idéen om at stilles op ved siden af sine konkurrenter kan virke helt og aldeles vanvittigt.
Hvorfor i alverden skulle du stå sammen med de andre?
Så er der jo bare chance for, de vælger en af de andre frem for dig.
Og ja, det er rigtigt, men der er også chance for, de vælger dig frem for dine konkurrenter, og når det kommer til din linkbuildings totale værdi, sat overfor E-A-T søjlerne, så kan Google virkeligt godt lige det.
Det er lidt ligesom et større butikscenter, hvis det ikke virkede, hvorfor ville folk så gøre det?
Jo, fordi de potentielle kunder ser det, og kan blive trukket ind i din butik, ligesom de også kan trækkes ind i de andres.
Dårlige links – Disavow
Selvom linkbuilding går ud på at få mange links til din side, fastholde de besøgende på din side og linke ud til andre, som du gerne vil sammenlignes med, så er det ikke alle backlinks, der er gode for din linkbuilding.
Der er nemlig visse sites, som automatisk bliver rangeret lavt af Google, og det er typisk også sider, der bliver dårligt vurderet af brugerne, eller som går imod Googles retningslinjer for “best practice”.
Nogle af disse sider er kviklån hjemmesider, kasino-hjemmesider, hjemmesider med “voksent materiale” osv.
De backlinks vil du gerne af med, og det, som du typisk starter ud med, er at tage kontakt til ejeren af siden og spørge personen, om de ikke vil fjerne det.
Hvis de ikke svarer dig, eller de er modvillige til at fjerne det, så kan du gøre brug af disavow. Disavow gør, at de links, du vil af med, ikke tæller med, når Google så crawler den pågældende hjemmeside igen, og deres link tæller derfor ikke med i vurderingen af din hjemmeside.
Ifølge Google selv, så er deres crawlerer gode til at finde unaturlige fremtrædener i deres vurderinger, og typisk vil de dårlige links blive sorteret fra automatisk.
Dér, hvor de ikke ser det, kan disavow dog være til nytte for dig og din linkbuilding.
Link fra andre domæner, som du også ejer.
Hvis du vil have en fast måde, at få backlinks på, som du helt selv styrer, så kan du lave domæner, som eksempelvis ligner nyhedssider eller eksterne blogs, som så linker ind til din side.
Du skal dog være opmærksom på, at det skal se naturligt ud, så du kan ikke kun linke til dig selv, du bliver også nødt til at lave artikler om andre end lige din side.
Det er selvfølgelig en måde, hvorpå du kan lave co-citation, som du selv styrer, og hvor du omtaler dig selv mere direkte end de andre, så der er større chance for, at de trykker på dit link frem for det til de andres.
Det er en måde, hvorpå du nemmere kan kontrollere sin linkbuilding, og hvis du eksempelvis har nogle, du samarbejder med uden for dit firma, men som har områder i deres firma, der indholdsmæssigt kan komme over mod noget, du selv sidder med, så kan I alliere jer med hinanden for på den måde at holde frekvensen for publicering oppe.
Intern Linkbuilding
Hvad er det?
Det er blevet nævnt kort i ovenstående afsnit om ekstern linkbuilding, men hvad er intern linkbuilding egentligt?
Jo, intern linkbuilding handler om det netværk af links, der på kryds og tværs viser brugeren på din side rundt omkring i de forskellige afdelinger, kroge og hjørner af din side.
Et internt link i en god tekst kan være forskellen mellem, om en bruger klikker hen til den næste artikel på din side, eller går tilbage til Google for at søge videre, og sandsynligvis finde en anden hjemmeside at kigge rundt på.
Interne links er også til for vise SEO crawlere rundt på din side, så nye og/eller opdaterede sider bliver indekseret.
Det at linke internt til en ny side hjælper ikke kun med at få siden indekseret hurtigere, men det fortæller også søgemaskine-crawleren, hvad siden står i relation til, så det rangere højere i forhold til relaterede søgeord, når der søges.
Intern linkbuilding handler dog ikke kun om indhold, men også om den tekniske side.
Eksempelvis har søgemaskiner som Google det med at straffe sider, der har meget duplikeret indhold, og selvom du ikke har det, så kan søgemaskine crawlere godt opfatte det sådan.
Det samme gælder med kopieret indhold, hvor det giver mening at kopiere det, som f.eks. handelsvilkår. Handelsvilkår fremgår af de fleste sider, og da det i nogle tilfælde inkluderer lovgivning, kan det nemt se kopieret ud. Derfor bør den slags undersider, ikke indekseres af søgemaskiner, da det kan skade både din linkbuilding og rangeringen af dit domæne.
Derfor bør de sider have noindex i headeren.
Alle interne links på din side til den type indhold skal derfor også have nofollow, så crawlere slet ikke kommer ind på siden til at starte med. Bælterem og seler.
Indhold med værdi
Når du skal ligge øverst i søgeresultaterne, så handler det inden for linkbuilding om mere end bare links, men det handler også om indhold.
For hvis du bare har en side med et link på, så synes Google ikke, din side er særligt vigtig, og det gør brugerne nok heller ikke.
Her handler det om at ramme E-delen af E-A-T. Du skal være eksperten, og du skal være den, alle henviser til, når folk spørger om det, du skriver om.
Så hvis du har en shop, og du specialiserer dig i at sælge komponenter til computere, så lav en blog på din side, hvor du skriver i dybden om alle de forskellige ting, du sælger til computere.
Du kan også skrive om nyheder inden for den verden eller anmelde produkter, du sælger. Kun fantasien sætter grænser, men én ting er sikkert. Du skal være eksperten.
Linkbuilding analyse
Før du starter med at skrive tekster, kan det være en god idé at undersøge, hvad der allerede er i forvejen.
Åbn derfor et “privat vindue”, “inkognitovindue”, eller hvad det bliver kaldt i din browser, og begynd at søge på Google eller en af de mange andre søgemaskiner alt efter, hvor du går efter at rangere højt.
Typisk vil du vælge at søge på Google, da det er den mest brugte søgemaskine i verden, men i nogle markedssegmenter bruges der andre søgemaskiner, grundet bekymringen om Googles indsamling af data.
Derfor kan det også give pote at undersøge, hvad søgemaskine ens målgruppe bruger, og så eventuelt undersøge søgemaskinerne: Ecosia, Qwalk, DuckDuckGo, Yandex og Bing.
Da langt de fleste bruger Google til deres linkbuilding, vil vi fokusere på den søgemaskine her, men søg eventuelt efter “search operators [søgemaskine]” for at finde de logiske operatorer, som kan bruges på den enkelte service.
Hvis du på Google skriver noget i anførselstegn (“som her”), så vil der kun blive vist resultater, der passer præcis med det, du skriver.
Der vil altså på ingen måde kigges efter relaterbare søgeord og fraser.
Hvis du sætter minustegn foran et eller en søgeoperator, så fortæller du søgemaskinen, at du IKKE vil have det med.
Det kan eksempelvis være søgningen: “OLED” fjernsyn -LG. Her vil vi kun have ting med OLED i, vi skriver fjernsyn, fordi Google så i resultaterne lidt længere nede begynder at inkludere relaterbare søgeord som f.eks. TV.
Hvis vi gerne vil have, at der findes relaterbare termer til at starte med, og igennem alle resultaterne, så kan du sætte related: foran søgeordet.
På den måde finder Google også de relaterede søgeord specifikt til det, du har sat operatoren foran.
Du kan også søge specifikt i URL’en af en side, i <body> af en hjemmeside, i titlen på Google søgeresultat-liste og på filtyper.
Det gør du med henholdsvis inurl:, intext:, intitle: og filetype:.
Hvis du kun vil have ting fra et bestemt site til din linkbuilding, eller udelukke et bestemt site af den ene eller anden grund, så brug site: operatoren.
Hvis du vil udelukke resultaterne, så skal du som nævnt sætte minustegn foran.
Der er også mulighed for at lave en omvendt søgning på billeder ved at bruge Google images.
Derinde kan du klikke på kamera-piktogrammet og enten kopiere en URL på et billede eller uploade billedet, som du vil søge efter.
Når du har gjort det, så kigger Google efter om billedet, det ligger på deres indekserede sider.
Det er en god måde at finde frem til sider, som eksempelvis bruger et billede eller en infografik, som du har lavet, hvor de måske ikke har sagt, hvem der har taget billedet.
Så kan du kontakte dem, og spørge om de vil linke til din side. Det er god linkbuilding.
Den her liste er på ingen måde udtømmende, men det her er de mest brugte søgeoperatorer til analyse af indhold på andre hjemmesider.
Klik på det her link, hvis du vil se flere af Google søgeopratorer.
Blogs
Når det kommer til at ranke på indhold, så er blogs en virkeligt god idé, og det er også derfor, at mange har dem.
Det er nemlig en super mulighed for både at lave intern og ekstern linkbuilding.
Når det kommer til den interne linkbuilding, så sørg for, at linke i teksten, hvor det er relevant, til de steder på din side der giver mening.
Hvis du skriver et blogindlæg om RAM til computere, og du også sælger RAM, så link til dem i teksten, evt. vis nogle produkter med billeder og priser på ude i siden, så folk ved, at du ikke bare er en ekspert på dit område, men at du også sælger det produkt, der skrives om.
Så ved dine kunder også, at de kan stole på den kundeservice, du giver, hvis de ringer til dig. Plus, så vil visningerne af produkter også fungere som intern linkbuilding til dine produktsider.
Men blogs kan ikke kun bruges til intern linkbuilding.
Det er også en mulighed for at opbygge din linkbuilding i forhold til din linkprofil. Vi har ovenover nævnt co-citation, hvor du sidestiller dig med dine konkurrenter.
Vi siger ikke, du skal gøre det på din egen hjemmeside, det vil ikke være optimalt, men du kan linke ud til sider med høj autoritet, som ikke er dine direkte konkurrenter.
Det kan eksempelvis være services til træning, hvis du sælger fitness-udstyr.
Ellers kan du linke til sider eller videoer med høj autoritet, som eksempelvis producenten af det du skriver om, eller henvise til anmeldelser af et givent produkt, du skriver om.
Link placering
Når du skriver indhold til din linkbuilding, så er det også vigtigt at tænke på, hvor du placerer dit nøgleord eller din søgefrase i teksten.
Jo tidligere du skriver søgeordet, jo vigtigere vil Google mene, det er.
Du skal også skrive dit søgeord forholdsvis ofte, men kun der, hvor det giver mening.
For hvis du bare propper dit søgeord eller din søgefrase ind over det hele, så ser crawleren det, og du vil ikke komme til tops i søgeresultaterne.
Forældreløse sider
Forældreløse sider er undersider på din hjemmeside, der ikke linkes til internt.
Det er altså sider, der hverken kan kommes hen til via et navigationspanel, en drop-down menu eller et link i en tekst.
Chancen for de sider bliver en del af din linkbuilding profil er minimal, og siden er derfor spildt arbejde.
Sørg derfor for, siden kan findes på flere måder, blandt andet via de førnævnte. Så kan både brugerne og crawleren få glæde af de sider, de potentielt ikke kunne finde før.
Når du så har tilføjet en masse nye undersider, enten via blogindlæg, nye kategorier på din webshop, eller hvad det måtte være, så husk at opdatere dit sitemap.
Det hjælper også crawlere med at se, der er kommet nyt indhold, så siderne ikke overses via et potentielt “nofollow” link på din side.
Billeder
Når der her skrives om billeder, så mener der næsten alt, der ikke er infografikker.
Det skyldes, at en infografik kommunikerer data og information, hvor billeder (og også andre visuelle fremstillinger) typisk vil kommunikere andre ting.
Hvis du skriver om noget der ikke er teknisk, så er billeder en god vej at gå.
For billeder skaber brud i din tekst og gør den nemmere at finde rundt i.
Du tænker måske, om brugen af billeder i en tekst ikke er forstyrrende, når du vil læse teksten, men tværtimod.
For undersøgelser har vist, at når du læser digitale tekster, så læser du sjældent teksten fra top til bund, men du skimter i højere grad og udsøger specifik information.
Billeder kan være med at hjælpe brugeren rundt på din side og klikke ind på undersider, du linker til internt.
Samtidig kan billeder også hjælpe din linkbuilding ved, du laver dine links med formålet om, at de skal deles. Det kan f.eks. være på sociale medier.
Delinger på sociale medier giver ikke nødvendigvis en masse troværdighed, eller autoritet, men mængden, der refererer til lige netop dig, kan vise sig på ekspertise-siden.
Infografikker
Som nævnt ovenfor, så er infografik typisk til formidling af information i mere teknisk anlagte tekster, hvor der er en mængde af data, der skal præsenteres mere overskueligt.
Netop derfor kan infografikker også være virkeligt gode for din linkbuilding, fordi de er meget “delbare” (eng. shareable), og med et lille vandmærke i hjørnet af infografikken, så ved folk også hvem der har lavet den, selv hvis de ikke giver et backlink til din side.
Så hvis du er god til at lave visuelle elementer, eller har en, der kan stå for det, så er infografikker en super måde at blive delt på, så du kan få skabe backlinks til din side, hvilket er noget der virkeligt styrker din profil, fordi det er sket den organiske måde, det foregår på, er noget Google, lægger mærke til.
Paginering
Hvis du på din side har paginering, hvor du har muligheden for at gå til næste side.
Det kan eksempelvis være, hvis du har mange produkter under den samme kategori, så skal du bruge paginering, for du i din linkbuilding ikke bliver straffet for duplikeret indhold.
Her skal du anvende en funktion, der hedder “canonical”, som også ligger i headeren på en side.
Med canonical kan du fortælle crawleren, at sider, der kommer efter den første side, ligner den første, og den tæller dem derfor ikke med som særskilte sider.
Du kan læse om, hvordan du bruger canonical på din hjemmeside i vores [ultimative guide til SEO].
Uønsket intern linkbuilding – nofollow og noindex
Vi nævnte i starten af artiklen at Google, slår ned på sider, der har duplikeret indhold eller gentaget indhold.
Det gælder også sider, hvor der er meget lidt indhold.
Her er en liste over hvilke sider du bør sætte til noindex:
- Admin og login sider
- Sider der viser interne søgeresultater
- “Tak” sider, som eksempelvis en side der siger “tak for købet”
- Forfatter arkiv på blogs med én forfatter
Noindex i headeren ser sådan ud: <meta name=”robots” content=”noindex”>
Nofollow bør kun bruges på hele siden, hvis du eksempelvis har mange affiliate links på din side, da Google slår ned det, eller hvis det eksempelvis er et forum, hvor du ikke nødvendigvis styrer, hvor de forskellige links fører hen.
Brug derfor Nofollow på enkelte links i stedet, da nofollow på hele undersider kan skade din linkbuilding.
Nofollow ser sådan ud i headeren: <meta name=”robots” content=”nofollow” />
Nofollow på et enkelt link ser sådan ud: <a href=”https://eksempel.dk” rel=”nofollow”>blue text</a>
Udgående linkbuilding
Hvad er det?
Udgående linkbuilding er alle de links, du har på din side, som rammer eksterne sider.
Så når du laver et udgående link til en side, så får den side, du linker til et backlink, og omvendt.
Udgående links er blevet nævnt under afsnittet om blogs heri, men for at opsummere, så bruges udadgående links til at sætte dig selv i relation til andre, hvilket kan hjælpe din linkprofil gevaldigt.
Hvorfor linke til andre?
Antaget at andre også holder øje med deres linkbuilding, og evt. bruger et program som ahrefs eller ScreamingFrog SEO Spider, så kan de se, hvem der linker ind til dem.
Det giver mulighed for at opbygge relationer til andre og hvis du skaber kontakt, så kan det potentielt skabe en symbiotisk effekt, hvor I hjælper hinanden med jeres linkbuilding.
Sådan venskaber gør også, at de i højere grad vil dele lige netop dit indhold med andre frem for en anden persons indhold.
Det betyder dog, at du skal dele din vens indhold frem for andres. Den ene tjeneste er den anden værd.
Hvad gør jeg nu?
Nu har du læst om, hvad de forskellige dele af linkbuilding er, og vi er også kommet en lille smule ind på, hvad du skal gøre på de forskellige områder.
Men hvis du stadig føler dig helt på bar bund, så kommer vi her med nogle mere konkrete handlinger, du kan foretage dig, så du kan opbygge din linkbuilding profil.
Find dit nøgleord (eller frase)
Når du skal finde dit nøgleord, er det ikke nødvendigvis en nem ting, og specielt ikke, hvis der er meget konkurrence på de forskellige søgeord i for dit felt.
Der er heldigvis [værktøjer] der, kan hjælpe dig med opgaven, men skal du sætte dig ned og brainstorme alle de forskellige søgeord og søgefraser, som du selv kan komme på.
Det gør nemlig, at når du så begynder at bruge værktøjerne, så har du mere data, du kan smide ind i maskineriet.
Når du har lavet din liste over interessante søgeord, samt søgefraser ,så brug et værktøj som Google Keyword Planner, ahrefs, Seedkeywords eller QuestionDB.
Googles værktøj er essentielt til linkbuilding, da det er data direkte fra kilden, hvis du altså går efter at rangere på Google. Med Keyword planner kan du se, hvor stor sandsynligheden er, for at et bestemt søgeord leder til et køb på din webshop (købskonvertering).
Hvis du har en webshop, så er Keyword Planner et godt værktøj at starte ud med, så du kan få sorteret ud i din liste af søgeord.
Det næste værktøj, som er ahrefs, er blevet nævnt flere gange tidligere, men det er simpelthen, fordi det er et super godt linkbuilding værktøj.
Det er det blandt andet på grund af deres enorme databank, som deres værktøj baserer de forskellige analyser på.
Når det kommer til at finde dit nøgleord, har ahrefs i deres multi-værktøj en KD (Keyword Difficulty) analyse, hvor de kommer med et estimat på, hvor mange backlinks du skal have for at komme i top 10 af søgeresultaterne.
Vær dog opmærksom på, at skalaen, de viser på 1-100 ved de forskellige analyseresultater ikke er lineær, og et resultat på 50 er derfor ikke “middel” i sværhedsgrad, men “svær”.
Så scoren skal ned på mellem 1-30, for at sværhedsgraden er “nem” til “middel”.
Seedkeywords er mere et hjælpeværktøj til at lave dine egne analyser frem for et der hjælper dig ved brug af indsamlet data.
Det værktøjet hjælper dig med, er at opstille et scenarie, som du kan sende rundt til f.eks. venner, bekendte, familie, interessenter m.fl. De bliver stillet over for dit scenarie, og bedt om at skrive de søgninger ned, som de ville bruge til at finde svar på dit scenarie.
Et scenarie kan eksempelvis være, at du skal finde nærmeste børneinstitution, hvortil en person måske vil søge efter “fritidsordninger i hjallese”, eller noget helt andet.
Når du har nok besvarelser, samler programmet de forskellige data til dig, så du nemt får overblik over, hvordan mennesker rent faktisk søger efter ting. Eller i hvert fald dem, der har besvaret dit scenarie.
Til sidst har vi QuestionDB. Med QuestionDB skal du være opmærksom på, at den primært fungerer på engelsk, men det er et super værktøj til at finde potentielle spørgsmål til emner, som du skriver om.
Det betyder også, at det er et meget værdifuldt værktøj, hvis du vil rangere på long tail (søgefraser), der henvender sig til DUS.
Vi nævnte tidligere, at DUS (Den uvidende søgende) typisk søger i spørgsmål, da de vil finde svar på ting.
Så hvis du kan rangere på det rigtige spørgsmål, og har indhold, der også specifikt svarer på det spørgsmål, så kommer du højt op på søgeresultaterne, og din linkbuilding profil bliver meget stærk.
For ikke at tale om, at hvis indholdet på din side er godt struktureret, så kan du måske få en featured snippet, som er noget, du kan læse mere om i vores [SEO guide].
Spørg efter links
Når du undersøger andres sider for links i deres linkbuilding, så kan du bruge et program som ScreamingFrog.
ScreamingFrog gennemgår links på en hjemmeside og kan blandt andet fortælle om de links virker, eller om der er broken links inde på siden.
Hvis der er det, så tag kontakt til ejeren af hjemmesiden, og tilbyd et link, der virker, og som potentielt også er bedre, end hvad der blev linket til før, for det er jo dig, der har skrevet det.
I de fleste tilfælde vil ejeren af hjemmesiden takke dig for at gøre opmærksom det ødelagte link, og tage imod, det link, du tilbyder, da det er nemmere for dem end at skulle ud over søge efter et nyt link igen.
Det værktøj, vi skriver om her, er mest henvendt til det britiske og amerikanske segment, så hvis din side og dit indhold er på engelsk, så er det et super godt værktøj.
Værktøjet hedder HARO (Help A Reporter Out) og en form for Tinder mellem journalister og kilder.
Så en journalist kan eksempelvis søge efter kilder til en artikel, der handler om den teknologiske udvikling i hjemmecomputere, og ved du reagerer på journalistens opslag, og hjælper dem med deres arbejde, så kan du måske få et link ind i deres endelige produkt.
Et link til din side fra et nyhedssite, specielt et nyhedssite, der har massere af troværdighed, er noget, der booster din linkbuilding hurtigt.
Typer af links
For at skabe et nemt overblik over de forskellige typer af links så har vi her lavet en liste til dig:
- <a> links: HTML angivelsen for links både internt og eksternt på hjemmesider.
- Billede links: links i billeder tilføjet med alt-attribut samt klikbare billeder.
- Rel links: eksempelvis brugen af canonical eller next/prev attribut i interne links.
- Dofollow links: Links der skal følges af crawleren.
- Nofollow links: Links der ikke skal følges af crawleren.
Byt links
Når du får skabt nogle kontakter rundt omkring, så se om, de kontakter eventuelt er del af netværk, hvor du deler links med hinanden på sider, for at opbygge linkbuilding profil.
Det vil sige, at du i fællesskab hjælper hinanden med at linkbuilde, og opbygge hinanden linkprofil. Man løfter i fællesskab, og det er til gavn for alle.
Vær dog opmærksom på, at vi her kan bevæge os lidt over i gråzonen af SEO, da Google og andre søgemaskiner ikke kan lide, at du deler links med hinanden, da det kan modarbejde crawlerne, når de skal vurdere din side.
Fællesskabet, du er en del af, skal derfor være et større et af slagsen, og du bør også være en del af flere fællesskaber, så jeres tværgående, eksterne links ikke ender i et fast mønster.
Linkkataloger
Linkkataloger er hjemmeside, der har til formål at samle på links til andre sider og eventuelt kategorisere dem.
Det er sider, der var meget brugt i internettets spæde alder, hvor du ikke kunne søge på søgemaskiner.
Derfor blev disse sider brugt som en form for telefonbog, hvor du kunne finde relevante sider til ens formål.
Siderne er ikke relevante på samme måde mere, men de bliver stadig flittigt brugt til linkbuilding af sider, da det er nemme måder at få backlinks på, dog uden at det giver dig troværdighed og autoritet.
Kommentar links
Kommentar-links i linkbuilding er, når du linker til din egen side på andre posts.
Kommentarfelter finder du typisk på fora eller under andres blog poster. Her handler det om at linke til din side, så det virker så naturligt som muligt.
Så medmindre der er nogen, der direkte efterspørger en side, der eksempelvis sælger dele til computere, så skal du ikke bare linke til startsiden på dit domæne.
Du skal derimod skrive, som om du er en udefrakommende person, der gerne vil dele noget, de har fundet.
Det kan være svært, når du er så tæt på det, du vil fortælle om, og det kan hurtigt komme til at lyde falsk, men det er en god måde at opbygge sin linkbuilding profil på, også selvom links på siden måske automatisk får nofollow.
For når crawlere gennemgår siden, så ser de stadig linket og ser, at det tilhører dig. De følger dog ikke linket ind på din side, og den side du har ,bliver derfor ikke crawlet for indhold.
Men en sund linkprofil har både dofollow links og nofollow links, så det er ikke skidt, det er helt naturligt.
Black-hat linkbuilding – De links, de andre ikke må lege med
Når det kommer til linkbuilding, så er der også en mørk side.
Det er teknikker til linkbuilding, som søgemaskiner, og typisk Google, da det er den mest prominente søgemaskine, har sagt, de ikke kan lide, og i nogle tilfælde direkte vil straffe dig for at bruge.
Nogle af dem er dog ikke direkte strafbar, hvis du bruger det naturligt, men her handler det om automatisering af processen, som Google ikke kan lide.
Den første er en, der handler om automatisering af processen.
Det handler om profiler på hjemmesider, hvor du linker til din side.
Hvis du har en profil på amino, hvor du linker til din side, eller en bruger på en avis, hvor du linker til din hjemmeside, så straffer Google dig ikke.
Men hvis du automatiserer processen og pludseligt har hundredvis af profiler på tværs af forskellige sider, som alle linker til din side, så straffes du.
Noget, der også ses meget ned på, er at købe sig til backlinks.
Værdien af din side skal ifølge Google være et udtryk for den reelle værdi, og ikke en værdi, du har købt dig til.
Så hvis en crawler finder ud af, du har købt dig til links i din linkbuilding, noget, de er blevet meget gode til, så straffes du på søgeresultaterne.
En måde at få nogle backlinks på er ved at lave en wikipedia-side til sit firma og/eller produkter.
Det er der såmænd ikke noget galt i, men førhen blev computere brugt til at autogenerere sider med udadgående links.
Dette er også noget, der bliver straffet hårdt, og det bliver meget nemt fundet. Så gør det ikke.
Den her blackhat teknik handler også om spam, og potentielt automatisering, og det er i relation til kommentar-links.
Hvis du gør det lidt ad gangen, og der er kontekstuelt validt indhold med dit link, så bliver du ikke straffet for det. Men hvis du bare poster linket til din side, uden det nødvendigvis giver mening, og du gør det på alle blogs med kommentarfelter, du kan finde, så straffes du for det.
Bogmærker på link-aggregerings sider som Reddit, Pinterest osv. kan også være en god måde at få backlinks på, hvis du gør det i moderation.
Men at give sig selv tusindvis af backlinks via automation eller spamming på kort tid straffes.
Afrunding
Nu, hvor du ved alt om linkbuilding, så er det bare om at komme i gang med at opbygge din linkbuilding profil!
Det er nemlig en proces, der tager tid, og hvis du gør det hele på én gang, så vil det ikke være lige så effektivt, som det er, hvis du gør det lidt ad gangen.
Start ud med at planlægge, hvordan du vil få links til din hjemmeside, og hvor mange timer om ugen du kan/vil bruge på det.
Find ud af hvad for nogle typer af links du har brug for, og hvordan du vil skaffe dem.
Fordel det bagefter ud over din tidshorisont, eksempelvis tre måneder, og fordel dit fokus på forskellige typer af links over perioden, ja selv for de forskellige dage i ugen.
På den måde virker din proces ikke for ensformig over for crawlere.
Derudover betyder det også, at du ikke skal sidde og kigge efter linkkataloger i en hel uge ad gangen.
Hvis du allerede har en stærk linkprofil, men stadig ikke kommer helt til tops i Googles søgeresultater, så tag et kig på vores Ultimative guide til SEO, hvor vi går mere i dybden med teknisk SEO og indholdsoptimering, eller tag et kig på vores liste over 42 værktøjer, der kan hjælpe dig med din SEO.
Smed (kæder) mens jernet er varmt! God arbejdslyst!
Skal vi tage en snak?
Er du ikke til formularer?
Så giv os et kald på 30 55 56 11
Eller skriv til info@makeitmedia.dk