snapchat annoncering

Velkommen til vores store guide om Snapchat annoncering. Guiden er til dig der gerne vil i gang med annoncering på Snapchat og blive i stand til at lave Snapchat Ads, der sparker ***.

Snapchat blev lanceret tilbage i 2011 og blev hurtigt den nye og frække dreng i klassen. I dag har den populære app op til 238 millioner aktive brugere på verdensplan, der benytter appen hver dag til at sende billeder og videoer til hinanden. I Danmark har Snapchat ligeledes oplevet en stor vækst.

Mest interessant er det, at det også er muligt for virksomheder at annoncere på platformen.

Snapchat er dog ikke ligeså udbredt blandt annoncører, som eksempelvis Facebook og Instagram. Men grundet Snapchats store popularitet er det alligevel en kanal, du bør tage med i dine overvejelser, når du udarbejder din strategi for sociale medier. Specielt fordi du har mulighed for at få nogle rigtig fornuftige CPM priser (prisen pr. 1.000 eksponeringer). Du kan hente din pris på Snapchat annoncering her: Snapchat annoncering pris.

Det afspejler sig i, at Snapchat er blevet det tredje mest brugte sociale medie i Danmark siden 2019. Herunder er det helt op til 40,6% af de mange aktive brugere, der benytter appen flere gange dagligt. Særligt det helt unge segment er blandt de mest aktive brugere på appen.

Så er din virksomhed den rette til at udsende relevante budskaber til appens mange aktive brugere, er der uden tvivl en række spændende muligheder for at nå ud til et engageret publikum.

Hvad kan du så opnå med Snapchat annoncering?

Med annoncering på Snapchat kan du ikke kun øge kendskabet til dit brand og få flere visninger af dit indhold. Du kan også opnå en lang række af andre målbare resultater. Det er eksempelvis:

  • Mere trafik til din hjemmeside eller din mobilapp
  • Flere installationer af din mobilapp
  • Genaktivering af dine nuværende app-brugere
  • Øgede engagement
  • Konverteringer
  • Leadgenerering

Alt efter hvilken af de ovenstående målsætning, du vælger, vil Snapchat altid forsøge at give dig de bedste resultater. Det betyder, at Snapchat optimerer efter den målsætning, du angiver.

Hvis du eksempelvis vælger målsætningen Trafik til dit website, vil Snapchat forsøge at nå ud til de personer i din angivne målgruppe, som er mest tilbøjelige til at besøge dit website. 

Det er derfor vigtigt, at du allerede fra starten, er klar over, hvad du gerne vil opnå med din kampagne, så du er sikker på, at du vælger den rigtige målsætning.

Målgrupper og målretningsmuligheder med annoncering på Snapchat

Snapchat udvikler hele tiden nye måder, hvorpå annoncører kan nå ud og engagere deres målgrupper på. Disse måder varierer alt efter, hvilket annonceformat, du vælger.

Men før vi dykker ned i de forskellige annonceformater, som Snapchat tilbyder, vil vi først gennemgå de forskellige målgrupper og målretningsmuligheder:

 

Hvilke annonceformater kan man bruge i Snapchat annoncering?

På nuværende tidspunkt er der op til 5 forskellige overordnede annonceformater, der alle har forskellige krav til det indhold, du ønsker at bruge.

Snap Ads var Snapchats første annonceformat og findes i flere forskellige varianter herunder Top-snap annoncer, Web View, Long Form videoer, App-installering og Deep Link.

Annoncerne minder i høj grad om almindelige snaps, der vises i fuld skærm og kan være alle mulige former for kreativt indhold som eksempelvis videoer, GIFS, billeder, motion graphic og meget mere. 

Collection Ads er et af de nyere annonceformater fra Snapchat. Disse annoncer bliver vist som et katalog med produkter, hvor du kan fremhæve op til fire produkter ad gangen.

På samme måde som Snap Ads, bliver disse annoncer vist mellem Historier på appen, hvilket giver brugerne mulighed for at klikke på produkterne i annoncen, som fører dem videre og til din webshop.

Story Ads er en samling af stories, der fremstår som en enkelt betalt story. Dette format er også godt til at vise forskellige produkter med forskellige links.

Opret en profil

På Snapchat er der ikke forskel på en privat profil og en virksomhedsprofil, derfor er oprettelsesprocessen den samme. Det er dog vigtigt at huske på at brugernavnet skal være unikt, og det kan ikke ændres senere. Vær derfor helt sikker på navnet inden du trykker godkend.

Du opretter en profil her, hvorefter du bagefter kan opsætte din virksomhedsprofil. Husk at du skal oprette en Ad Account, tilføje en betalingsmetode og TAX ID, før annoncerne kan gå i gang. Det gør du i “Business Settings”.

Sådan laver du en annonce i Snapchats Ads Manager

Hvis du kender til Facebook Business Manager vil du genkende den overordnede opbygning af Snapchat Ads Manager. Her er annonceplatformen også bygget op om en overordnet kampagne, annoncesæt og selve annoncerne. Her bygges selve det kreative i annoncerne allerede i annoncesættet.

Vælg kampagnens målsætning

Det er vigtigt at være klar over hvad formålet med kampagnen er, inden du vælger en målsætning. Skal der skabes mere opmærksom om dit brand? Vil du have dem til at installere din app? Snapchat optimerer efter målsætningen, og det er derfor vigtigt at vælge den rette til kampagnen og de kreativer der skal bruges. Målsætningerne kan fx være Trafik til website eller appinstallationer. 

Opret annoncesæt

I annoncesættet bestemmes der hvem der skal se annoncen, altså målgruppe, budget, kampagnens varighed og meget mere. På annoncesætniveau vælges der også de kreativer, der vises til brugeren. 

Placeringer af annoncen

Her er Snapchat meget lig Facebook. Som standard vises annoncerne på tværs af alle placeringer, og det anbefales at Snapchat bestemmer hvor det giver mest mening at vise annoncen til den enkelte bruger. Men der kan være situationer, hvor nogle placeringer er bedre til netop den type kreativ eller til en bestemt målgruppe, annoncøren gerne vil ramme. 

I sådanne situationer er det naturligvis bedst selv at bestemme hvor annoncen placeres. 

Vælg optimering

Under annoncesæt kan du vælge hvilken handling du vil have brugerne til at udføre. Ligesom på Facebook, ændrer optimeringerne sig efter hvilken målsætning du har valgt. 

Under målsætningen “Trafik” kan du fx vælge Swipe up eller PageView som optimering. Alt efter hvilken du vælger, vil Snapchat sørge for at vise annoncerne til dem der er størst sandsynlighed for vil udføre handlingen. I dette tilfælde er Swipe Up ensbetydende med at brugeren ser den mini-landingpage der åbnes inde i appen. PageView er en tand dybere, og optimerer efter at få brugeren videre fra Snapchat og over på virksomhedens hjemmeside. Et par af de populære optimeringer er fx:

  • App-installering 

App-installering er en optimering til de annoncører, der gerne vil have flere til at installere deres app. Her er det annoncørens job at motivere brugerne til at swipe up og så bliver de sendt til app store, hvor de kan installere appen. 

Det er nødvendigt at bruge en tredjepartsløsning, for at kunne spore om en app-install kan tilskrives annoncen. Nogle tilbyder servicen gratis som Branch, mens andre koster at bruge. 

Deep Link er lidt ligesom App-installationsoptimeringen, her bliver der dog henvist til et bestemt sted inde i en app. Formålet er at genaktivere brugere af appen, der måske ikke har brugt den i et stykke tid. Annonceformatet fungerer også til brugere der ikke har hentet appen, de bliver blot sendt direkte til App store. 

Annonceringens geografi og demografi 

Her skal der vælges hvilket land annonceringen skal foregå i. For nogle virksomheder og kampagner kan det være smart at vælge specifikke byer for annonceringen. Demografi er de valg der skal træffes omkring alder, køn og sprog på de brugere I gerne vil vise kampagnen til. 

Målgruppen defineres yderligere ud fra interesser og adfærd, så annoncerne kan vises til de helt rigtige brugere. Præcis ligesom segmenteringen på Facebook.   

Efter alt er udfyldt er der bare tilbage at trykke på udgiv på annonceringen! 

Hvis I har problemer med opsætning og drift af Snapchat annonceringen, er I altid velkomne til at kontakte os på +45 30 55 56 11.

 

 

Kan Snapchat annoncering bruges til B2B markedsføring

Mange tror fejlagtigt at LinkedIn annoncering, er den eneste mulighed på sociale medier for B2B virksomheder – det er bestemt ikke tilfældet. B2B markedsføring kan være meget andet – det handler primært om den rigtige segmentering og den rigtige tilgang og anvendelse af platformene.

Målretning med custom audiences

Målretning er afgørende for succesfuld B2B markedsføring på sociale medier – det handler kort sagt om at ramme de rigtige mennesker med det rigtige budskab – hertil vil oprettelse af custom audiences bestemt hjælpe dig godt på vej. 

Med custom audiences har du mulighed for at målrette din Snapchat annoncering mod dem der f.eks. tidligere har besøgt din hjemmeside. Du kan også uploade et datasæt f.eks. et CVR-udtræk på en specifik branche eller jeres mailliste for herefter at målrette annoncerne efter dette datasæt.

 

Leadgenerering med annoncering på Snapchat – Byg din mailliste

Leadgenerering med Snapchat annoncering giver dig mulighed for at lave bløde og hårde konverteringer direkte på platformen – helt uden at skulle trække din målgruppe ind forbi din hjemmeside. Det betyder naturligvis en højere konverteringsrate, da mængden af steps til den ønskede handling er minimeret.

Vores anbefaling vil være at bruge leadgenerering på Snapchat til at opbygge din mailliste. Din mailliste bliver et aktiv i din virksomhed, som ikke påvirkes når der går inflation i CPM priserne på de sociale medier.  Med e-mail marketing kan du igen og igen række ud til de potentielle kunder, så du øger kendskabet, og får nedbrudt de falske overbevisninger som kunden måtte have.

 

Hvad er succeskriteriet for din B2B markedsføring på Snapchat?

Inden du opstarter annoncering på Snapchat bør du gøre dig realistiske tanker omkring hvad succeskriteriet er, og hvilken rolle Snapchat skal spille i din virksomheds kunderejse. 

Du behøves nødvendigvis ikke bruge Snapchat i bunden af din salgstragt. Snapchat bør bestemt heller ikke være det eneste sociale medie, som du anvender. Du kan med fordel anvende Snapchat til at skabe flere touchpoints og modne kunden. Det kræver ofte mange touchpoints før en kunde har tillid og er klar til at købe. Brug derfor Snapchat annoncering som en del af dit kanalmix og skab synergier på tværs af de forskellige vertikaler, så det i sidste ende bliver dig og ikke din konkurrent, der løber med det lukrative kundeforhold.

 

Alternativer til Snapchat annoncering

Der er flere forskellige alternativer til annoncering på Snapchat. Hvilket alternativ der er det bedste for dig, afhænger af din specifikke case. Du er velkommen til at tage kontakt til os og få en anbefaling til, hvad vi mener vil give mening i din specifikke situation.

 

Facebook- og Instagram annoncering

Hvis vi til en start kigger på de alternativer, der er inden for sociale medier, vil det helt bestemt være oplagt at kigge nærmere på Facebook annoncering og Instagram annoncering. Disse to platforme danne tilsammen rammerne for en masse af de succes cases vi har skabt på sociale medier. Fælles for de to sociale platforme er, at der er en stor tilstedeværelse på disse platforme – og et bredt udsnit af befolkningssammensætningen er repræsenteret. Det vil med andre ord sige, at annoncering på Facebook og Instagram kan bruges I nærmest alle cases. Det afhænger blot om hvordan det tænkes ind, og hvad succeskriteriet er for brugen af disse platforme.

 

TikTok annoncering

TikTok er blevet den nye frække dreng i klassen der buldrer frem. Vi var blandt de første i DK til at onboarde kunder på TikToks annonceringsplatform. Platformen viser gode takter, og det bliver spændende at følge dens udvikling i årene der kommer.

Det unikke ved at være blandt de første der hopper med på TikTok annoncering, er muligheden for at høste de absurd lave CPM priser. Det er kendetegnet ved nye sociale annonceringsplatforme er priserne er meget lave i starten og gradvist stiger i takt med at konkurrencen intensiveres, og der kæmpes hårdt om opmærksomheden. Årsagen til dette er at prismodellen for annoncering på de sociale platforme er bygget op omkring et auktionsbaseret system – jo flere der kæmper om annoncepladserne, jo dyrere bliver de – udbud og efterspørgsel.

 

Googles univers et alternativ til Snapchat annoncering

Annoncering på sociale medier er baseret på en push-strategi, hvor vi som annoncører ønsker at skubbe målgruppen i den rigtige retning. Når der tales om Google Search Ads og SEO er der derimod tale om en pull-strategi.

Målgruppen laver en søgning på Google, og nu er opgaven er trække den søgende ind på din hjemmeside. Det unikke vil pull-marketing, er at målgruppen har et erkendt behov, og derfor ofte er langt nemmere at konvertere. Vil du lære mere om mulighederne for annoncering på Google så læs vores Google Ads guide. 

Skal vi samarbejde?

    Skal vi tage en snak?

      Er du ikke til formularer?

      Så giv os et kald på 30 55 56 11 Eller skriv til info@makeitmedia.dk