SoMe Up – Sådan får du succes på Facebook i 2019

Sådan få du succes på Facebook i 2019

SoMe Up – Sådan får du succes på Facebook i 2019

 

Drastisk fald i organisk rækkevidde

 

Det er cirka et års tid siden nu, at Facebook skiftede fokus og begyndte at lægge mere vægt på personligt engagement og samtidig dæmme ned for rækkevidden på siders opslag. Effekten har været til at føle for mange virksomheder, som har oplevet en væsentlig nedgang i, hvor stor en rækkevidde deres opslag har fået. Det samme gør sig gældende for henvisninger mellem Facebook og linkede sites – den er  også faldet drastisk.

Som virksomhed kan det være svært at gennemskue præcis, hvordan du skal navigere og opretholde sin virksomheds tilstedeværelse på en platform, som i bund og grund modarbejder ens agenda. I virkeligheden er det nemme svar på spørgsmålet, at du som virksomhed skal stoppe med at være så afhængig af organiske opslag på Facebook. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, for netværkets størrelse og potentielle rækkevidde giver enorme muligheder, hvis man vel og mærke gør det rigtigt.

 

Annoncering på Facebook

 

Det drastiske fald i organisk rækkevidde betyder i praksis, at flere virksomheder er begyndt at få øjnene op for nødvendigheden af Facebook annoncering. Benytter din virksomhed sig ikke på nuværende tidspunkt af Facebook annoncering, er det med at komme i gang. Det er stadigt billigt at annoncere på Facebook i 2019, og det er en døende strategi, hvis du udelukkende fokusere på opslag og konkurrencer på din Facebookside. Det betyder nødvendigvis ikke, at du behøves at droppe de organiske opslag på din Facebookside lige nu, men i højere grad bruge det som et supplement til din annoncering på platformen. Organiske opslag  kan nemlig stadig skabe værdi i 2019, hvis du griber det rigtigt an.

Heldigt for os handler BuzzSumos seneste rapport netop om, hvad man kan gøre for at komme tættere på at få succes med sine opslag. I 2018 har BuzzSumo nemlig analyseret ikke mindre end 777 millioner opslag fra forskellige Facebooksider for at finde ud af, hvordan det mest optimale opslag ser ud.

BuzzSumo har analyseret på forskellige faktorer, som eksempelvis hvilken type opslag, der klarer sig bedst, hvornår det er det bedste tidspunkt at slå indhold op, og hvor lange de skal være. For virksomheder kan analysen være utrolig nyttig, når der skal laves en SoMe strategi, og derfor har vi samlet nogle af de vigtigste pointer.

 

Video-indhold er bedst i test!

 

Det har været almindelig viden i lang tid, at video-indhold generelt virker bedst på Facebook, og derfor kommer det måske heller som en stor overraskelse, at BuzzSumo får samme resultat. Deres analyse viser nemlig, at video genererer 59% mere engagement end andre typer indhold. Derfor kan det godt betale sig, at investere i professionel videoproduktion.

Næst efter opslag med video klarer opslag med spørgsmål sig bedst, efterfulgt af opslag med fotos og opslag med Giveaways.

Så video er vejen frem og Facebook-ekspert Mari Smith siger at virksomheder ideelt set skal stile efter en blanding af opslag, som fordeler sig på 70% video-opslag, 20% foto-opslag og 10% opslag med links. Det holder også helt i tråd med Zuckerbergs visioner 2014 om Facebook som en platform drevet mest af video.

 

Aften er bedst

 

Rapporten viser, at brugerne generelt er mest aktive mellem kl. 21 og 23 om aftenen. Det kan have noget at gøre med, at konkurrencen mellem opslag er mindre, at brugerne har tid til at være på platformen, og at de er mere modtagelig om aftenen, når dagens stress har lagt sig. Generelt viser mange analyser, at opslag postet uden for normale arbejdstider klarer sig bedst. Her er det selvfølgelig vigtigt, at have din virksomheds specifikke målgruppe for øje, for rapporten er ikke nødvendigvis korrekt i forhold til deres aktivitet – men det kan være et sted at starte, hvis du ønsker mere respons på dine opslag.

 

Weekender er endnu bedre

 

I tråd med det forrige punkt, så får opslag som postes i weekenden også mere opmærksomhed og bedre engagement. Det skal naturligvis stadig ses i forhold til din virksomheds målgruppe, især hvis den er global, men mindre konkurrence i News Feed og mere fritid hos brugerne er gode forudsætninger for at få et større engagement fra dem.

Både lørdag og søndag rangerer væsentligt højere i forhold til engagement end samtlige hverdage, men skal du kun udgive et post i løbet af weekend, så vælg søndag.

 

Kort er godt

 

Lange tekster på Facebook er svære at fordøje for brugerne og medfører ofte, at der hurtigt bliver scrollet videre i News Feed. Det viser BuzzSumos rapport også og faktisk tyder deres tal på, at nu kortere opslaget er, desto bedre. I forhold til engagement klarer opslag, som holder sig på maks 50 tegn, sig bedst. Så lad hellere opslaget tale for sig selv ved at holde beskrivelserne så korte som muligt.

 

For alle fire punkter fra deres analyse er det vigtigt at huske på, at punkterne forholder sig til generelle tendenser i analysen, og at din virksomheds målgruppe er specifik. Derfor bør du også foretage tests på din Facebookside over en måned eller to for at finde ud af, hvad der virker bedst og bruge netop det til at booste din side. Husk at tage højde for at tendenserne kan se anderledes ud til specifikke højtider og sæsoner.