Hvilke-tidspunkter-er-de-bedste-at-lave-opslag-på

Hvornår skal du opdatere dine sociale medier? Hvis I som virksomhed vil nå organisk ud til flest mulige brugere, er det ikke længere kl. 7 mandag morgen, I kan nå ud til flest. En ny rapport fra Sprout Social viser en opdateret liste over de bedste tidspunkter på dagen for at lave opslag på de sociale medier. Rapporten viser de tidspunkter på dagen, fordelt på ugens dage, hvor brugerne er mest aktive. Læs videre og se hvornår brugerne er mest aktive på disse forskellige sociale medier; Facebook, Instagram, Twitter og Linkedin.

Dagene hvor virksomheder var sikret en høj rækkevidde på deres opslag er slut. Algoritmen favoriserer nu opslag fra brugernes egne relationer, frem for de sider, som brugerne synes godt om eller følger. Derfor er det altafgørende for virksomheder at offentliggøre opslag på de rigtige tidspunkter – eller gøre brug af betalt markedsføring, som eksempelvis Facebook annoncering, Instagram annoncering, TikTok annoncering, Snapchat annoncering eller LinkedIn annoncering

Weekenden bruges ikke på de sociale medier

For bedst at vurdere hvornår der er mest værdi i at lave opslag til sine følgere, er det vigtigt at vide hvornår brugerne er logget på og mest aktive. Ofte bliver mange virksomheder overraskede over, hvilke tidspunkter der viser sig at være de mest populære. 

Der er nemlig sket et skift i hvordan vi bruger de sociale medier. Tidligere var folk aktive tidligt om morgenen, i toget på vej til arbejde og om aftenen. Nu er der til i stedet flest aktive brugere midt på dagen, og endda i hverdagene.

Weekenderne bliver i højere grad brugt uden for de sociale medier. Tidligere var weekenden et af de mest populære tidspunkter at være på de sociale medier. Men efterhånden er søndag blevet den dag med den laveste engagement fra brugerne. Dette er vigtigt at huske på inden du planlægger en masse weekend-opslag til dine følgere. Måske bliver de ikke set i så høj grad som før, og det er spild af godt arbejde.  

 

 

Hvornår skal du poste på Facebook?

Som virksomhed kan det være en god idé at vide hvornår der er flest aktive brugere på Facebook. Som en del af din SoMe strategi, kan det være værdifuldt at indtænke hvilke tidspunkter, din målgruppe rent faktisk bruger Facebook, for at sikre at de ser dit opslag. På Facebook er det især hverdage mellem kl. 9 og 15, hvor der er mest aktivitet, og i weekenden er det lørdag formiddag mellem kl. 9 og 10. Søndag er en stille dag på Facebook, så vent hellere til hverdagen rammer, så ingen går glip af dit opslag. 

Som Facebook algoritmen virker, er det ofte de mest relevante opslag som brugerne ser, og ikke altid de nyeste. Dog kan det stadig være smart at fokusere på, hvornår der er størst chance for at dine følgere ser dit organiske opslag.

Brugerne er mest på Instagram onsdag og fredag 

Instagram ligner Facebook i undersøgelsen, da det også er hverdagene der har mest aktivitet fra brugerne. Men hvor det tidligere var først på morgenen at brugerne var aktive på Instagram, er det nu midt på formiddagen fra kl. 9 til 11, at der er mest aktivitet. De bedste tidspunkter at lave opslag på Instagram er onsdag og fredag ved middagstid. 

Undersøgelsen giver god grund til at genoverveje, hvorvidt der skal postes opslag først eller sidst på dagen. Gør man det, er der en stor chance for at opslaget ikke bliver set af så mange som ellers. Nu bliver opslag skubbet af vejen, til fordel for nyere og mere relevante opslag for den enkelte Facebookbruger. 

Hvornår er brugerne på LinkedIn?

Det er også i hverdagene at der er mest aktivitet på LinkedIn. Som et medie med fokus på de professionelle relationer, er det faktisk også i arbejdstiden at LinkedIn-brugerne er mest aktive. Dog er det bedst at poste opslag på LinkedIn mellem tirsdag og fredag, i tidsrummet mellem kl. 8 og kl. 14. 

Mange B2B virksomheder mener, at LinkedIn er det bedste sted at annoncere til andre virksomheder. Men faktum er at beslutningstagere og virksomhedsejere også er på Facebook. Tænk derfor ud af boksen, og prøv at gøre brug af Facebook som en del af din B2B markedsføring. Ofte vil resultaterne overraske dig positivt.   

Twitter 

Twitter er et stort socialt medie i udlandet, mens antallet af danskere der dagligt bruger Twitter ligger på omkring 6%. Dog er det bedst for virksomheder at bruge Twitter om formiddagen i hverdagene, og værst at bruge efter kl. 22 og i weekenden. Selvom mange danske virksomheder ikke er på Twitter, er det et godt sted at interagere med sine følgere, kunder og konkurrenter. Mange udenlandske virksomheder bruger Twitter som en stor del af deres kundeservice, hvoraf det i Danmark i højere grad er på Facebook at den slags foregår. 

Twitter er ikke en stor konkurrent til Facebook og Instagram når det kommer til de danske brugere, men den er alligevel værd at holde øje med i fremtiden, skulle din virksomhed komme på Twitter. Twitter har mange features som andre sociale medier ikke har, og som derfor giver mulighed for en helt anden type opslag og aktivitet. 

Algoritmen er enormt vigtig

Den nyeste opdatering til Facebooks algoritme favoriserer indhold fra dine venner, frem for indhold fra virksomheder og fra sider, du følger. Dette gælder dog ikke den betalte markedsføring. 

For virksomheder betyder det at du ikke længere kan nå organisk ud til alle dine følgere, da andet indhold simpelthen bliver prioriteret over dit. Det betyder også at virksomheder skal fokusere meget mere på deres betalte markedsføring, frem for deres organiske.

Men virksomheder skal ikke stoppe med at lave organiske opslag, da de også skaber værdi for dig og virksomheden sammen med den betalte markedsføring. Det er bare vigtigt at vide hvorfor I muligvis har set en nedgang i folk der interagerer med jeres organiske opslag, og hvad I kan gøre ved det. 

Selvom brugernes nyhedsfeed ikke længere udelukkende er kronologisk, kan det stadig betyde en del at planlægge opslagene til de tidspunkter, hvor brugerne rent faktisk er aktive. Dermed har større chance for at se og interagere med opslaget. 

Udnyt de bedste tidspunkter og algoritmen til din virksomheds fordel

Hvis sociale medier som Facebook ser at folk interagerer med dit opslag, klikker på det, kommenterer det eller sender linket til andre, bliver opslaget kategoriseret som succesfuldt. Kort sagt bliver de mest succesfulde opslag favoriseret over andre opslag, og dermed vist til endnu flere brugere. 

Skriv derfor om noget interessant, giv læserne noget værdi og grund til at klikke på dit opslag. Sjove opslag med blikfang i form af video eller værdifulde råd, skaber bedre organisk rækkevidde end almindelige opslag. Og Facebook favoriserer dem der er gode til at skabe interaktioner. 

Tænker I over hvilke tidspunkter, det er bedst at udgive opslag på?

Skal vi samarbejde?

    Skal vi tage en snak?

      Er du ikke til formularer?

      Så giv os et kald på 30 55 56 11
      Eller skriv til info@makeitmedia.dk