SoMe Up: Få det bedste ud af de sociale medier under julesalget

julesalget-sociale-medier

SoMe Up: Få det bedste ud af de sociale medier under julesalget

Juletiden er uden tvivl en gunstig tid for mange virksomheder – folk køber julegaver på livet løs, og bruger mange flere penge end de plejer. Nye studier viser, at 73% af forbrugere har ladet sig påvirke af brands’ tilstedeværelse på de sociale medier til at foretage et køb. Derfor er det også på tide at kigge nærmere på, hvad det præcis er, der påvirker forbrugerne på de sociale medier, og hvordan vi bedst kan bruge det i vores julekampagner.

Ifølge de seneste rapporter tyder alt på, at det er især reklamekampagner og video, som kræfterne skal bruges på – 88% af virksomhederne af de adspurgte gav udtryk for, at deres julereklamekampagner havde været effektive, dertil gav 56% af forbrugerne udtryk for, at video på sociale medier havde haft en indflydelse på deres juleindkøb.  

Julekampagner kan være en sjov måde at overraske og glæde dine følgere med noget lidt anderledes og specielt samtidig med, at du får skabt større opmærksomhed omkring dit brand. Det kan kræve lidt kreativitet at finde på gode julekampagner, som også giver mening for forbrugere ,og derfor kommer her 8 tips til kampagner, der kan booste dine resultater på de sociale medier.

 

  1. Team op med en influencer

Influencers er en nem og effektiv måde at øge din rækkevidde på på de sociale medier. Du kan eksempelvis samarbejde med en influencer om en giveaway på han eller hendes SoMe-profiler eller bruge dem til at få ordet ud om konkurrencer. Det behøver ikke være så kompliceret. Faktisk er det bedst at holde kampagnerne rimelig enkle, så er du mere sikker på at få det ud af din kampagne, som du ønsker. En give-away eller et take-over kan stadig skabe rigtige gode resultater.

 

  1. Advents- eller julekalender

Helt i tråd med julens traditioner kan du lave en adventskalender og køre den på eksempelvis Instagram eller Facebook. Du kan selv vælge, om det kan være en daglig julekalender eller en adventskalender, som kun kommer 4 gange om til jul. Du kan fylde ’lågerne’ med rabatkoder, eksklusivt indhold, flash udsalg og konkurrencer. Her kan du også med fordel teame op med en influencer til at lave eksklusivt indhold til ’lågerne’.

 

  1. Brug juletiden til at sætte pris på dine følgere

Skab kampagner som fortæller dine følgere, at du sætter pris på dem og deres engagement i dit brand. Det kan du for eksempelvis gøre ved at lave store giveaways eller flere små med mange sæt af gaver og store konkurrencer.

Husk også at belønne dem, som engagerer sig og deler dit indhold. Det kan du eksempelvis gøre ved at lave en særlig post, hvor du annoncerer vinderen af konkurrencen, og fremhæver dem positivt. Støt også gerne dine kampagner ved hjælp e-mails, via din hjemmeside eller, hvis det er muligt, offline.

 

  1. Lav særlige juletilbud

En god måde at få dine følgere til at føle at juletiden er noget særligt – også i din virksomhed – er at lave særlige juletilbud og rabatter for din følgere. Brug dine sociale medier til at lave eksklusive tilbud, som eksempelvis rabatkoder, fri fragt og lignede – der er uendeligt mange valgmuligheder.

 

  1. Mersalg ved hjælp af særlige julepakker

De købelystne juleforbrugere hiver gerne lidt ekstra julegaver med hjem, hvis tilbuddet lyder godt – og det skal du selvfølgelig benytte dig af. Lav særlige julevarer, en særlig juleservice eller skab pakker af varer, som er svære at sige nej til. Tænk på hvad din kunder tidligere har reageret godt på og brug det til at finde ud af, hvad de kunne finde på at købe igen. Del dine særlige julevarer på de sociale medier, så du er sikker på at alle dine følgere ser det.

 

  1. Året der gik-opslag

Opslag som samler op på året der gik eller med de mest populære opslag er en nem måde at lave letfordøjeligt indhold til dine følgere, som også skaber masser af trafik.

Tænk over, hvilken målgruppe du ønsker at henvende dig til og lav så eksempelvis lister eller collager med de opslag, som de reagerede bedst på i løbet af året. Hav i mente, at du skal være informativ og meningsfuld i dine opslag, så det ikke bare bliver larm. Prøv også infografik og andre letlæselige formater.

 

  1. Fotokonkurrencer

Har du et signaturprodukt, eksempelvis á la Starbucks to go-kop, så lav en konkurrence, hvor dine følgere skal være kreative. Det er en nem reklame at sætte op, og du får stor synlighed på dit produkt, når folk deler deres kreationer.

 

  1. Hjælp andre

Julen er hjerternes fest og en stærk velgørende kampagne på dine sociale medier gør underværker både for dit brand og for andre. Vælg en velgørende sag som giver mening for dit brand at involvere sig i.

 

Og, også lige en sidste ting… Se at komme i gang med dine kampagner på dine sociale medier! Forbrugerne begyndte at spekulere over julegaveindkøbene allerede i sidste måned, så det er med at komme i gang.