fbpx
 

SoMe Up – Facebook tilbyder automatiske annoncer

SoMe Up – Facebook tilbyder automatiske annoncer

Hvis du er på udkig efter at bevæge dig videre fra boost-knappen og begynde på en mere direkte målretning med minimal opsætningstid – så er Facebooks automatiske annoncer muligvis det, du har søgt efter.

Facebook har for nyligt annonceret, at de vil fokusere mere på små virksomheder ved at hjælpe dem med at opfylde deres annonceringsmål på Facebook og Instagram. De har erkendt, at særligt de mindre virksomheder kan have svært ved at finde tid og ressourcer til at annoncere på deres sociale medier.

De har derfor skabt et helt nyt værktøj, der formentlig skulle gøre hele processen lettere. Og de hedder ‘automatiske annoncer’.


Hvordan fungerer automatiske annoncer?


Hele idéen er at virksomhedsejere skal svare på en række få spørgsmål omkring deres virksomhed og deres mål for kampagnen. På baggrund af disse informationer – såvel som oplysningerne på deres Facebookside – vil Facebook oprette en anbefalet plan for hvilke personer, de skal målrette, budgettet de skal benytte, og hvordan de forskellige versioner af annoncen skal se ud.

Du behøver naturligvis ikke gøre alt, hvad Facebooks automatiske værktøj fortæller dig, da du stadig har mulighed for at tilpasse kriterierne efter dine specifikke ønsker, når du opretter din kampagne.

Men mere overordnet skal du altså bare udfylde en række generelle oplysninger og Facebook vil klare resten for dig. Du skal sådan set bare tage stilling til, hvad du ønsker at opnå – som for eksempel at få flere køb på websitet eller få flere leads.

Herefter vil dine annoncer køre på både Facebook, Instagram, Messenger og Facebooks Audience Network.


Hvad kan automatiske annoncer helt præcist hjælpe med?


Ifølge Facebook vil de automatiske annoncer hjælper dig med følgende:

  • Forskellige versioner af din annonce, som vil blive splittestet af Facebook, når kampagnen bliver skudt i gang.
  • Skræddersyet målgruppeforslag baseret på de oplysninger, som du har angivet.
  • Et anbefalet budget baseret på dine forretningsmål.
  • Regelmæssige notifikationer om din annonces præstation, som kan hjælpe dig med at forstå, hvordan din annonce klarer sig samt forslag til, hvordan du kan forbedre dem.


Hvis din virksomhed samtidig har et forholdsvis stramt budget, så giver Facebook dig også muligheden for at angive et budget, hvor platformen herefter anslår den ROI, som du kan forvente af dine annoncer.


Er de automatiske annoncer den bedste løsning for min virksomhed?


Det hele lyder ret smart, ikke?

Facebooks automatiske annoncer vil formentlig blive en nyttig funktion for de virksomheder, der netop ikke har særlig meget marketingerfaring, når det kommer til de sociale medier.

Og det er trods alt en forholdsvis hurtig metode til at få oprettet og skudt annoncer i gang, uden det kræver en masse viden om annoncering.

Men når det så er sagt, er de automatiske annoncer så den bedste løsning for din virksomhed?

Er du en mindre virksomhed med et stramt budget, der ikke har den generelle viden omkring annoncering, er dette værktøj formentlig et godt sted at starte.

Man skal dog huske på, at de automatiske annoncer tager udgangspunkt i dine foruddefinerede oplysninger, og har derfor ikke det store strategiske billede med i beregningerne, når det kommer til dine overordnet forretningsmål.

Så medmindre du har en klar forståelse for, hvordan Facebooks annoncer fungerer, eller hvordan man udnytter dem fuldt ud, vil det for langt de fleste bedre betale sig at få en professionel til at administrere annoncerne.

På den måde får du mere ud af dine annoncekroner, da en professionel formentlig har et bedre overblik over dine marketingtiltag, de mange segmenteringsmuligheder, og hvordan du kan skabe størst mulig omsætningsvækst for den billigste pris.